• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Morten Elsøe

Jeg er uddannet ernæringsnørd, men arbejder i dag lige så meget med adfærdspsykologi. Eller mere specifikt: hvordan man får et sundere liv gennem simple vaneændringer. Dermed har jeg flyttet fokus fra ofte ligegyldige ernæringsdetaljer, til det store overblik. Som sundhedsdebattør bruger jeg min ernæringsfaglighed til at fjerne de forhindringer for det sunde liv, som den store mængde misinformation i medierne bidrager til, såsom: madfrygt, madstress, sundhedsforvirring og –apati, uoverskuelighed og flueknepperi. I stedet forsøger jeg at zoome ud og skabe overblik, og derigennem hjælpe folk til at fokusere på de ting vi ved der virker. Min viden om adfærdspsykologi bruger jeg både på mine klienter og i undervisning indenfor motivation og vedholdenhed med træning og sunde madvaner. I alt mit arbejde med formidling af sundhedsemner, går jeg meget op i at udbrede en mere evidensbaseret tilgang til sundhed og livsstilsændringer. Sundhedsdebatten er desværre udpræget uvidenskabelig, og det ønsker jeg at lave om på.

Hos BodyLab skriver jeg primært om misforståelser og bullshit i ernæringsdebatten, men også om ernæring i relation til træning. Gennem min måde at formidle på, håber jeg at kunne hjælpe andre til at blive bedre til at spotte bullshit i sundhedsjunglen, for derved at minimere den mængde energi, de bruger på ineffektive vægttabsmetoder og uvirksomme sundhedsråd.

Træning

Da jeg har en travl hverdag og en lille datter med krudt i røven, er mit mål at få trænet 3-4 gange ugentligt. Der er ingen andre målsætninger – hverken i forhold til antal øvelser (oftest bliver det til to per træningssession), antal kg (det er efter dagsform) eller varighed (oftest 30 minutter). Formålet for mig, er at bibeholde styrke og muskelmasse, og føle, at jeg stadig prioriterer kropslig selvforkælelse. Træning er en god vane, som jeg savner når jeg ikke får gjort.

Foretrukne kosttilskud :

Proteinpulver. I perioder hvor jeg må konstatere at jeg har svært ved at ramme det optimale proteinindtag, supplerer jeg til tider med en shake. Det er det eneste kosttilskud jeg tager.

Særlige ekspertiser:

At skille skidt fra kanel i ernæringsdebatten. Jeg kan lugte bullshit på flere kilometers afstand, og forsøger hver dag at blive bedre til at formidle ernæring på en overskuelig måde, der sætter detaljer i perspektiv og videnskaben i højsædet.

Artikler af Morten Elsøe på Bodylab:

Morten Elsøe har skrevet flere artikler her på Bodylab.dk, og vi er glade og stolte over at have en mand som Morten på teamet, der skarpt kan kommentere trends og emner indenfor kosttilskuds- og træningsindustrien. Nedenfor kan du finde en række af de artikler som Morten Elsøe har skrevet her på Bodylab.


Sådan taber du fedt og opbygger muskler på samme tid

Tab fedt og opbyg muskler på samme tid? - I denne artikel beskriver Morten Elsøe resultaterne af et canadisk studie af sammenhængen mellem proteinindtag og vægttab hos overvægtige. Der var en klar tendens i studiet til, at de overvægtige, der indtog en stor mængde protein tabte mere fedt end de overvægtige, der indtog mindre protein. Morten fokuserer imidlertid på et andet aspekt, nemlig at de overvægtige med et højt proteinindtag, der var i konstant kalorieunderskud byggede muskelmasse på samme tid med at de tabte fedt. 


Højt proteinindtag er farligt for nyrerne - Myten, der ikke vil dø

Myte: Højtproteinindtag er farligt for nyrerne - Morten Elsøe er her i sit helt rette element: Nemlig i kampen mod vildledende myter. Myten som Morten her giver sig i lag med er, at et højt proteinindtag er farligt for nyrene. Morten går igennem en række danske såvel som internationale studier og viser, at myten ikke har nogen evidens bag sig. 


Bacon vs. rygning – hvad er farligst?

Bacon vs Rygning - Er det nu blevet farligt at spise brunch? Morten Elsøe giver her et klart svar og afkræfter ikke mindst myter og misforståelser.  Der bliver efterspurgt, at man kigger på, hvor kræftfremkaldende noget er samt kigger på hvor store forskelle, der rent faktisk er mellem netop forarbejdet kød og rygning.  Der illustereres i stedet reelle tal i Morten Elsøes artikel.


Mediernes giftige skræmmeretorik

Madfrygt og skræmmeretorik - Morten Elsøes fokus er her på mediernes fokus i hele debatten om kræftfremkaldende mad. Han mener, at medierne benytter sig af madfrygt som klik-taktik, og at de i øvrigt kan få alt til at fremstå farligt, hvis de vil. Og det samme gælder det modsatte. For er popcorn nu også sundere end grøntsager, når nu medierne siger det? Og er champignoner kræftfremkaldende? Er det sandt, det medierne vælger at bringe i fokus?


Fokus på sukralose – giver det tumorer og leukæmi?

Sukralose, tumorer og leukæmi - Morten Elsøe er næppe begejstret for mediernes skræmmetaktik, og her forsøger han da også at skabe ro i debatten. Dårlig videnskab skaber nemlig også madfrygt og misinformation i samfundet. Og derfor har Morten dykket ned i en undersøgelse omhandlende sukralose – giver den overhovedet mening? Mortens mening er klar: Madfrygt gavner aldrig – tværtimod bliver det sværere at leve sundt, jo mindre der er tilladt.


CV

Fulde navn:

Morten Elsøe

Uddannelse:

Cand. Scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, B.Sc. i molekylær medicin, sundheds- og livsstilscoach.

Arbejde:

Selvstændig hos Morten Elsøe og VaneCoach IVS, der indebærer undervisning på offentlige og private uddannelser (e.g. VIA University College, Aarhus Universitet, Fitness World, The Health Lab).

Bopæl:

Malling (syd for Aarhus)