• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Fri fragt over 99,- | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Masser af kanel på risengrøden? Hold igen med kanelindtaget

Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Hvordan skiller man skidt fra kanel - sådan helt bogstaveligt?

Masser af kanel på risengrøden? Hold igen med kanelindtaget

Julen er en tid med masser af kanel. Med mindre du fylder 25 år, og dine venner er en flok bonderøve (det må jeg gerne sige, når jeg er fra Jylland), så er julen den tid på året hvor man indtager mest kanel.

Det er fx i julebag som kanelkager og brunkager, og alle ved at der skal strøes kanel på risengrøden – det gør grøden sød, som Nissebanden sang.

Men der er faktisk god grund til at være opmærksom på sit kanelindtag. Man skal nemlig ikke indtage særlig meget kanel gennem bagværk, kanel-te eller ovenpå sin grød, før det bliver for meget – og det gælder specielt for børn.

Men det gælder også særligt folk, der dagligt – og ikke kun i julen – indtager store mængder kanel. Her tænker jeg for eksempel på fitnessfolk, der i troen på at kanel er en insulinboostende superfood overhælder deres grød med voldsomme mængder af det brune pulver.

For det er faktisk ikke sundt, da almindeligt kanel er giftigt i større mængder.

Meget apropos at det er nu er juletid skal vi derfor se nærmere på kanel. Hvorfor kan det være giftigt, i hvilke mængder, og hvilken type kanel kan du vælge for at indtage mindre kumarin?

Kumarin – et naturligt giftstof

Almindeligt kanel, som også kaldes kassiakanel, indeholder nemlig stoffet kumarin. Det er et aromastof der giver smag til kanelen, men det er samtidig et giftstof. I for store mængder er kumarin således giftigt for leveren, ligesom der er set nyreproblematikker og udvikling af kræft i rotter, som er blevet overfodret med kumarin (1,2).

Derfor bør man altså være opmærksom på ikke at indtage for meget kanel i sin kost.

Kumarin – et naturligt giftstof

Hvorfor har jeg kaldt det et ”naturligt giftstof”? Det er primært for at understrege at bare fordi noget er naturligt, så er det ikke nødvendigvis sundt – eller omvendt.

Der er rigtig meget naturromantik i sundhedsdebatten, hvor ”unaturligt” eller ”kemisk” pr. definition betyder at noget er usundt. Men der er masser af eksempler på unaturlige ting der forbedrer vores levestandard, og naturlige ting der er giftige – det er kumarin et godt eksempel på, ligesom steviablade faktisk også indeholder naturlige giftstoffer (og faktisk frarådes at spises) (3). Men stevia må blive emnet for en anden artikel.

Hvor meget kanel kan man indtage?

Alt er i princippet giftigt i de rette mængder. Så hvor meget almindeligt kanel kan man indtage, uden at overskride det daglige tolerable indtag (den mængde, der vurderes at man kan indtage hver dag i sin levetid, uden sundhedsmæssig risiko)?

For en voksen person på 60 kg vurderer Fødevarestyrelsen at man kan indtage op til 2 g kassiakanel om dagen (jævnfør Fødevarestyrelsens artikel) (1). En teskefuld kanel vejer (afhængig af hvor fint det er malet) omtrent 2,7 g (2). Der skal altså ikke særlig meget kanel på ens daglige grød, før man kan overskride det daglige tolerable indtag.

Bemærk at denne mængde kanel er hvis man ikke indtager kumarin gennem andre kilder – og at det selvfølgelig gælder for det samlede kombinerede indtag af kassiakanel. Kanelholdig te som chai-te har fx også et højt indhold af kumarin, så hvis en voksen indtager blot 0,5 L kanelte kan den daglige grænse allerede være overskredet to gange (2).

Børn kan indtage væsentligt mindre kanel

Fordi børn er mindre, kan de indtage langt mindre almindeligt kanel, uden at overskide grænsen for hvad der anbefales. Således kan et barn på 15 kg indtage op til 0,5 g kassiakanel om dagen.
En to-årig kan dermed ikke indtage mere end 0,3 g kassiakanel på sin daglige grød, før det daglige tolerable indtag overskrides (1).

Børn kan indtage væsentligt mindre kanel

Der også god grund til at være opmærksom på børns kumarinindtag, fordi de spiser mere mad i forhold til deres kropsvægt, end voksne gør. Der skal altså ikke indtages særlig meget grød med kanel, kanelholdige morgenmadsprodukter og bagværk, eller kanelte før børn får for meget kumarin. En 4-årig skal fx kun drikke en enkelt kop kanelte (250 ml) for at overskride det daglige tolerable indtag 2 gange (2).

Højere indtag i korte perioder er ok

Fødevarestyrelsen vurderer at man godt kan indtage væsentligt over disse mængder, i korte perioder. Således kan man i korte perioder på 1-2 uger spiser op til 3 gange anbefalingen, uden at det er problematisk (1).

Hvis du har et par uger i julen, hvor du er rundhåndet med kanelen på din risengrød, så går det altså alt sammen alligevel. Man hvis du regelmæssigt indtager meget kanel, så er der altså god grund til at skære ned – eller vælge den dyrere version, der til gengæld indeholder langt mindre kumarin.

Et godt alternativ – ægte kanel

Du finder to slags kanel i dit supermarked. Almindeligt kanel – som udgør langt størstedelen af det kanel du kan købe – og ægte kanel. Dette kaldes også cinnamon verum eller ceylon kanel, fordi det laves af barken fra ceylon trærne på Sri Lanka.

Og ceylonkanel indeholder langt mindre kumarin end kassiakanel. Hvor kassiakanel indeholder mellem 700-12.200 mg / kg, indeholder ceylon fra udetekterbare mængder og op til 297 mg / kg – der er altså meget mere kumarin i kassiakanel, end ceylon kanel (2,4) (se fx dette studie).

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen netop at man, hvis man har et højt indtag af kanel, enten skærer ned på sit forbrug, eller i stedet vælger ceylonkanel.

Et godt alternativ – ægte kanel

Hvordan ved man så hvad der ægte ceylonkanel, og hvad der er almindeligt kassiakanel? Kanelstænger fra kassia har en tykkere bark, hvorimod ceylonkanel har en tyndere bark med tynde sammenrullede lag (2).

Men hvis der er tale om ceylonkanel vil det stort set altid fremgå af navnet, hvor det ofte kaldes ”ceylon” eller ”ægte” kanel. Ceylon er nemlig et betydeligt dyrere produkt

Men ærligt talt, med så lang tid en bøtte kanel rækker, er det nok ikke noget der vælter økonomien, selv hvis man bruger meget kanel. Og hvis man bruger meget kanel, bør det netop være ceylon i alle tilfælde.

I min optik er det altså lidt ekstra penge, der er godt givet ud.

Kanel er IKKE en superfood

Som sagt er alt en gift i de rette mængder, og man kan sagtens spise lidt almindeligt kanel uden det udgør en sundhedsrisiko (som uddybet i ”hvor meget kanel kan man indtage”).

Problemet er når folk overkonsumerer visse fødevarer – og nogle gange helt bevidst, i troen om at de har nærmest magiske sundhedsegenskaber.

Og det er også tilfældet for kassiakanel, som blandt nogle fitnessfolk har ry for at være en superfood, der booster insulinfølsomheden.

Og det er sandt at der er visse indikationer i litteraturen for at kanel i et lille omfang påvirker blodsukkeret (se fx denne metaanalyse), men der er ikke nok evidens til at man kan sige at det er tilfældet (5).

OG – og dette er meget vigtigt at understrege – i sådanne studier har man anvendt doser på op til 6 g kanel pr. dag (jævnfør denne oversigtsartikel) (6)! Mængder der langt overskrider det daglige tolerable indtag for kassiakanel (2 g pr. dag, for en voksen på 60 kg), og derfor potentielt er usundt over en længere periode.

Hvis man med andre ord spiser store mængder kassiakanel, i håber om at forbedre sin insulinfølsomhed og blive sundere, så gør man sig selv en bjørnetjeneste, fordi man måske indtager kumarin i usunde mængder.

Og selv hvis man som fitnessentusiast vælger at erstatte dette med ceylonkanel med et meget lavt kumarinindhold, så vil jeg personligt understrege hvor mange andre ting, der har uendeligt større betydning for ens træningsresultater, end at spekulere i hvorvidt kanel påvirker din insulinfølsomhed.

Kanel er nemlig ikke nogen sundhedsfremmende superfood – det kan til gengæld være usundt at tro det er det, og deraf indtage det i usunde mængder. Alt med måde.

 

Kilder:

(1) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx

(2) Fødevarekemi. Kumarin – en smagsgiver i kanel. 2012.

(3) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kanel_lakrids_og_stevia_naturens_egne_giftstoffer.aspx

(4) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22761548

(5) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21480806

(6) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27618575 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: