• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Anne Dalum

Anne Dalum - Skyr med Zero Drops
Anne Dalum
Anne Dalum - Fitness

Du skal møde Anne. Der er flere grunde til, at Anne er Bodylab Front Runner. Hun kender fitnessbranchen virkelig godt, hvilket selvfølgelig er en stor fordel. Dog er det ikke kun dét, der gør, at vi er glade for, hun er en del af team Bodylab. Det er mindst lige så meget hendes personlighed. Hun er hjælpsom, har en sund vinkel på sundhed og er kreativ. Det er enormt inspirerende at have en sparringspartner, som byder ind med nye idéer og orker at reflektere over tingene. Derfor har vi med stor begejstring lige kørt en lille Q&A med Anne.

"Jeg har været seriøs omkring min styrketræning med coach i fire år. Jeg har fokus på at blive stærkere og udvikle min fysik."

Hvordan ser din hverdag ud?

Jeg har en lidt speciel hverdag - ikke én dag er den samme. Jeg er uddannet makeup-artist, så jeg laver styling til fitnessshows her i Danmark og nyder at få det bedste frem i andre. Derudover arbejder jeg som handicaphjælper. Jeg arbejder 24 eller 48 timer ad gangen, hvilket betyder, at jeg har tid til at prioritere træning, madlavning og sociale ting. På den måde er jeg ret privilegeret, og det er jeg meget bevidst om. Jeg bor i Kolding, men da min kæreste er fra USA, rejser jeg lidt frem og tilbage mellem USA og Danmark.

Hvornår startede din passion for træning?

Jeg har altid trænet. Jeg startede i fitnesscentret, da jeg gik i 8. klasse, men dengang var det primært cardio og hold. Jeg har været seriøs omkring min styrketræning med coach i fire år. Jeg har fokus på at blive stærkere og udvikle min fysik. Jeg træner typisk fem til seks dage om ugen og laver cardio-træning ved siden af i de perioder, hvor mit mål er at sænke min fedtprocent.

Anne Dalum - Vafler
Anne Dalum - Superior Snack
Anne Dalum - Aftensmad
 ”Det, jeg er allermest stolt af, er det sted, jeg er i mit liv i dag. Jeg er stolt af, at jeg fik bronzemedalje til DM 2015, og at jeg i sidste uge fik en PR på 125 kg i squat!”

Vi ved, du har et positivt forhold til kost. Fortæl os om det …

Annes dag i kosttilskud

MorgenFør træningEfter træningInden sengetid

Hvilket proteinindtag stiler Anna efter?
170 gram pr. dag.

Jeg spiser seks gange om dagen, hvilket er typisk for mange atleter. Jeg har valgt ikke at spise kød, så jeg bruger Bodylabs produkter for at få mine proteiner. Jeg får altid havregrød med proteinpulver til morgenmad. Jeg elsker Whey 100 Salted Caramel og Ultimate Chocolate. Jeg topper min grød med hakkede mandler eller peanutbutter og evt. bær. Jeg får tre til fire måltider, der kan bestå af omelet med grønt, ris, køderstatning og grøntsager, en shake og frugt, proteinpandekager, skyr med bær eller lignende. Jeg bestræber mig på at få ca. 170 gram protein pr. dag.

Vi er sikre på, at du har flere øjeblikke og succeser i bagagen, som du kan være stolt af. Har du lyst til at dele et par af dem med os?

Det, jeg er allermest stolt af, er det sted, jeg er i mit liv i dag. Jeg er stolt af, at jeg fik bronzemedalje til DM 2015, og at jeg i sidste uge fik en PR på 125 kg. i squat! Men den rigtige lykke for mig er en balance i at have mål og være glad i hverdagen. Jeg er stolt af den person, jeg er, fordi de valg, jeg tager, stemmer overens med mine værdier... Så er alle opnåede mål en refleksion af de handlinger, jeg tager hver dag.

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

Den perfekte dag starter med, at jeg sørger for, jeg har et godt mindset. Jeg skriver mål for dagen og fem ting, jeg er taknemmelig for. Så laver jeg morgen-cardio, spiser min lækre havregrød og drikker kaffe!

På den perfekte dag ses jeg også med en person, jeg holder af, har en rigtig god træning og lærer noget nyt. Der skal slet ikke så meget til, hvis jeg får startet dagen med et godt mindset.

Anne dalum - God start på dagen
Anne Dalum - Frugt
Anne Dalum

Hvilken artikel, opskrift eller guide på vores shop er du mest begejstret for?

Jeg synes, muskelopbygningsguiden er en rigtig god guide. Jeg ser mange, der prøver den ene diæt efter den anden og kan virkelig godt forstå, det er svært at finde rundt i, hvordan man opnår sine mål. Vi skal tilbage til grundprincipper og væk fra sultekure for at opnå en sund livsstil resten af livet.

Læs vores Muskelopbygningsguide her