• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 99,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 99,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Anna Eiholm

Anna Eiholm
Anna Eiholm - Bodylab Frontrunner
Anna Eiholm Pull up

Anna er typen, du får lyst til at gøre til din nye, bedste veninde fra allerførste dag. Hun er nemlig nærværende, sød og smilende, og hun har begge ben solidt plantet i den aarhusianske muld. Vi havde en fornøjelig weekend med hende i Skallerup Klit, hvor vi også fik lov at se hende til hest og spille kongespil sammen med en række andre Front Runners. Det gik forrygende, i øvrigt. Som en lille bonus kan vi afsløre, at hun er ret skarp til kongespil. Derudover stillede vi hende alle de spørgsmål, vi gerne vil have svar på. Ja, altså – vi stillede dem naturligvis til hest.

"Mit arbejde afspejler i høj grad i min livsstil, som består af en helt masse grøntsager og daglig bevægelse af den ene eller anden art ... "

Vi ved det allerede, men fortæl lige alligevel. Hvad laver du til hverdag, og hvor bor du?

Jeg er 29 år og bor i skønne Aarhus, hvor jeg også arbejder som klinisk diætist og personlig træner. Jeg underviser hos Fitness Institute og har en freelancestilling hos et firma, der sælger sundhedstjek til store virksomheder som f.eks. LIDL, Atea og PostNord.

Mit arbejde afspejler i høj grad i min livsstil, som består af en helt masse grøntsager og daglig bevægelse af den ene eller anden art som f.eks. crossfit, styrketræning, gåture – og så er jeg ellevild med chokolade og peanutbutter.

Hvor længe har du trænet, og hvornår startede du?

Jeg har altid bevæget mig på en eller anden måde ... Da jeg var yngre, gik jeg til trampolin, gymnastisk, svømning, dans og cheerleading... Men da jeg startede på gymnasiet, blev jeg ufattelig doven og gad under ingen omstændigheder at træne.

Anna Eiholm Grøntsager
Anna Eiholm Squat
Ann Eiholm Grød
”Jeg begyndte at blive stærkere og så, at min krop ændrede sig - og fik derfor øjnene op for styrketræning i slutningen af 2013.”

Hvordan ser din kost ud?

Annas dag i kosttilskud

Hvilket proteinindtag stiler Anna efter?
I mellem 1,5 og 2,0 g. pr. kg pr. dag.

Jeg syntes, det var drønuretfærdigt, at jeg ikke kunne blive kørt i skole af mine forældre, men absolut skulle cykle de 3 km, der var til gymnasiet. I 2010 begyndte jeg at træne på forskellige hold i et fitnesscenter. Jeg begyndte at blive stærkere og så, at min krop ændrede sig - og fik derfor øjnene op for styrketræning i slutningen af 2013.

Hvad træner du?

Jeg er lige startet til crossfit på havnen i Aarhus, og jeg blevet fuldstændigt bidt af det. Jeg er vild med fællesskabet, og at man kan skalere alting, så alle kan være med. Samtidig bliver du udfordret konstant. For ja, det er da en fordel at være stærk - men en workout bliver ret hård, hvis du ikke fanger teknikker i at bruge f.eks. ben og hofte, men i stedet forsøger at presse stangen over hovedet med din styrke i armene ... Lige nu træner jeg på WOD-holdene ca. 5 gange om ugen.

Vi ved, at du spiser en del grøntsager. Hvordan ser kost egentlig ud?

Jeg spiser ufatteligt mange grøntsager. Minimum 1 kg om dagen. Derudover fokuserer jeg rigtig meget på at få nok protein, fibre, fuldkorn og sunde fedtsyrer. Jeg spiser ret vegetarisk, da jeg har erfaret, at jeg fungerer bedst sådan. Det betyder derfor, at typiske madvarer i min kost er: Grøntsager, bælgfrugter, kikærter, linser, skyr, frugt, hytteost, havregryn, rugbrød, knækbrød, quinoa, riskiks med chokolade, peanutbutter, mørk chokolade, mandler og proteinbarer fra Bodylab.

Hvilket proteinindtag stræber du efter?

Jeg stræber efter at få mellem 1,5 og 2,0 g pr. kg pr. dag. Jeg er superopmærksom på at variere mine proteinkilder, fordi størstedelen af dem kommer fra de vegetabilske fødevarer, som ikke har en nær så høj biologisk værdi som animalske proteinkilder.

Er der et øjeblik, du er særligt stolt af?

Jeg er superstolt af den dag, hvor jeg lavede min første chin up! Det står stadig meget klart for mig som et træningsmål, jeg havde stræbt efter længe. Jeg husker tydeligt, at jeg havde set en pige i mit træningscenter, der kunne lave tre. Så jeg begyndte at øve mig HVER ENESTE dag, indtil jeg en dag endelig fik min første chin up. I dag kan jeg lave 12 i træk og tester det lige en gang imellem for at sikre mig, at jeg stadig kan! Det synes jeg er ret sejt. Ellers er jeg stolt af at have haft lidt ”spidse albuer”, hvilket har gjort, at jeg står med drømmejobbet på hånden den dag i dag – fordi jeg ikke bare accepterede, at de jobs, der var, var i ældreplejen eller på sygehuset. Det har jeg altid vidst, at jeg ikke skulle - også inden jeg startede på uddannelsen, velvidende om, at mere end størstedelen af jobbene lå der.

Anna Eiholm Strand Pull Ups
Anna Eihom i Bodylab Hoodie
Anna Eiholm Træning

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

Den perfekte dag indeholder en god morgentræning - gerne med mine veninder - efterfulgt af en lækker brunch. Derefter en gåtur i solskin med en to go-kaffe, afslapning på stranden eller ved havnebadet i Aarhus. Aftensmad hos mine forældre eller på altanen med en god veninde, samt afslapning i sofaen med en god bog eller en serie på Netflix.

Hvilken artikel, opskrift eller guide på vores shop er du mest begejstret for?

Sandheden om sukker” – og ”Crunchy Caramel Bites

Det allersidste … Har du andet på hjerte?

Jeg er superglad og taknemmelig for at være en del af team Bodylab. Det er skønt at være en del af et team, der er superseje og kan inspirere og motivere hinanden - både i form af træning, opskrifter og mindset omkring sundhed.