• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

The power of belief! Hvad sker der, hvis du tror du får steroider?

Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Engang for længe siden fortalte jeg en krudtet fyr i mit daværende center, at han burde få pengene tilbage for sine steroider, for de havde tydeligvis ikke virket. Det faldt ikke i god jord.

(Normalt er jeg altså sød og rar, men ham her var decideret en douchebag af rang)

The power of belief! Hvad sker der, hvis du tror du får steroider?

Men teknisk set var jeg i virkeligheden en anelse for hurtigt ude med den kommentar. For selvom du får falske steroider, så virker de faktisk alligevel.

Forvirret? Så læs med! Jeg ser nemlig nærmere på hvad der sker, hvis du tror at du får anabole steroider - OG hvorfor det er fuldstændig afgørende for dine træningsresultater, at du tror på dig selv.

Hvad sker der, hvis du tror du får steroider?

Hvad ville du tænke, hvis jeg fortalte dig at du kan vokse som ukrudt, hvis du tror du får krudt, selvom du i virkeligheden er ukrudtet?

Okay, først og fremmest ville du nok tænke at det var en pænt kringlet sætning. Men du ville nok også undre dig? Hvordan skulle krudt kunne virke, uden at virke?

Fordi du tror det virker.

I hvert fald ifølge et studie af Ariel & Saville. Et studie fra dengang hvor forskning var meget lettere, og hvor man ikke havde skrupler over at give forsøgspersoner anaboliske steroider. Eller i dette tilfælde – lade dem tro at de fik anaboliske steroider, og se hvad der så skete.

Dette studie har nogle uhyre interessante resultater, som jeg vil se nærmere på i det følgende.

Studie: Falske steroider

I dette studie rekrutterede man 15 amerikanske universitetsatleter, der i mindst 2 år forinden havde styrketrænet 5 gange om ugen, kun afbrudt af ferier (1).

Disse håbefulde unge mænd fik at vide, at de som kunne forbedre sig mest over en 4 måneders træningsperiode, ville blive ”belønnet” med at blive givet anabole steroider. Samtidig blev de i et meget positivt lys forklaret om de gavnlige effekter som anabole steroider har på muskelmasse og styrke, så de rigtig kunne komme i humør til at blive tanket op.

De 6 atleter der havde forbedret sig mest i siddende skulderpres, bænkpres, biceps curls og squat, blev derefter udvalgt til dagligt at indtage 10 mg dianabol – et anabolt steroid, der indtages i pilleform.

I virkeligheden var pillerne fuldstændig uden virkning

Troede de. I virkeligheden var pillerne fuldstændig uden virkning.

Det afholdt dog ikke forsøgspersonerne fra at opnå meget bedre fremgang, i perioden hvor de troede de var på anabolika, og de øgede deres styrke mere i bænkpres, squat, og military press. I siddende skulderpres var forskellen i fremgang ikke statistisk signifikant, hvilket sandsynligvis blot skyldes det lave antal forsøgspersoner.

Hvor meget øgede de falske steroider deres styrke?

Således havde de over en 7 ugers periode inden dopingprotokollen forøget deres squat og bænk fra gennemsnitligt 133-134 kg til 137-138 kg. Men efter kun 4 ugers træning, hvor de troede de var på roids, så bænkede de 151 kg, og squattede 156 kg!

De squattede altså 19 kg mere efter 4 uger med placebo, hvor 7 uger uden kun havde givet dem sølle 3 kg's forbedring!

Military press gik først fra 88 til 89 kg, og derfra til 96,5 kg i perioden hvor de troede de fik krudt. Siddende skulderpres gik fra 82,5 kg til omtrent 85 kg, og derfra til 90 kg med falske steroider.

Selvom det er et lavt antal forsøgspersoner, og metoden i studiet ikke er så godt beskrevet som i nyere studier, så kommer vi ikke udenom, at det er en fuldstændig latterlig forskel i fremgang.

Placeboeffekten

Der er en god grund til at når man undersøger medicin, kosttilskud eller lignende i videnskabelige forsøg, så inkluderer man en gruppe der får såkaldt ”placebo”. Det kunne være at man fortæller forsøgspersonerne at de får et kosttilskud med en aktiv ingrediens, men at det er i virkeligheden er virkningsløse sukkertabletter.

For når vi forventer at der sker en ændring, så oplever vi også ofte en ændring. Om ikke andet oppe i hovedet. Således er det ikke fordi placebo medfører nogen fysiologisk effekt eller bedring (man bliver ikke kureret af placebomedicin), men man tror og føler at man opnår en effekt.

Det særlige ved styrketræning er så at effekten på vores muskelmasse og styrke, afhænger af hvor meget arbejde vi lægger i træningen. Det er hjernen der giver dine muskler signal om at løfte ting op og ned, og hvis du tror du kan arbejde hårdere og løfte mere, så er det typisk også det du kommer til.

I studiet af Ariel & Saville troede forsøgspersonerne således at de fik 10 mg dianabol (fun fact: i bodybuildingens ”Golden Era” var dianabol kendt som ”breakfast of champions” blandt Arnold og venner). 10 mg er en meget lav dosis og giver kun få procents ekstra forbedring i styrke (2) – dog baseret på meget få data, da flere af forsøgspersonerne i det pågældende studie forsvandt da de havde fået deres krudt...

Så selv HVIS Ariel & Savilles forsøgspersoner havde fået rigtigt dianabol, så er jeg ikke sikker på at man burde forvente så voldsom fremgang på fysiologiske tilpasninger alene. At de blev givet ”steroiderne” som en slags gevinst, og blev lovet guld og grønne skove om hvor potente de var, har helt sikkert haft en betydning.

Tro på dig selv!

Tro på dig selv!

Hvilken betydning har disse resultater så for dig, der ikke har planer om at bruge steroider? Og det kan jeg kun anbefale at du lader være med.

Min pointe er at tro kan flytte bjerge. Som Henry Ford sagde:

”Lige meget om du tror du kan eller ikke kan, så har du ret.”

Hvis du går ind til din træning med den indstilling at du kan hvad du vil - ikke fordi du er på dianabol, men fordi du er resultatet af milliarder af års evolutionær succes, og et bæst af en anden verden – så vil jeg næsten garantere at du får en bedre træning, end hvis du på forhånd tvivler på dig selv, og sætter spørgsmål tegn ved om du overhovedet kan klare det her. Selvfølgelig kan du det!

Det er selvfølgelig let for mig at sige at du bare skal føle dig som en supermand. Så hvordan gør man i praksis?

Det gælder om at finde ud af hvad der får dig i den sindsstemning, hvor du føler dig mest selvsikker, og har mod til at gå til angreb på vægtene. Og hvad det så præcist er, er individuelt, men der er nogle fællesnævnere.

For mange kan musik være en løsning, der både kan øge fokus og give den rette arousal og mentale stemning. Personligt er jeg glad for at træne til NSYNC for tiden, hvis du også er til noget vildt og agressivt.

Hvor du træner, og omkring hvem, kan også have betydning. Hvis du er mand, øger det eksempelvis dit testosteron, og gør dig mere risikovillig, hvis du skal præstere mens der er smukke kvinder til stede (3).

Måske du har gavn af en træningsmakker, til at motivere, spotte og heppe på dig. Således får det at der er spottere til stede helt intuitivt folk til at arbejde hårdere, og effekten er endnu større hvis der bliver heppet (4,5,6).

Ikke kun fordi man vælger at arbejde hårdere, men også fordi træningen føles lettere med selvsikkerhed og mental opbakning. Således rapporterer løftere at de føler sig mindre udfordrede under et sæt, når de har spottere – også selvom man kan måle at den fysiologiske udtrætningsgrad er den samme (4).

Med andre ord: Mind over matter!

 

Kilder:

(1) GIDEON ARIEL & WILLIAM SAVILLE. Anabolic steroids: The physiological effects of placebos. Medicine & Science in Sports & Exercise 4(2) · January 1972

(2) Freed DL, Banks AJ, Longson D, Burley DM. Anabolic steroids in athelics: crossover double-blind trial on weightlifters. British Medical Journal. 1975;2(5969):471-473.

(3) Richard Ronay and William von Hippel. The Presence of an Attractive Woman Elevates Testosterone and Physical Risk Taking in Young Men. Social Psychological and Personality Science Vol 1, Issue 1, pp. 57 - 64 First Published January 1, 2010

(4) Sheridan A, Marchant DC, Williams EL, Jones HS, Hewitt PA, Sparks SA. Presence of Spotters Improves Bench Press Performance: A Deception Study. Journal of Strength & Conditioning Re-search (2017).

(5) Rhea MR, Landers DM, Alvar BA, Arent SM. The effects of competition and the presence of an audience on weight lifting performance. J Strength Cond Res. 2003 May;17(2):303-6.3. 

 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: