• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Jeg har altid været større end de andre - med Simone Bjerring

Af Simone Bjerring

Større end de andre

Mit navn er Simone Bjerring, jeg er 18 år gammel, bor i Hinnerup og går til dagligt i 3.g på Favrskov Gymnasium.

Lige siden jeg var lille har jeg altid været større end de andre. I starten forsøgte jeg at lyve for mig selv, for “det var jo ikke så slemt” og “det betød jo ikke rigtigt noget”. I takt med at jeg blev ældre og fik mere og mere ansvar for min egen kost og motion, blev det hele værre og værre. Omkring 7. klasse havde jeg mange sociale problemer, der sammen med vægten gav enormt lavt selvværd. Når jeg tænker tilbage på den tid, kan jeg huske hvordan jeg hadede at være på billeder og gå i stramt tøj - jeg følte mig simpelthen ikke tilpas i min egen krop. Da jeg startede i 1.g, og var 15 år gammel, vejede jeg over 80 kg. Jeg har altid været enormt glad for mad og derudover hadet at dyrke motion - og det hele blev kun værre.

Jeg gemte mig bag et smil og min humor, når jeg var sammen med andre, men indeni kunne jeg virkelig ikke lide mig selv og min krop. Jeg har igennem mit liv været på den ene slankekur efter den anden, været meldt ind i fitnesscentre, været med mine forældre ude at løbe - det hele bare uden længerevarende succes. Jeg kunne tabe et kilo eller to og faldt derefter tilbage i det gamle og tog det hele - og mere til - på igen.

"Jeg gemte mig bag et smil og min humor"

I sommerferien efter 1.g kom jeg ind i en god rytme og begyndte at tabe mig. Det er mig stadigt uvist, hvad det var, der satte det igang, men igang kom jeg i hvert fald. Efter ca. 2 måneder havde jeg tabt de første 6 kilo - og det blev kommenteret i min omgangskreds. Aldrig har jeg nogensinde været så lykkelig! Det, at andre komplimenterede mig på mit udseende, var simpelthen en af de vildeste følelser i verden! Og jeg tror det var lige netop det, der fik mig til at forsætte. Jeg holdt gejsten oppe og begyndte at træne i vores lokale fitness-center.

Har fundet glæden ved træning


Som tidligere beskrevet, har jeg altid hadet fysisk aktivitet som pesten, men alligevel fik jeg tvunget mig selv afsted - det var ikke hård og intens træning men afsted kom jeg. Jeg tabte mig mere og mere og i dag - lidt over 1 1/2 år efter, har jeg tilkæmpet mig et vægttab på knapt 20 kg - og en enorm entusiasme for fysisk aktivitet!

Gennem min rejse har jeg fået øjnene op for styrketræning, som jeg helt klart foretrækker, hvilket har gjort det lettere for mig at holde motivationen. I starten følte jeg mig meget maskulin ved at styrketræne, men jeg er heldigvis kommet frem til den konklusion, at det er helt i orden at styrketræne, selvom man er en pige. Og i dag kan jeg slet ikke holde mig fra det ;-)

"Gennem min rejse har jeg fået øjnene op for styrketræning"

Det, der har været sværest ved at tabe sig, har uden tvivl været at få det mentale med. Jeg kæmper fortsat med at ændre mit billede af mig selv inde i mit hoved - og det er svært at lave om på! Jeg er stadig ikke, hvor jeg gerne vil være - hverken mentalt eller fysisk - men jeg er heldigvis heller ikke, hvor jeg har været, eller kunne have været i dag!

Dette vægttab er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv - det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke har gjort det noget før ;-) Jeg er ikke fanatisk med min kost eller motion og der er selvfølgelig op og nedture - men det, at jeg er kommet så langt nu, er kun med til at give mig styrke og tillid til, at jeg kan fortsætte videre mod mine mål!

Og til alle dem, der sidder derude og drømmer om at arbejde med deres fysik på et eller andet plan, har jeg kun at sige: Kom i gang! Man kan fejle nok så mange gange, men hvis man virkelig tror på det, skal det nok lykkes en dag :-)

Simones kost

 

De dage jeg ikke træner, udelukker jeg proteinshaken om eftermiddagen.

Jeg har ikke fulgt nogen bestemt kostplan igennem længere tid i mit træningsforløb og min kost har varieret meget, men ovenstående er et godt eksempel på hvad jeg de fleste har fulgt og hvad jeg bestræber mig på at følge fremover.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: