Lige nu: Fri hjemmelevering over 149,- | 0T 0M 0S tilbage
Kort om studiet:Der var 15 deltagere i studiet, alle unge mænd, som var i stand til at løfte deres egen kropsvægt 1.25 x i power cleans. Deres kropsvægt var i gennemsnit 80.4 ± 8.1 kg. Man satte disse unge mænd til at lave singles i power cleans med 80 % af deres 1RM, og øgede langsomt vægten med 2.5-5 %. Under alle løft foretog man en række målinger af stangens bane, hastighed og acceleration, samtidig med at man kiggede på vinklerne i flere af deltagernes led. I undersøgelsen definerede man et succesfuldt power clean som et løft, hvor deltagerne fangede stangen på skuldrene i en squatposition, med <90 gr bøjning i knæene. Hvad fandt man ud af?Målingerne viste at stangen bevægede sig langt mere fremad i 2. hivet. i dårlige power cleans sammenlignet med gode power cleans (15 ± 2 vs. 7 ± 5cm). Stangens hastighed, tilbage ind mod løfteren i 2. hivet var også lavere i de mislykkede forsøg end i de succesfulde forsøg. Hvad er interessant ved studiet?Det ser altså ud som om det primært er 2. hivet der volder størst problemer, når man bøvler med teknikken i power cleans. I de succesfulde forsøg så man at 2. hivet var rettet en smule skråt opad og ind mod løfteren, og at trækket var lidt mere eksplosivt end i de usuccesfulde forsøg. Vil man forbedre sin teknik i power cleans ser det derfor ud til at man med fordel kan tænke i at begrænse stangens bevægelse fremad, og arbejde med eksplosiviteten i 2. hivet, f.eks. ved at lave clean pulls eller hang power cleans. ![]() Kilde:(1) Kristof Kipp & Carolyn Meinerz. A biomechanical comparison of successful and unsuccessful power clean attempts. Sports Biomechanics. Volume 16, 2017 - Issue 2. Pages 272-282 |