• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Flourstoffer under luppen

Er fuld amning efter tre-fire måneder sundhedsskadeligt for dit barn?

Af Kenneth Ringsmose


Amning er synonym med livets begyndelse. Det er en begivenhed, der på smukkeste vis forstærker det solide bånd mellem mor og barn og fylder barnet med en uerstattelig tryghed og tro på guld og grønne skove.

Det samme gør sig i øvrigt gældende for de fleste mænd, når de befinder sig i nærheden af et par bare bryster. Alt andet synes i disse øjeblikke at være ret ligegyldigt, og det indre barn genoplives til fulde, når motorbåden atter bliver trukket i gang.

I dag lever vi i et samfund, hvor der er en tendens til hurtigst muligt at gøre amning overflødigt, så mødre kan vende tilbage til ”vigtigere” opgaver i hverdagen. Markedet bugner med produkter med modermælkserstatning og babymad, der sigter mod at gøre ammeperioden så kort som muligt. Hvor der er penge at tjene, er der folk til at putte dem i lommen. De fleste er dog heldigvis klar over, at der ikke findes nogen form for erstatning af modermælk, der kan give spædbørn de samme optimale betingelser for en god og sund start på livets vej som den ægte vare.
 
"Jo længere moderen ammer barnet, både fuldt og delvist, des større mængde fluorstoffer bliver der overført."
Amning

Ikke desto mindre bragte Politiken forleden en artikel, hvor de fortalte om et nyt studie, der sår tvivl om fordelene ved at amme fuldt ud i mere end tre-fire måneder på trods af sundhedsstyrelsens anbefaling om at amme fuldt ud, til barnet er mindst 6 måneder. Læsere af Bullshit-Buster vil vide, at sundhedsstyrelsens anbefalinger til tider lader til at blive skabt ved at lukke øjnene, rulle en terning og håbe på, den ikke ender i lokummet. Men er det også tilfældet denne gang, eller holder deres anbefalinger stik?

Lad os starte med at se på det nye studie, der blev omtalt i Politiken i slutningen af august. Studiet viser, at amning udover alle de sunde stoffer også overfører kemiske flourstoffer til barnet gennem modermælken. Jo længere moderen ammer barnet, både fuldt og delvist, des større mængde fluorstoffer bliver der overført. Således vil børn der er blevet ammet fuldt ud i 6 måneder være belastet med en større mængde flourstoffer i kroppen end børn, der kun er blevet ammet fuldt ud i 3-4 måneder.

Studiet fortæller også, at der stadig kan ses forskel i børnene efter 5 år. Denne opdagelse bruger forskerne i et interview med Politiken til at sætte spørgsmålstegn ved de sundhedsmæssige fordele ved at amme fuldt ud efter 3-4 måneder, da andre studier har vist en sammenhæng mellem indholdet af flourstoffer i børn og en reduceret effekt af børnevacciner.
 

Hvad er flourstoffer overhovedet?

Flourstoffer er kemiske stoffer, der anvendes flere steder i industrien. De virker vand- og fedtafvisende og bruges derfor i en række produkter som pizzabakker, madpapir, bagepapir, poser med mikrobølgepopcorn og anden fedtafvisende mademballage samt pander med slip-let, imprægneringsmidler og vandafvisende overtøj. Flourstofferne menes at kunne overføres fra mademballage og pander med slip-let til varm og fedtet mad. Imprægneringsmidler fra møbler og tøj slides med tiden af overfladen af produkterne og blandes med støv, som vi risikerer at indtage.

Dét som gør flourstoffer lige så modbydelige som en tændt stjernekaster i urinrøret og får dem til at skille sig ud fra mange af de andre kemiske stoffer, som vi omgiver os med, er det faktum, at flourstoffer nedbrydes ekstremt langsomt i kroppen. Således vil flourstoffer, der optages i kroppen blive hængende i årevis, inden de forsvinder fra kroppen igen. Da vi lever i en verden, hvor det er lige så svært at undgå flourstoffer, som det er for fodboldlandsholdet at vinde en fodboldkamp, er der i praksis tale om en ensretning, hvor vi konstant indtager flere flourstoffer, end vi slipper af med igen. År for år stiger vores krops indhold af flourstoffer altså stødt, uden vi kan gøre ret meget ved det – i hvert fald på den korte bane.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor i alverden flourstoffer ikke er ulovlige at anvende i industrien. Sundhedsstyrelsens svar er, at vi faktisk endnu ikke ved, om de er farlige for os eller ej. Vi ved bare, at de hober sig op i os. Forskningen er stadig håbløst bagud i forhold til at vurdere den sundhedsmæssige risiko ved indtag af flourstoffer. Dog er der nogle vigtige indikationer, der viser os, at vi ikke skal tage for let på flourstofferne. Som forskerne af det omtalte studie nævner, ses der en sammenhæng mellem udsættelse for flourstoffer gennem moderen i fostertilværelsen og en forøget risiko for abort og nedsat fødselsvægt. Så det lader altså til, at flourstofferne trods alt pisser os lidt ned ad ryggen allerede.

På den baggrund lader det til, at Politikens artikel om det nye studie er: NO BULLSHIT!

amning og flourstoffer


MEN Politikens artikel med interviewet af én af studiets forfattere skaber et meget uheldigt dilemma for nybagte mødre med dette citat: ”Professor Philippe Grandjean vil »naturligvis ikke fraråde amning i det hele taget«. »Men vi pointerer, at de sundhedsfaglige argumenter for at amme fuldt ud er begrænsede efter tre-fire måneder«.”

Et hav af studier har nemlig vist, at der er en klar sundhedsmæssig fordel for barnet ved at amme fuldt ud i 6 måneder frem for kortere tid. Disse fordele indebærer forbedret immunforsvar, reduceret risiko for udvikling af leukemi, luftvejsinfektioner, astma, diabetes, fedme, pludselig spædbarnsdød og meget mere. Det er ikke så underligt, at voksne mænd stadig er voldsomt fascineret af bryster …

Derfor er det naturligvis også dejligt, at Politiken har valgt at inddrage sundhedsstyrelsens synspunkter i sagen, som netop fortsat er at amme fuldt ud i mindst 6 måneder og derefter delvist til barnet er mindst 2 år. Og det er en holdning, som jeg vil bakke fuldt og fast op om. Vi har stærke beviser for alle de sundhedsmæssige fordele, der følger med for barnet, når disse anbefalinger overholdes og på trods af ovenstående faresignaler ved flourstoffer, der i højere grad bliver overført til barnet ved forlænget amning, skal vi altså huske, at vi ingen faste beviser har for, at disse flourstoffer overhovedet skader barnet. Selv sammenhængen mellem flourstoffer i børn og et tilsyneladende nedsat respons på børnevacciner er et sandkorn i Sahara sammenlignet med alle de fordele, man går glip af ved at forkorte ammeperioden.
 
"Modermælkserstatning er for barnet, hvad junkfood er for os andre. Vi kan overleve på det, men det koster os dyrt på den lange bane."

Vi har at gøre med en jordskredssejr til sundhedsstyrelsens anbefalinger og i samme omgang en fortjent pose BULLSHIT i hovedet på Professor Philippe Grandjean for at så tvivl i de nybagte mødre, der kun ønsker det bedste for deres afkom. Bevisbyrden er fortsat alt for skrøbelig til overhovedet at overveje at ændre sundhedsstyrelsens anbefaling på området. Om det engang i fremtiden så skulle ændre sig, når vi lærer mere om risikoen ved flourstoffer, kan kun tiden vise …


Men hvad med alternativerne til modermælken?

