Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Artikler / Giver sukralose tumorer og leukæmi? |
Af Morten Elsøe Et nyt studie har givet anledning til en fornyet frygt for sødemidler. Denne gang er det sødemidlet sukralose, der er under luppen. Men som du kan læse, er frygten ikke bare ubegrundet: studiet er et eksempel på, hvordan dårlig videnskab – tenderende til regulær svindel – spreder misinformation og madfrygt i samfundet. I studiet har forskere udsat hundredevis af mus for umanérligt store doser af sukralose – et kaloriefrit sødemiddel, der bruges vidt og bredt i fødevareindustrien. Fra de blev født til de døde (hvorefter de blev dissekeret) fik musene en kost der indeholdt fra 500 ppm (parts per million) til 16.000 ppm sukralose. Eller rettere: fra inden de blev født, for allerede som fostre blev de eksponeret gennem mødrenes kost. Ifølge forfatterne, skulle koncentrationerne i foderet svare til et dagligt indtag på mellem 60 og 1.920mg/kg kropsvægt. Da EU har fastsat det maksimale anbefalede daglige indtag for mennesker, til 15 mg/kg kropsvægt, svarer de brugte doseringer altså til mellem 4 og 128 gange så meget som de anbefalinger, der ligger til grund for brugen af sødemidlet i alskens produkter.En voksen mand på 80 kg, kan altså spise op til 1,2 gram sukralose, uden at overskride det anbefalede daglige indtag, og selvom det ikke lyder af meget, skal man tænke på, at sukralose søder ca. 650 gange så meget som sukker – og selv de sødeste tænder kræver sjældent 780 gram sukker dagligt, for at blive tilfredsstillet. Desuden er det fastsatte maksimum sat ud fra et ekstremt forsigtighedsprincip: det er 1/100 af den mindste dosis man nogensinde har observeret negative effekter ved. Tilbage til forsøget. Musene var inddelt i fem grupper, der spiste foder med henholdsvis 500, 2000, 8000 og 16000 ppm sukralose (svarende til 60, 240, 960 og 1920 mg/kg kropsvægt). Der var altså på forhånd intet i denne opstillede situation, der var sammenligneligt med menneskers indtag – lige meget hvad de så skulle finde. Studiet var med andre ord slet ikke designet til på nogen måde at kunne konkludere noget alarmerende – selv hvis de fandt en sammenhæng mellem indtag af disse umenneskelige doser, og udviklingen af kræft. Men det var studiets forfattere ligeglade med. Ifølge disse, fandt de en signifikant, "dosis-relateret" sammenhæng mellem indtag af sukralose og forekomsten af tumorer og leukæmi, hos hanmus. De konkluderede dermed, at siden millioner af mennesker sandsynligvis er ”eksponeret”, er der akut behov for opfølgende studier – og ignorerer aktivt, at eksponeringen ikke afspejlede noget menneskes indtag. Men det er deres konklusion der bliver delt vidt og bredt – og det bekræfter de folk der i forvejen har bestemt sig for en ukritisk afstandtagen til sødemidler. Derudover stemmer deres konklusion slet ikke overens med deres data. For hvad viser deres forsøg egentlig?  I studiet har forskere udsat hundredevis af mus for umanérligt store doser af sukralose – et kaloriefrit sødemiddel, der bruges vidt og bredt i fødevareindustrien Dårlig forskning – elendig kommunikationI deres konklusion nævner de en observeret øget forekomst af kræft der er ”dosis-relateret”. Men hvad mener de egentlig med det? Normalt skriver man "dosis-afhængig", hvilket beskriver, at forekomsten stiger med dosis, hvilket er et godt tegn på, at den effekt man observerer, rent faktisk skyldes eksponeringen. Det er dog ikke tilfældet her.I dette forsøg var det kun var de hanmus der modtog enten 2.000 ppm eller 16.000 ppm, der havde en marginalt øget forekomst af kræft (hvilket altså er henholdsvis 16 og 128 gange det anbefalede maksimale indtag for mennesker). Musene der spiste af 8000 ppm-foderet (64 gange den maksimale daglige dosis), havde IKKE en øget kræftforekomst! Der var altså ingen dosisafhængighed, hvilket er et stærkt tegn på en såkaldt ”falsk positiv” – en observeret effekt, der slet ikke har fundet sted. Som eksempel på det modsatte (en sand positiv): Cigaretter er ikke usunde ved 10 om dagen, uskadelige ved 15 om dagen, for så at blive farlige igen ved 20 om dagen. De er usunde fra første cigaret, og værre jo flere man ryger – det er én af grundene til, at vi ikke er i tvivl om deres rolle i udviklingen af blandt andet lungekræft. Der var ingen dosisafhængighed at spore i dette studie, og deres brug af ordet ”dosis-relateret” lyder af aktiv vildledning. Hvad glemmer de ellers at skrive i konklusionen? Jo, blandt andet at deres resultater viste en reduktion i kræftknuder i hunmus, og at den gennemsnitlige kræftforekomst for både hanmus og hunmus, praktisk taget var identisk med kontrolgruppen (der ikke fik sukralose) på tværs af alle doser. Derudover tyder det på, at de både har begået grumme fejl når det kommer til randomisering (det er meget vigtigt at musene i sådanne forsøg er fuldstændig tilfældigt fordelt i de forskellige grupper), og så er deres statistiske metoder elendigt beskrevet. Begge dele kan fint forklare de falske positiver. Studiet er med andre ord et skoleeksempel udi dårlig videnskab. Der var altså ingen dosisafhængighed, hvilket er et stærkt tegn på en såkaldt ”falsk positiv” – en observeret effekt, der slet ikke har fundet sted A history of bad scienceStudiet er endnu ét i rækken af kontroversielle studier, der er kommet fra det italienske Ramazzini Institute, ledt af Dr. Morando Soffritti. Faktisk har Dr. Soffriti allerede én gang før været ude med riven efter sukralose. I 2012 bypassede han den normale publikationsprocedure, og udsendte en kort, men angstprovokerende pressemeddelelse, uden at give hverken journalister, videnskabsfolk eller den generelle befolkning mulighed for at granske data. Det var intet andet end en skamløs skræmmekampagne – også kaldet ”science by press release”.Det samme har gjort sig gældende med adskillige studier i rotter og mus, der ifølge Soffritti viste – modsat alle andre studier – at aspartam øgede risikoen for kræft. Studier der alle har modtaget store mængder kritik pga. fejlagtig udførsel, statistik og konklusioner. Præcis ligesom dette. Også her greb han og Ramazzini Institute muligheden for at sprede panik om sødemidler (en panik der i dén grad stadig er vidt udbredt), men uden den fornødne data til at bakke det op. Deres forsøg var dårligt udførte, og deres dyrestald havde forhold der førte til lungeinfektioner, der igen førte til cancer. Hvad der altså i virkeligheden var et eksempel på uforsvarlige og uetiske dyreforsøg, blev til manipulation af befolkningen, og udbredt kemofobi (unødig frygt for ufarlige kemikalier). Da officielle fødevaresikkerhedsinstanser bad om rå data, var de tilmed ikke samarbejdsvillige, og der var ikke andet for, end at konkludere, at studiernes resultater ikke var pålidelige. Da officielle fødevaresikkerhedsinstanser bad om rå data, var de tilmed ikke samarbejdsvillige, og der var ikke andet for, end at konkludere, at studiernes resultater ikke var pålideligeMen da var skaden allerede sket. Folket havde vendt sig mod sødemidlerne, selvom senere besøg fra det amerikanske Environmental Protection Agency, viste, at de prøver der skulle vise cancerforekomst, kun i ét ud af 23 tilfælde rent faktisk indehold kræftceller. Hele datagrundlaget var fup fra start til slut. Der er mange flere historier knyttet til Ramazzini Institute, men det vigtigste at forstå er, at denne ”forskningsenhed”, er en joke i den seriøse videnskabelige verden – den verden hvor man stiller spørgsmål og søger efter svaret, og ikke bare designer forsøg og forfalsker data, for at få det resultat man søger. Sukralose er et gennemtestet og sikkert sødemiddel, uden negative effekter på menneskers sundhed. Dette studies egentlige data, bekræfter endda denne velunderbyggede konklusion, selvom forfatternes egen konklusion er modsatrettet.Den fejlagtige konklusion stiller unødige krav til forbrugernes kritiske sans, men det kan ikke forventes at disse skal kunne læse og forstå den forskning der ligger bag. Især ikke når det koster penge at læse studiet. Dog kunne man håbe på, at den kritiske læser altid spørger til dosis, når nogen kalder noget for giftigt eller kræftfremkaldende. For alt er giftigt og/eller kræftfremkaldende, ved en stor nok dosis (akut vandforgiftning er en reel dødsårsag). For sukralose er denne dosis flere hundrede gange højere end hvad man nogensinde vil blive udsat for – dét er den rigtige konklusion, på den samlede forskning. Ramazzini Institute er en skamplet på forskningsverdenen, og Dr. Soffritti bærer et stort ansvar for den udbredte, uunderbyggede frygt for sødemidler, samt den store mistillid til fødevareindustrien og internationale fødevaresikkerhedsinstanser. Madfrygt gavner aldrig – tværtimod bliver det sværere at leve sundt, jo mindre der er tilladt. Dog kunne man håbe på, at den kritiske læser altid spørger til dosis, når nogen kalder noget for giftigt eller kræftfremkaldende |