Skrevet af Brian Henneberg

Styrkeløft. De 3 store. Squat, dødløft og bænkpres. Bliver det mere basalt? Læg resultatet sammen af de 3 store løft og vupti, så tror jeg nok lige vi har fundet den stærkeste løfter. Eller har vi nu også det?

Hvis man begynder at tænke over det, er der egentlig flere ting ved den måde en styrkeløft konkurrence er bygget op på, som er problematisk, hvis målet er at finde den der samlet set er den stærkeste.

Men lad os starte et helt andet sted, nemlig ved navnet. Det danske navn, styrkeløft passer egentlig meget godt til det, det handler om. Styrke er nemlig evnen til at påvirke et fysisk objekt via muskelkraft. Det engelske navn, powerlifting derimod, er noget misvisende. Power, eller på dansk, effekt, involverer nemlig en tidsenhed, ligesom den distance stangen bevæger sig også har noget at sige. I styrkeløft tager man ikke højde for, hvor hurtigt stangen bevæger sig, eller hvilken distance stangen bevæger sig.

Mange bruger f.eks. et meget bredt greb i bænkpres, for at nedsætte den distance stangen skal bevæge sig, ligesom et stort opspænd også minimerer bevægelsesdistancen i bænkpres. Skulle man bestemme hvem der var mest ”powerful”, så skulle man måle både bevægelsesdistance og den tid, det tager at gennemføre løftet. En powerlifting konkurrence der fulgte disse regler, kunne derfor se ud som følger: En 60 kg’s stang, skal løftes 50 gange på tid. Den distance stangen bevæger sig hos den enkelte løfter noteres ved et test løft lige inden de 50 reps. Hvis denne distance f.eks. er 0,5 m, og tiden der bruges er 25 sek, så ser regnestykket således ud:

P = 60 x 0,5/25, hvilket giver 1,2 eller 12 watt.



På denne måde måler man hver deltagers watt-tal og finder den løfter der er mest effektfuld. Det lyder måske åndssvagt, men sportsgrene som f.eks. cykling, løb og svømning fungerer faktisk på præcis denne måde. Man cykler f.eks. en bestemt distance på tid, hvilket er et glimrende mål for, hvilken rytter der er i stand til at yde mest og træde det højeste watt-tal. For at vise at der altså er forskel på power og styrke, kan vi tage et andet eksempel. Lad os antage at vi har 2 løftere. Løfter X og løfter Y. Løfter Y har 20 % længere arme end løfter X. Løfter X’s max bænkpres er 110 kg og løfter Y’s max bænkpres er 100 kg. X er altså stærkere, hvis vi ser på det fra et traditionelt synspunkt. Men hvis det tager dem begge 10 sekunder at gennemføre løftet, og løfter Y skal bevæge stangen 20 % længere, fordi han har længere arme, så betyder det, at Y er mere effektfuld. Jeg vil ikke kede jer med udregningerne, men X er altså stærkest, mens Y er mere effektfuld. Powerlifting er altså et misvisende navn, mens styrkeløft er et velvalgt navn. Dette er dog nok bare flueknepperi. Lad os antage at der ikke menes power i fysik-termer, men blot power i den almene forståelse af ordet, nemlig powerful eller kraftfuld, dvs. at man er stærk.

Et andet og mere presserede problem er, at styrkeløftkonkurrencer ikke engang virker særlig velsammensatte, hvis målet er, at finde den løfter med den bedste all-round styrke. Løftere med stærke ben og en stærk lænd/ryg klarer sig normalt godt i dødløft og squat, men ikke nødvendigvis i bænkpres. Og løftere med stærk brystmuskulatur, triceps og skuldre, klarer sig godt i bænkpres, men ikke nødvendigvis i dødløft og squat. Da 2 ud af 3 løft favoriserer stærke ben og lænd/ryg, kan der argumenteres for, at der lægges for meget vægt på disse muskelgrupper, mens der lægges for lidt vægt på overkropsmuskulaturen, og at dette giver en skævvridning ift., at finde den løfter dem samlet set er stærkest.