Det kan virke som en logisk tanke at overveje i højere grad at benytte sig af modermælkserstatning i stedet for rigtig modermælk for at reducere indtaget af flourstoffer i barnet. Og ja, det ville da også være en smart løsning, hvis det ikke lige havde været fordi, at modermælkserstatning er en ufattelig dårlig erstatning for den ægte vare.

Modermælkserstatning er for barnet, hvad junkfood er for os andre. Vi kan overleve på det, men det koster os dyrt på den lange bane.

Problemet er, at ægte modermælk ikke er en færdig formel. Indholdet varierer fra moder til moder, ligesom det for samme moder varierer hen over dagen og tilpasser sig barnets udvikling over tid, så det konstant er optimalt til det unikke barn. Modermælkserstatning er lavet ud fra en middelværdi og vil derfor aldrig ramme barnets behov optimalt. Dertil kommer, at vi slet ikke ved nok om modermælkens unikke sammensætning endnu. Modermælkserstatning forsøger primært at dække behovet for kulhydrat, protein, fedt, vitaminer og mineraler, men noget tyder nu på, at ægte modermælk er meget mere kompliceret end som så. Forskere er først nu ved at få øjnene op for, at indholdet af sunde bakterier i modermælken måske kan være af kritisk afgørende betydning for barnets sundhed. Det er et område, man stort set intet ved om endnu, og derfor er det umuligt at tilpasse indholdet af sunde bakterier optimalt i modermælkserstatning. Alt dette betyder praktisk talt, at modermælkserstatning langt hen ad vejen er en god gammeldags gang russisk roulette med dit barns sundhedsmæssige fremtid!

Når alt det her er sagt, så er den naturlige modermælks sundhedsværdi jo i høj grad afhængig af, hvad moderen selv vælger at sætte til livs i ammeperioden, ligesom det er tilfældet under graviditeten. Hvis moderen selv kværner junkfood i samme omfang som konkurrence-bodybuildere kværner steroider, vil modermælkens fordele selvsagt blive væsentligt mindre udtalte.

hvor længe skal man amme

I bund og grund handler barnets sundhed i høj grad af moderens valg, så kære nybagte mor – lev op til dit ansvar for dit barn og træf de rigtige beslutninger, der indebærer indtag af økologiske fødevarer af høj kvalitet og fravalg af kemiske stoffer som pesticider og antibiotika fra ikke-økologiske fødevarer og kemiske stoffer fra industrien som fx hårfarve og kunstige sødestoffer. Lad dine gode valg komme dit barn til gode gennem en lang ammeperiode og drop den lette løsning med lokums-modermælkserstatning. Dit barn vil takke dig for det!

Jeg er klar over, at nogle mødre ikke er i stand til at amme deres børn. Inden det giver anledning til dårlig samvittighed, som i dette tilfælde naturligvis vil være ubegrundet (modsat mødre der godt kan amme, men fravælger det pga. besværet), vil jeg gøre opmærksom på, at der findes et bedre alternativ til modermælkserstatning, nemlig køb af ægte modermælk fra en anden moder. Jep, det er pissedyrt, men i sidste ende er det et spørgsmål om dit barns sundhed. Kan man sætte en pris på det??
 

Tilbage til flourstofferne

De flourstoffer der allerede findes i kroppen, kan vi hverken gøre fra eller til over for. Men vi kan gøre en indsats for at begrænse yderligere indtag:
 
  • Køb svanemærket madpapir, bagepapir, møbler osv. Svanemærkede produkter indeholder ikke flourstoffer.
     
  • Undgå at spise direkte af pizzabakken og spis slet ikke den del af pizzaen, der har sat sig fast i bakken, som fx osterester og lign.
     
  • Lav popcorn i en gryde – eller lad være med at spise popcorn i det hele taget.
     
  • Undgå engangsservice da det kan indeholde flourstoffer.
     
  • Gør jævnligt rent så flourstoffer fra imprægnerede møbler og lign., der har blandet sig med støvet, forsvinder.
     
