Biomekaniske forskelle mellem gode og dårlige power cleans

Skrevet af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Vægtløftning er en sport, hvor man kan bruge årtier på at forfine sin teknik i de to løft træk (snatch) og stød (clean and jerk).

En afart af disse vægtløftningsøvelser er øvelsen frivend (power clean), som de senere år blevet en populær øvelse i crossfitkredse. Du kan se en demonstration af øvelsen her. Mens der er blevet brugt mange kræfter på at analysere de biomekaniske forhold omkring et veludført træk eller stød, så er der mindre information om veludførte power cleans. Det forsøgte man at råde bod på i et nyt studie fra marts 2017 (1).

Kort om studiet:

Der var 15 deltagere i studiet, alle unge mænd, som var i stand til at løfte deres egen kropsvægt 1.25 x i power cleans. Deres kropsvægt var i gennemsnit 80.4 ± 8.1 kg. Man satte disse unge mænd til at lave singles i power cleans med 80 % af deres 1RM, og øgede langsomt vægten med 2.5-5 %. Under alle løft foretog man en række målinger af stangens bane, hastighed og acceleration, samtidig med at man kiggede på vinklerne i flere af deltagernes led. I undersøgelsen definerede man et succesfuldt power clean som et løft, hvor deltagerne fangede stangen på skuldrene i en squatposition, med <90 gr bøjning i knæene.

Hvad fandt man ud af?

Målingerne viste at stangen bevægede sig langt mere fremad i 2. hivet. i dårlige power cleans sammenlignet med gode power cleans (15 ± 2 vs. 7 ± 5cm). Stangens hastighed, tilbage ind mod løfteren i 2. hivet var også lavere i de mislykkede forsøg end i de succesfulde forsøg.

Hvad er interessant ved studiet?

Det ser altså ud som om det primært er 2. hivet der volder størst problemer, når man bøvler med teknikken i power cleans. I de succesfulde forsøg så man at 2. hivet var rettet en smule skråt opad og ind mod løfteren, og at trækket var lidt mere eksplosivt end i de usuccesfulde forsøg. Vil man forbedre sin teknik i power cleans ser det derfor ud til at man med fordel kan tænke i at begrænse stangens bevægelse fremad, og arbejde med eksplosiviteten i 2. hivet, f.eks. ved at lave clean pulls eller hang power cleans.

Vil man forbedre sin teknik i power cleans ser det derfor ud til at man med fordel kan tænke i at begrænse stangens bevægelse fremad, og arbejde med eksplosiviteten i 2. hivet

Kilde:

(1) Kristof Kipp & Carolyn Meinerz. A biomechanical comparison of successful and unsuccessful power clean attempts. Sports Biomechanics. Volume 16, 2017 - Issue 2. Pages 272-282

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.