Det er dog endnu værre endnu.

Styrkeløftkonkurrencer ikke engang virker særlig velsammensatte, hvis målet er, at finde den løfter med den bedste all-round styrke

For de allerbedste bænkpressere løfter nemlig betydeligt mindre end de allerbedste dødløftere og squattere. Og eftersom ens total er summen af ens dødløft, squat og bænkpres, så udgør bænkpressen i praksis ikke de 33 % af ens total, som den ellers gør på papiret. Et eksempel kunne være en løfter, som løfter 300 kg i både squat og dødløft, mens han løfter 200 kg i bænkpres. Hans total er 800 kg, men bænkpressen, og dermed hans overkropsmuskulatur, udgør kun 25 % af hans resultat. Skal vi antage at man i styrkeløft gerne vil finde frem til den all-round stærkeste person, og ikke bare løftere der er stærke i nogle specifikke muskelkæder, så virker det utroværdigt at overkropsmuskulatur kun udgør en så lille del af den samlede målte styrke.

Løsningen kunne være et løft mere, så der blev tale om en 4-kamp i stedet for en 3-kamp. De fire store. Hvad den fjerde øvelse skulle være vil jeg lade andre om at diskutere. Man kunne dog også udskifte f.eks. dødløft, med en anden øvelse, f.eks. strict weighted pull-ups.

Har man ikke lyst til at putte endnu en øvelse ind i styrkeløft, så kunne man vælge en anden udregningsmetode. Hvis vi tager en squat på 400 kg, en dødløft på 350 kg og et bænkpres på 250 kg, så kunne man, i stedet for blot at lægge de 3 tal sammen, sige (400 + 350)/2 + 250. På den måde ville de gode bænkpressere blive behandlet mere fair. For at vise hvorfor denne udregningsmetode kunne være mere retfærdig, kan vi tage endnu et eksempel. Hvis vi har Torben og Karsten, og Torben er stærkere end Karsten i lænd/ryg og ben, mens Karsten er betydeligt stærkere i bryst, triceps og skuldre, så kunne vi få følgende løft:


Det er ret tydeligt, at Torben er en usandsynligt svag bænkpresser, og slet ikke hører til i en styrkeløft konkurrence, da han har et stort weak point i hans overkropsmuskulatur. Ikke desto mindre vinder han over Torben, hvis vi lægger tallene sammen som man gør i dag. Med den anden foreslåede udregningsmetode bliver Karsten i stedet udråbt som vinder, hvilket vist er meget fair.

Tager man udgangspunkt i verdensrekorden, som er ca. 40% højere i både dødløft og squat end den er i bænkpres, er det, teoretisk set, sværere at øge sin bænkpres med 25 kg, end det er at øge sin dødløft eller squat med 25 kg. Dermed har en stærk bænkpresser sværere ved at øge sin total, end en der er stærk i et af de andre to løft. Derfor kunne man også vælge en helt tredje udregningsmetode. Den kunne være (0,75 x squat) + (1 x bænkpres) + (0,75 x dødløft).

Der er mange måder det kunne gøres på. Måske er det dog bare mig, der har misforstået styrkeløft. Måske går det slet ikke ud på at finde den bedste allround løfter. Måske går det bare ud på at finde den løfter der er stærkest i ben og bagkæde og som også godt kan løfte rimelig tungt i bænkpres. Men måske er der en grund til, at bænkpressere har deres egne konkurrencer, hvor de kun konkurrerer i bænkpres, og ikke får deres bænkpresstyrke udvandet af de 2 andre løft, mens lår og bagkædedominante løftere finder sig gevaldigt godt tilrette i styrkeløftningen, hvor de kan tryne de gode bænkpressere.

Hvad synes du selv? Er styrkeløft en god indikator for styrke?

Måske er det dog bare mig, der har misforstået styrkeløft. Måske går det slet ikke ud på at finde den bedste allround løfter