  • Vask hænder inden du spiser.
Ovenstående er dog i virkeligheden kun en nødløsning. Den virkelige løsning er en helt anden, og det er netop her, at forskerne bag artiklen i Politiken fejler allermest med deres tåbelige fokus på moderens rolle og hendes valg i forhold til amning, når deres studie jo rent faktisk kan vise sig at være yderst vigtigt for vores sundhed. Den eneste holdbare løsning ligger i et forbud mod brug af flourstoffer i det hele taget. Det er umuligt for os helt at undgå flourstoffer, da de er overalt omkring os. Spørgsmålet er derfor: Hvorfor i alverden tillader vi det? Hvordan kan vi acceptere at leve i en verden, hvor vi langsomt lader kemikalier ophobe sig i os og nu ganske målbart også i vores børn?



Sundhedsstyrelsen kigger med bekymring på problemet, men de nægter at gøre noget, før vi har klare beviser for, at flourstoffer rent faktisk er giftige for os. Der er allerede nu indikationer på, at flourstoffer kan være et sundhedsmæssigt problem. Og vi kan dårligt få dem ud af kroppen igen, når de først er kommet ind. Hvor længe kan vi tillade os at vente? Er det for sent, hvis det om nogle år viser sig, at flourstoffer faktisk er pissegiftige? Kan vi virkelig vente med at forbyde flourstoffer til vi beviseligt bliver syge af dem? Hvorfor ikke forbyde dem på mistanke, indtil vi måske en dag beviser, at de ikke var giftige? Hvorfor skal vi blive syge først? Hvilket liv er det, vi måske giver til næste generation??

Sundhedsstyrelsen ammeråd er fortsat solide, men deres konservative afventende sundhedspolitik omkring flourstoffer kan vise sig at være katastrofale for de kommende generationer, hvis de ikke får hovedet ud af røven og handler på bekymringerne, inden det er for sent. Forebyggelse er trods alt næsten altid bedre en behandling.

 

Referencer:

  • Taxvig, C. et al. ”Polyfluorinated alkyl phosphate ester surfactants - current knowledge and knowledge gaps.” Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2014 Jul;115(1):41-4.
     
  • Mogensen, U. B. et al. “Breastfeeding as an Exposure Pathway for Perfluorinated Alkylates.” Environ Sci Technol. 2015 Sep 1;49(17):10466-73.
     
  • Ip, S. et al. ” A summary of the Agency for Healthcare Research and Quality's evidence report on breastfeeding in developed countries.” Breastfeed Med. 2009 Oct;4 Suppl 1:S17-30.
     
  • Amitay, E. L. et al. ” Breastfeeding and Childhood Leukemia Incidence: A Meta-analysis and Systematic Review.” JAMA Pediatr. 2015 Jun;169(6):e151025.
  • Denne, S. C. “Neonatal nutrition.” Pediatr Clin North Am. 2015 Apr;62(2):427-38.
     
  • Becker, G. E. et al. ” Early additional food and fluids for healthy breastfed full-term infants.” Cochrane Database Syst Rev. 2014 Nov 25;11:CD006462.
     
  • Pereira, P. F. et al. ” Does breastfeeding influence the risk of developing diabetes mellitus in children? A review of current evidence.” J Pediatr (Rio J). 2014
    Jan-Feb;90(1):7-15.
     
  • Haschke, F. et al. ” Feeding patterns during the first 2 years and health outcome.” Ann Nutr Metab. 2013;62 Suppl 3:16-25.
     
  • Stam, J. et al. ” Can we define an infant's need from the composition of human milk?” Am J Clin Nutr. 2013 Aug;98(2):521S-8S.
     
  • McGuire, M. K. et al. ” Human milk: mother nature's prototypical probiotic food?” Adv Nutr. 2015 Jan 15;6(1):112-23.
     
  • Bergmann, H. et al. ” Probiotics in human milk and probiotic supplementation in infant nutrition: a workshop report.” Br J Nutr. 2014 Oct 14;112(7):1119-28.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: