• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Betyder vægtskivernes størrelse noget for vores opfattelse af deres vægt?

Af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Gamle stærkmænd som rejste rundt og viste stærkmandskunster i 1800-tallet benyttede ofte store kuglevægte, som kunne fyldes op med sand. De benyttede sig ofte også af diverse tricks for at virke stærkere end de egentlig var.

vægtstang, vægtskiver, fitness


Et af de tricks de brugte var at placere en stor tung kuglevægtstang oven på to store olietønder. I bunden af kuglerne var der nogle åbninger, hvor man kunne komme sand i og hvor man også kunne få sandet ud igen. Under showet ville stærkmanden bede nogle publikummer om at forsøge at løfte vægten. Dette kunne de selvfølgelig ikke, da den var fyldt til randen med sand og var pisse tung.

Efter publikums mislykkede forsøg på at løfte vægten, gik stærkmanden amok i en warm-up rutine, hvor han tilsyneladende skulle psyke sig selv op til det løft han skulle i gang med. Han løb som en galning frem og tilbage på scenen, brølede og slog sig på brystet som en hangorilla, alt sammen for at trække opmærksomhed væk fra sin assistent, som i mellemtiden lod alt det sand som kuglevægtene var fyldt op med, strømme ned i olietønderne, så vægten nu var til at løfte.

Publikum havde lige set at den tunge vægt var umulig at løfte, og eftersom den ikke var blevet mindre, måtte den jo veje det samme, og stærkmanden var derfor en satans karl, når han få minutter senere løftede den.

Se denne forventning om at noget er tungt, fordi det ser stort og tungt ud, og fordi man har en hvis erfaring for hvad objektet vejer, forsøgte man at udnytte i et nyt ret sjovt studie (1).

Man ville se om det at arrangere vægtskiverne på en alm. vægtstang på forskellige måder, havde nogen indflydelse på antallet af gentagelser som deltagerne i studiet kunne tage med disse vægte.

Læs også: Bodybuildingsportens forfædre

Kort om studiet:

I studiet satte man 72 amerikanske fodboldspillere til at køre en, for dem, velkendt test kaldet NFL-225. Denne test benyttes i NFL og går ud på at man kører så mange reps man kan (til failure) i bænkpres med en stang der vejer 102.27 kg (225 lb). Man bruger denne vægt uanset hvor stærke atleterne er. Nogle kan altså tage ganske få reps, mens andre bare kan høvle reps ud. Deltagerne i dette studie var i gennemsnit 19.9 år gamle, de vejede ~102.3 kg, og havde trænet med vægte i 7.6 år.

NFL-225 testen blev suppleret med to andre tests, som man kaldte SWI-225 (size weight illusion med 225 pund) og SWI-215 (size weight illusion med 215 pund). I SWI-225 kørte deltagerne også med 225 pund, ligesom i NFL-225, men man brugte mindre skiver for at få vægten til at syne mindre. I SWI-215-testen høvlede man 5 pund af indersiden af to store skiver og malede dem igen, så de lignede alm. store skiver på 20.4 kg/45 pund, men i virkeligheden vejede 5 pund mindre. De tre tests blev kørt over en tre ugers periode, med 1 test hver uge.

vægtskivernes forskellige udseender
Fra: Luebbers et al. 2017

Det interessante var så om deltagerne kunne tage flest reps med den vægt der rent faktisk var den letteste (SWI-215), eller om de kunne tage flest reps med den vægt der så lettest ud (SWI-225).

Forud for forsøgene lavede man en række styrketests for at få et overblik over de enkelte deltageres egentlige styrke.

Hvad fandt man ud af?

Overordnet set fandt man frem til at for størstedelen af deltagernes vedkommende, betød de forskellige vægtkonfigurationer ikke det store. Der var dog nogle lidt sjove mønstre, som gjorde at forskerne valgte at dele deltagernes data op i fire grupper. De stærkeste, de næststærkeste, de næstsvagste og de svageste.

Når man delte det op således fandt man en tendens til at de svageste løftere, dvs. de løftere, for hvem de 102.27kg føltes meget tunge, var i stand til at tage flere reps med SWI-225 stangen end med NFL-225 stangen, selvom de vejede det samme. De svageste deltagere kunne heller ikke tage flere reps med SWI-215 stangen, selvom den vejede mindre. De svageste deltagere kunne i gennemsnit tage 6-8 reps med de forskellige stænger.

Ser vi på de næststærkeste og de næstsvageste samlet, så lod disse deltageres sansemotoriske og perceptuelle systemer sig ikke narre af den falske 45 pund vægt, som altså kun vejede 40 pund. Disse mellemstærke deltagere var nemlig i stand til at tage flere reps med de 97.5 kg, som SWI-225 stangen vejede, end med de 102 kg, som NFL-225 og SWI-225-stængerne vejede. (11-14 reps for de næstsvageste og 14-17 reps for de næststærkeste).

Ser vi på de stærkeste deltagere, så var der ingen forskelle mellem deres tre løft. De kunne ikke tage flere gentagelser med den vægt, der reelt set var lettere, og de kunne heller ikke tage flere reps med den vægt, der så ud til at være lettere. Disse deltagere tog mellem 21-23 reps med stængerne.

Læs også: Kosttilskudshierarkiet: De bedste kosttilskud til styrketræning

Hvad er interessant ved studiet?

Studiet viste altså at de svageste løftere så ud til at blive mest påvirkede af vægtenes udseende. Den vægt der så tung ud føltes tung, mens den der så lettere ud, blev oplevet som værende lettere (flere reps). For mellemstærke løftere svarede deres respons på vægten mere til virkeligheden. Selvom de troede de løftede 102 kg, så kunne deres system godt mærke at det kun var 97.5 kg. De stærkeste løftere gav zero fucks for hvordan vægtene så ud eller hvad de vejede. De kunne tage samme antal reps med dem alle.

Skal vi prøve at finde nogle forklaringer på de resultater man fandt i studiet, så kan en teknisk forklaring på de svageste løfteres resultater være testrækkefølgen. Man havde egentlig lavet en fin testrækkefølge til de praktiske tests, hvor der blev vekslet mellem de forskellige stænger, men den måde man valgte at dele deltagerne op på efterfølgende, da man skulle analysere de data man fik ind (stærkeste, svageste osv. ), betød at uforholdsmæssigt mange af de svageste deltagere kørte SWI-225 testen i den sidste uge. At det netop var denne test de svageste deltagere kunne tage flest reps med, kan derfor skyldes at de fik noget øvelse med bænkprestesten over de tre uger, og måske også en træningseffekt, der gjorde dem stærkere i den sidste uge.

Det kan dog også være at de svageste deltagere var mere påvirkelige over for vægtenes udseende, fordi de var tættere på deres max, og det var de små marginaler der talte, mens de stærkeste løftere var langt fra deres max, og ikke var særligt påvirkede af de, for dem, små forskelle mellem stængerne.

Man kan spørge sig selv, hvordan det påvirker ens præstation, hvis man, som tilfældet ofte er inden for f.eks. crossfit, benytter bumperplates, hvor selv en 5 eller 10 kg’s skive ser ud til at veje virkeligt meget, fordi den skal have en stor diameter. Dette er der mig bekendt ikke lavet nogle studier omkring. På den ene side kan man forestille sig at vægten ser så tung ud, at man virkelig giver den gas når man skal løfte den, og at det derfor er positivt med de store skiver. På den anden side kan man også forestille sig at vægten ser så tung ud, at man tror den er tungere end den i virkeligheden er, hvorfor man ender med at præstere dårligere.

Vi må holde øje med forskningen de kommende år for at se om der dukker brugbare data op. Indtil videre må vi konstatere, at det altså ikke ser ud som om man får det store ud af at forsøge at snyde sin hjerne ved at sætte mange små skiver på stangen fremfor få store skiver. I hvert fald ikke, hvis stangen samlet set er så let at man er langt fra sit max. Der kan dog, muligvis, være en lille smule at hente med denne strategi, hvis man er tæt på sit max.

Læs også: The Super Athletes

Kilde:

(1) Luebbers PE1, Buckingham G2, Butler MS1. The National Football League-225 Bench Press Test and the Size-Weight Illusion. Percept Mot Skills. 2017 Jun;124(3):634-648.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: