• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Afvigelser i proteinindhold og snyd med proteinpulver


Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

Fra tid til anden hører man om snyd med proteinindholdet i proteinpulver. Senest i en større undersøgelse af amerikanske producenter, der viste at flere prominente brands havde et væsentligt lavere indhold end hvad der var deklareret på produktet – heriblandt var et proteinpulver, der indeholdt mindre end halvt så meget protein, som producenten påstod!

Men hvordan er reglerne egentlig for hvor meget proteinindholdet i et proteinpulver må variere, og hvor stor må forskellen være, inden den betegnes som ulovlig. Dette, samt hvilken betydning det har for snyd med indholdet i proteinpulver, skal vi se på i denne artikel.

Proteinpulver

Variation i proteinindhold

Du kan ikke altid være sikker på at din brotein shake indeholder hvad den burde. For at vende tilbage til den førnævnte undersøgelse, så viste 5 ud af 70 produkter at have et indhold der lå uden for de tilladte rammer. Der var tale om henholdsvis 3 proteinpulvere der indeholdt mellem 42-52 % mindre protein, og 2 weight gainers der indeholdt 77 % og 82 % mindre protein end deklareret. Adskillige af de resterende proteinprodukter lå dog i nærheden af grænsen, der i den respektive lovgivning var på ± 25 %, og således tillader en ganske stor variation i hver retning. (1)

Den europæiske lovgivning på dette område er dog strammere. For fødevarer med et proteinindhold over 40 % er den tilladte variation ± 8 g. Tager man altså udgangspunkt i et proteinpulver, som ifølge næringsdeklarationen indeholder 80 g protein, så må det ifølge de europæiske retningslinjer indeholde mellem 72-88 g protein, når man tester proteinindholdet. De tilladte afvigelser skaleres altså, så proteinholdige fødevarer må have større afvigelser i proteinindhold, end mindre proteinholdige fødevarer. (2)

Hvorfor tillader man denne varians? Jo, blandt andet fordi råvarer har et naturligt varierende indhold af næringsstoffer, på baggrund af fx sæson. For valleproteins vedkommende vil råvaren være mælkevallen, men der tillades altså variation i ikke kun proteinpulver, men fødevarer generelt. Dette er gældende for en lang række næringsstoffer såsom protein, fedt, sukker, kulhydrat, kostfibre, mm. Fødevarestyrelsen skriver om de nye EU-tolerancer ved næringsdeklaration:

”Denne vejledning bygger på de samme principper som de danske tolerancer: at fødevarers næringsindhold ikke må afvige så væsentligt fra de værdier, der angives, at disse værdier er vildledende for forbrugerne. EU-tolerancerne tager også udgangspunkt i det samme princip som de danske, at der er forskellige tolerancer afhængig af om der er tale om en lavt eller højt næringsstofindhold.” (3)

Afvigelserne skal altså sikre at der tillades en naturlig varians i råvarernes næringsindhold, men at næringsdeklarationen ikke vildleder forbrugerne. I førnævnte undersøgelser med op til 82 % difference, er der altså meget stor sandsynlighed for at der er tale om overlagt snyd, med henblik på at sænke produktionsomkostninger. Ved mange tests af et proteinpulver bør gennemsnittet netop være det som er angivet, således at næringsdeklarationen er repræsentativ for indholdet.
 
Citat elementFor fødevarer med et proteinindhold over 40 % er den tilladte variation ± 8 g


Ren proteinpulver

Snyd med proteinindhold

Grænserne for afvigelser i proteinindhold skal altså sikre at næringsdeklarationen ikke er vildledende, og forhindre snyd med indholdet. Der kan netop være en betydelig profit forbundet med at sælge et produkt, der ikke indeholder hvad det lover, men for eksempel har erstattet noget af den dyrere råvare med billigere fyldstoffer. Der er altså et væsentligt incitament for at sænke produktionsomkostningerne ved at snyde med proteinindholdet. Dette betragtes som et stort problem på det amerikanske kosttilskudsmarked, hvilket også har skabt bekymring for udviklingen på det europæiske marked. Blandt andet er ESSNA, som er en samling af europæiske kosttilskudsaktører, på vej med et udspil (sandsynligvis en række guidelines) til at bekæmpe såkaldt ”protein spiking” i kosttilskud (4). Den nuværende tilgang, med måling af det samlede proteinindhold, tillader nemlig stadig en række metoder til at snyde med produktionen af proteinpulver.

Hvordan kan man snyde, uden det bliver opdaget i en test?


Amino spiking
Udover overdeklaration – altså at proteinindholdet i virkeligheden er lavere end angivet på produktet – så kan man også snyde ved at tilsætte andre stoffer. ”Protein spiking” eller ”amino spiking” er en metode der kan anvendes til netop dette. Da en typisk test for proteinindhold undersøger indholdet af nitrogen (en bestanddel af protein), så kan man tilsætte billige ikke-essentielle aminosyrer som taurin eller glycerin. Ved en almindelig test for nitrogenindhold vil man således ikke opdage, at en del af ”proteinindholdet” i virkeligheden udgøres af tilsatte aminosyrer. Tværtimod, for nogle af disse fyldprodukter, særligt kreatin, har et højere indhold af nitrogenforbindelser, hvilket giver et testresultat med et endnu højere proteinindhold.

Amino spiking kan altså både bruges til at sænke produktionsomkostningerne ved at erstatte noget af proteindholdet, samt til at muliggøre overdeklaration – uden at nogle af delene kan detekteres i en normal test for nitrogenindhold. For at forhindre overdeklaration og en forringet aminosyresammensætning, bliver der nogle gange argumenteret for at man i stedet anvender den nye DIAAS (Digestible Indispensable Amino Acid Score), der vurderer fordøjeligheden af de enkelte aminosyrer, og giver et mere retvisende billede af proteinkvalitet (5,6). Ulempen er så at denne metode er dyrere.

Amino mining
En anden måde at øge profit, på bekostning af proteinkvalitet, er ”amino mining”. Her fjerner man vigtige dele af proteinet, som så kan sælges isoleret til en højere profit. Det kunne blandt andet være glykomakropeptid eller alpha-lactalbumin, der indgår i ernæringsprodukter til spædbørn. Ved at isolere alpha-lactalbumin fra valleprotein kan man sælge det med langt større profit i fx modermælkserstatning, end hvis man blot solgte komplet valleprotein.

Alpha-lactalbumin har dog et højt indhold af essentielle aminosyrer, hvilket betyder at det resterende valleprotein har en markant forringet kvalitet, desuagtet at det stadig kan sælges og deklareres som valleprotein. Og en simpel test for nitrogenindhold vil ikke afsløre at proteinkvaliteten er kompromitteret, og at værdifulde peptider eller aminosyrer er blevet fjernet.

Amino mining er som sådan det modsatte af amino spiking, men der er ikke noget i vejen for at kombinere det to metoder; således kan man fjerne vigtige peptider fra valleprotein, med henblik på at sælge disse isoleret, og erstatte dem med billige aminosyrer for at øge nitrogenindholdet - således at en almindelig test for proteinindhold vil vise et højt indhold af fuldgyldigt valleprotein, på trods af at aminosyrefordelingen og proteinkvaliteten er elendig.
 
Citat elementGrænserne for afvigelser i proteinindhold skal altså sikre at næringsdeklarationen ikke er vildledende, og forhindre snyd med indholdet

Proteinpulver

Afrunding

Proteinindholdet i et proteinpulver må afvige med ± 8 g. Det tillader en naturlig variation i næringsindholdet i råvaren, omend det gennemsnitlige indhold selvfølgelig skal stemme overens med hvad der oplyses på produktet. For at sikre at disse retningslinjer overholdes kan man måle proteinindholdet – ofte gennem en måling af mængden af nitrogen i produktet.

En sådan test tillader dog alligevel et væsentligt spillerum for at fuske med indholdet i proteinpulver. For eksempel kan man højne ”protein”-indholdet ved at tilsætte billige ikke-essentielle aminosyrer eller andre nitrogenholdige fyldstoffer. Eller man kan fjerne særlig værdifulde dele af valleproteinet, og sælge disse isoleret, men stadig bruge restproduktet til fremstilling af proteinpulver. I begge tilfælde står man tilbage med et proteinpulver i en forringet kvalitet, og i begge tilfælde er det ikke noget man detekterer i en almindelig test for nitrogenindhold. I så fald skal der anvendes mere avancerede og dyrere metoder. Men set i lyset af hvor hyppigt overdeklaration (altså den ”simpleste” metode til snyd) forekom i en ny undersøgelse af flere amerikanske brands, kan man desværre forestille sig at systematisk snyd, som ikke uden videre afsløres i en test, kan være ret udbredt.

Kilder

(1) Schönfeldt, H.C., Hall, N. & Pretorius, B. Understandung Label Compliance Of High-Protein Sports Supplements To Inform Regulations. October 2015.
(2) Europa-Kommissionens vejledning til brug for myndigheders kontrol med overholdelse af EU-lovgivningen med hensyn til fastsættelse af tolerancer for næringsstofværdier angivet på etiketter. December 2012.
(3) Fødevarestyrelsen/DTU Fødevareinstituttet. Næringsdeklarationer og tolerancer. December 2015.
(4) Annie-Rose Harrison-Dunn. ESSNA set to strike on protein spiking. August 2016.
(5) Rutherfurd SM, Fanning AC, Miller BJ, Moughan PJ. Protein digestibility-corrected amino acid scores and digestible indispensable amino acid scores differentially describe protein quality in growing male rats. J Nutr. 2015 Feb;145(2):372-9. doi: 10.3945/jn.114.195438.
(6) Lee WT, Weisell R, Albert J, Tomé D, Kurpad AV, Uauy R. Research Approaches and Methods for Evaluating the Protein Quality of Human Foods Proposed by an FAO Expert Working Group in 2014. J Nutr. 2016 May;146(5):929-32. doi: 10.3945/jn.115.222109

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt