Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Hvad er årsagen til fedmeepidemien?

Det spørgsmål stillede en af verdens førende fedmeforskere, Kevin D. Hall, i en videnskabelig artikel sidste år. Den vender vi tilbage til.

For i pressen og sundhedsdebatten er der rigeligt med bud på årsagen til at flere er overvægtige end nogensinde før (faktisk mere end hver anden dansker, jævnfør Sundhedsstyrelsen):

”Det er på grund af alle de kulhydrater! Du skal spise sukkerfrit og spise mere fedt!”
”Fedt forårsager fedme! Du skal spise low fat!”
”Selvfølgelig er folk overvægtige med alt det animalske protein de spiser!”

Hvis man skulle følge alle slankeråd, så måtte man hverken spise protein, fedt eller kulhydrat. Og så er der altså ikke rigtig noget tilbage.

Nogle slankekursguruer må altså nødvendigvis tage fejl, når de peger på årsagen til overvægt.

Men har nogen af dem ret? Det er som sagt det spørgsmål Kevin Hall stillede i sin videnskabelige oversigtsartikel, hvor han ser på sammenhængen mellem indtag af makronæringsstoffer, og stigningen i overvægt.

I denne underholdende artikel (i det omfang en videnskabelig artikel kan være underholdende) spørger Hall således. Er det protein der gør os overvægtige? Er det fedt? Er det kulhydrat?

Og derefter stiller han et spørgsmål, som de fleste slankebevægelser overser.

Er det protein der feder?

Der findes en hypotese om at proteinmangel fører til overvægt. Den såkaldte ”protein-leverage”-teori. At når vi spiser for lidt protein, så øges vores appetit så vi overspiser for at dække vores proteinbehov – og at det er derfor protein (op til et vist indtag) er mættende (studie, kilde).

Denne model forklarer bare ikke stigningen i overvægt. For hvor fedmeforekomsten har været  stigende fx i den amerikanske befolkning, så har proteinindtaget været stabilt over denne periode. Vi spiser heller ikke for lidt protein i den danske befolkning, hvor det gennemsnitlige proteinindtag vurderes til at være på omkring 1,1 g pr. kg kropsvægt om dagen, mod minimumsanbefalingen fra WHO på 0,83 g pr. kg om dagen.

Det er altså ikke proteinindtaget, der er årsagen til fedmeepidemien.

Er det fedt der feder?

Det kunne være nærliggende at tro at det er indtaget af fedt, som har medført nutidens fedmeepidemi.

Således har fedtindtaget i USA, en af verdens fedeste nationer, været stigende sammen med fedmekurven, i den forstand at både den absolutte mængde fedt, og den relative energiprocent fra fedt i kosten er øget fra 1970 til 2010. Og det samme ser generelt ud til at være billedet i den vestlige verden, hvor overvægtige i Storbritannien (EU's fedeste land) først og fremmest spiser mere fedt, end normalvægtige (se dette studie).

At vores madvaner omkring fedtindtaget skulle have forårsaget fedmeepidemien, er dog ikke en tilfredsstillende forklaring. Således var USA's fedmekurve stigende under 80'ernes og 90'ernes ”fedtforskrækkelse”, selvom andelen af fedt i kosten var let faldende fra midten af 80'erne og frem mod 2000. Hall påpeger desuden at low fat diæter tilsyneladende ikke medfører et bedre vægttab på lang sigt, end low carb diæter (kilde).

Er det kulhydrat der feder?

I disse tiders kulhydratforskrækkelse hører man ofte at kulhydrat, og særligt sukker, er årsagen til overvægt.

Denne påstand skyder Hall også ned. Insulinhypotesen – at kulhydrat får kroppen til at øge sine fedtdepoter, uafhængigt af den samlede kaloriebalance - er nemlig gang på gang blevet afvist i videnskabelige studier (se dette review af Hall, og denne metaanalyse):

Læs også 6 Myter om LCHF

Så må det jo være det hvide sukker, og ikke kulhydrat generelt, som er synderen? Man hører jo konstant om sukkerfri diæter, sukkerfri challenges, og sukker detoxes?

Næppe. For overordnet set har sukkerindtaget på verdensplan faktisk været stabilt eller faldende de seneste årtier, og forekomsten af overvægt har alligevel være opadgående (kilde).

Læs også Sandheden om sukker

Er årsagen et fedmefremmende samfund?

Hvis det ikke det er protein, fedt eller kulhydrat, som er synderen, hvad er det så?

Det er naturligvis det samlede kalorieindtag.

… Eller man skulle måske snarere sige den stigende tilgængelighed af kalorier.

Således redegør Hall for hvordan mængden af kalorier, der er tilgængelige pr. forbruger, er steget adskillige gange det, som det kræver at forklare stigningen i overvægt i USA – og i 80 % af de populationer, der har oplevet en stigning i fedmeforekomst (kilde).

Vi færdes simpelthen i et madmiljø, der er mere overflødigt end nogensinde. Mere mad, der er mere kalorietæt, og som sælges i større og større portioner.

Og i højere grad designet til at være let at spise, og med så velafstemte salte, sure, søde og fede smagsindtryk at vi spiser mere af det. Det øgede fedtindtag og tilsat sukker feder altså kun i kraft af den ekstra kalorietæthed og velsmag, som det medfører til fødevarerne. Slik, kage og det meste fastfood er alle eksempler på fødevarer, som indeholder næringsstoffer, der ikke i sig selv er usunde, men hvor tætheden af dem gør, at man lettere kommer til at overspise (se fx dette studie og dette studie).

Et fedmefremmende madmiljø

Det er helt sikkert ikke kun madmiljøet, der bestemmer om vi bliver overvægtige (ellers ville alle folk i det samme madmiljø jo blive overvægtige). Det afhænger eksempelvis også om vores opvækst og tillærte adfærd – og af vores genetik. Ikke ment som at overvægt skyldes en genetisk lav forbrænding, men at nogle mennesker genetisk har lettere ved at overspise end andre (et komplekst emne, for en anden artikel).

Men hvor vores gener ikke grundlæggende har ændret sig over de sidste 50 år, så har vores madmiljø i den grad gjort det. Derfor er det indlysende at fedmeepidemien i meget høj grad er forårsaget af det mere fedmefremmende madmiljø.

Problemet er at menneskeracen aldrig har stået foran sådan et udfordring før, hverken adfærdsmæssigt eller biologisk. Det har aldrig før været en udfordring at vi kunne spise os selv ihjel, men derimod kunne vi i den grad dø af sult.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt at det på et tidspunkt bliver enormt svært at tabe sig yderligere (og vedligeholde det), men at kroppen ganske nemt kan lagre ekstra energi i fedtvævet, langt udover et normalvægtigt stadie.

Det betyder først og fremmest at det er udtryk for uvidenhed, at påstå overvægt bare skyldes mangel på viljestyrke. Hvis man er overvægtig så mangler man sandsynligvis redskaber og vaner til at begå sig i fedmefremmende madmiljø.

Hvad er nogle af disse vaner så, hos folk der formår at tabe sig i et fedmefremmende madmiljø, og vedligeholde det? Det har jeg set nærmere på i denne artikel:

Læs også Hvad har folk der kan bevare et vægttab til fælles?

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.