• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 57M 02S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Dan Hørlyk Jensen

Dan Hørlyk Jensen - Spaghetti med kødsovs
Dan Hørlyk Jensen
Dan Hørlyk Jensen

Her er det første, du skal vide om Dan: På Bodylab Headquarters er vi enige om, at han er et af de mest motiverende og positive mennesker, vi kender. Du tænker måske ”Tag lige en slapper, det der er alt for meget”… I så fald bør du lige svinge forbi Dan på Instagram. Han er også en smadderdygtig fotograf, så du bliver utvivlsomt inspireret til at gøre lidt mere ud af anretningen, næste gang du kører en spaghetti bolognese. Vi har jongleret rigeligt med superlativerne nu. Vi har sat os ned, set Dan i øjnene og snakket lidt i øst og vest. Mest om træning.

"Det der motiverer mig ved min træning, er den glæde, jeg oplever, når jeg bruger kroppen."

Hvad laver du, når du ikke inspirerer os på Instagram?

Jeg arbejder på Grundfos på en højteknologisk produktlinje, som laver markedets mest avancerede cirkulationspumper. Hvis jeg lige skal dele lidt arbejds- og træningsrelateret bonusinfo, har vi et træningscenter på arbejdet, som jeg benytter af og til.

Dan, hvornår startede din passion for træning?

Jeg har styrketrænet i ca. to år, og det, der motiverer mig ved min træning, er den glæde, jeg oplever, når jeg bruger kroppen. Jeg kan mærke, at jeg gør noget positivt for min krop. Det giver mig fornyet energi og mentalt overskud, og det er vigtigt for mig. Jeg tror og håber, at det kan være livsforlængende at holde sin krop sund og stærk.

Dan Hørlyk Jensen - Pancakes
Dan Hørlyk Jensen - Bønner
Dan Hørlyk Jensen - Breakfast for champions
 ”Jeg har taget 6 kg på i muskelmasse på to år. Det er jeg rigtig stolt af.”

Hvad så med kosten? Hvordan griber du den del an?

Dans dag i kosttilskud

I forbindelse med styrketræning bruger Dan også:

Hvilket proteinindtag stiler Dan efter?
1,5-2,0 g pr. kg pr. dag.

Jeg har et ret afslappet forhold til min kost. Jeg tror, det kaldes sund fornuft. Det vil sige, at jeg hverken vejer min mad eller tæller kalorier. Jeg er ikke fanatisk og spiser både kage, slik og chokolade. Jeg spiser med omtanke og sørger for at få masser af grønt, fuldkorn, fisk, magert kød, mejeriprodukter og det sunde fedt. Proteinerne er selvfølgelig en vigtig del af kosten, og jeg sørger for at være dækket ind på den front.

Vi er sikre på, at du har flere øjeblikke og succeser i bagagen, som du kan være stolt af. Har du lyst til at dele et par af dem med os?

Ja, selvfølgelig. Der er en aktuel ting, jeg er særligt stolt af lige nu; jeg har netop været til sundhedstjek, og det viste virkelig, hvor store resultater træning og den rigtige kost kan vise. Jeg fik målt min fedtprocent til 8,6 %, og jeg har taget 6 kg på i muskelmasse på to år. Det er jeg rigtig stolt af.

Lad os lige gribe en kliché. Hvilke tre Bodylab-produkter ville du tage med på en øde ø?

Hvis jeg alligevel er i gang med at pakke, kan jeg jo lige så godt pakke det, jeg skal bruge? Jeg bruger kreatin, BCAA, Whey 100 og Pre Workout. De produkter bruger jeg typisk i forbindelse med min træning. Så dem ville jeg nok pakke først. Dog må jeg indrømme, at jeg har en del favoritprodukter - Proteinella og Peanut Butter har begge en særlig stjerne hos mig. Jeg spiser det enten på brød eller riskiks – ja, eller bare med en ske.

Proteinpulver bruger jeg både som shake og i skyr, grød, havregryn og pandekager. En proteinbar er ofte en god erstatning for en almindelig chokoladebar. Næringsindholdet er bare bedre, så den fungerer lidt som et mellemmåltid. Det er lidt mere end tre ting, men jeg vil helst ikke undvære nogen af produkterne.

Dan Hørlyk Jensen - Skov
Dan Hørlyk Jensen - Solnedgang
Dan Hørlyk Jensen - Havudsigt

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

Den perfekte dag er måske lige at stramme den, men en typisk hverdagsmorgen ser nogenlunde sådan her ud: Jeg arbejder om natten, så morgenmad, sådan i konventionel forstand, spiser jeg ikke. Dog spiser jeg et solidt måltid, når jeg står op senere på dagen. Derefter løber jeg en tur eller styrketræner – jeg kører skiftevis løbe- og styrketræning. Når jeg løber, er det oftest i naturen, og helt nede ved vandet. Det er som om, luftes føles mere frisk, når omgivelserne er grønne, og der er "plads".