• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Hjælper det noget at ‘psyke sig selv op’?

Skrevet af Brian Henneberg, fysioterapeut

Når vi virkelig skal præstere noget, er der mange af os, der bruger det at ‘psyke os selv op’.

Det kan være man råber: ‘Kom så!!’, hopper kraftfuldt og klasker sine hænder sammen inden en tung squat, eller det kan være man tænker koncentreret på et eller andet bestemt, eller bare sidder og stirrer bistert frem for sig, mens man opbygger en indre agression.

Men virker det egentlig? Præsterer man bedre når man bruger lidt tid på lige at få fuld fokus og finde det indre vilddyr frem? Det ville man undersøge i et nyt studie fra aug 2017 (1).

Psyke sig selv op for bedre performance

Kort om studiet

Deltagerne i studiet var 16 mandlige sprintere omkring de 20 år, med en højde på ~180 cm og en vægt på ca. 77 kg. Alle deltagere blev bedt om at forsøge sig med følgende fire protokoller (fire forskellige sessioner) i 30 sek lige inden de skulle sprinte for fuld hammer på en 30 m lang bane:

  • Imagery (intervention) - her blev deltagerne bedt om at visualisere eller forestille sig at de udførte deres sprint til absolut perfektion/at de satte en ny personlig rekord.
  • Prepatory arousal (intervention) - her blev deltagerne bedt om at gøre sig selv aggressive, klar og ivrige ved at råbe, hoppe eller andet der var med til at få dem ‘in the zone’.
  • Attention-placebo (kontrol) - her blev deltagerne bedt om at fokusere på deres hjerterytme og tælle antallet af pulsslag. Herefter fik de noget fjollet falsk feedback om at de nok skulle klare sig herre godt, fordi de var så gode til at tælle deres hjerteslag.
  • Distraction (kontrol) - her blev deltagerne bedt om at tælle baglæns fra 1000 og trække 7 fra hver gang, dvs. 1000, 993, 986 osv. Formålet var at distrahere dem, så de ikke havde mentalt overskud til at fokusere på det de skulle i gang med eller psyke sig selv op.

Deltagernes tider på de 30 m sprint blev målt med fotoceller ved 0 m (start), 10 m, 20 m og 30 m, efter hver af de 4 protokoller.

Hvad fandt man ud af?

Når man målte deltagernes tider efter 10 m var de hurtigst når de havde lavet imagery og prepatory arousal, mens det kun var imagery der forbedrede deres tider på 30 m distancen.
De deltagere der forbedrede deres præstation mest ved de to ‘psyking-metoder’ forbedrede sig med 5.7 %. Man så forbedringer hos 14 ud af de 16 atleter, der var med i studiet.

Hvad er interessant ved studiet?

Studiet viser altså at det at psyke sig selv op inden man skal præstere, ser ud til at give en lille fordel. Det der især er interessant ved studiet er at sprint over 30 m er en så kort distance, at man kun kan forbedre sig på den ved at blive mere kraftfuld og accelerere hurtigere. Dermed peger studiet i retning af at det at psyke sig selv op kan medvirke til en mere effektiv muskelaktivering. Det er ikke kun interessant for sprintere, men også for andre sportsfolk som folk der dyrker f.eks. styrkeløft eller vægtløftning.

De teorier man har om hvorfor det batter noget at psyke sig selv op passer meget godt sammen med denne antagelse, da man mener det at psyke sig selv op kan stimulere til forandringer i centralnervesystemet, i rekruttering af motoriske enheder, synkronisering af nervesignaler eller ændringer i den nervemæssige fyring til muskulaturen.

Læs også: Neurale adaptationer - hvad sker der i nervesystemet under tung styrketræning?

Grunden til at man valgte 30 m sprint var fordi sprint over ca. 30 m, hvor hurtig acceleration er en nøglefaktor for en god præstationsevne, er en del af hverdagen i mange sportsgrene som f.eks. fodbold, amerikansk fodbold, håndbold, rugby og baseball. Man har set at elite fodboldspillere gennemsnitligt spurter 15-20 m, hver 90. sek i en fodboldkamp. Man valgte også en kort sprintdistance fordi det er en sportsspecifik, flerleds-præstation, som giver et mere retvisende billede af præstationsevnen i praksis end man har set i andre studier, hvor man har brugt f.eks. målinger af muskelaktivitet i leg extensions eller håndgrebsstyrke.

Om det så giver mening at teste ‘op-psyking’ inden sådanne sprints, når man ikke har mulighed for at lave dette i praksis midt i en foldboldkamp f.eks. er så et andet spørgsmål.

Det ville måske have givet mere mening at lave det ift. atletikdiscipliner som 60 m løb, 100 m løb, 110 m hæk, kuglestød, hammerkast eller spydkast, en svømmedisciplin som 50 m fri eller 1RM squat, bænkpres eller dødløft (styrkeløft). Men det valgte man altså ikke at gøre. Man har dog i andre studier lavet tests omkring 1RM i bænkpres og her så man også positive resultater.

Det ser altså ud som om visualisering og det at psyke sig selv op, er gode nemme og hurtige strategier, som man med fordel kan benytte sig af inden en kraftpræget præstation.

Læs også: Visualisering og squat

Citat elementDet at 'psyke sig selv op' inden man skal præstere, ser ud til at give en lille fordel
 

Kilde

(1) Hammoudi-Nassib S1, Nassib S, Chtara M, Briki W, Chaouachi A, Tod D, Chamari K.Effects of Psyching-Up on Sprint Performance. J Strength Cond Res. 2017 Aug;31(8):2066-2074.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: