Søg
Indkøbskurv Kurv
”Jeg satte mig målet om at deltage for at blive mere målrettet i min træning. Uden konkurrencen kunne jeg ikke have været så målrettet og dedikeret.”

claus fortæller om sin træning
 

Claus Kyed har styrketrænet i tyve år, men han er stadig lige så motiveret, som da han var 15 år. Hvis ikke mere. I foråret vandt han fitnesskonkurrencen Musclemania i Los Angeles inden for Men’s physique. Træningen giver Claus Kyed øget selvværd, selvtillid og god energi.

Af Heidi Kokborg

Claus Kyed begyndte som 15-årig at træne sammen med en håndfuld kammerater i det lokale træningscenter, og han blev så bidt af det, at det har hængt ved lige siden. Specielt henover foråret og sommeren er det gået op for Claus, hvor meget hans træning betyder for ham. I fem måneder rejste han rundt i USA, Canada og Sydamerika, og mulighederne for at træne var meget begrænsede, og det var ikke altid lige let for Claus.

”Træningen er blevet så stor en del af mig, at jeg har haft rigtig svært ved at undvære det i de måneder, jeg rejse rundt,” fortæller Claus.

sådan træner man op til konkurrence
 

Musclemania i LA

Den fem måneders lange rejse var dog ikke helt træningsfri. Faktisk gik den første måned af rejsen med at træne i Los Angeles, hvor Claus skulle deltage i fitnesskonkurrencen Musclemania. Konkurrencen havde egentlig ikke været planlagt, men da han så, den var der, og han alligevel skulle til USA, tænkte han: hvorfor ikke prøve at give det et forsøg? Claus havde allerede forberedt sig i flere måneder herhjemme men den sidste måned af forberedelserne, brugte han i USA.

”Jeg havde det ambivalent med konkurrencen. Jeg synes processen op til, hvor jeg kunne se forskellen, var rigtig fed, men selve det at stå på en scene, sagde mig intet. Det var faktisk ikke noget, jeg havde lyst til. Jeg er ikke så meget til alt det her showoff,” fortæller Claus.
”Jeg er ikke så meget til alt det her showoff”
sådan ser Claus' kostplan ud

Man hvorfor så overhovedet stille op til konkurrencen, hvis man ikke er interesseret i hverken showoff eller det at stå på en scene?

”Jeg satte mig målet om at deltage for at blive mere målrettet i min træning. Uden konkurrencen kunne jeg ikke have været så målrettet og dedikeret.”

Claus understreger, at man skal være vild med processen op til en konkurrence. Det at stå på scenen er så lille en del af det, så kan man ikke lide forberedelser til konkurrencen, så skal man droppe alt om at konkurrere.

”Der er overhovedet ikke penge i de her konkurrence, så kan man ikke lide processen op til, så er det simpelthen ikke arbejdet og slidet værd,”siger Claus.
 
"Jeg satte mig målet om at deltage for at blive mere målrettet i min træning"
Claus' træningsprogram

Selvom Claus på mange måder var vild med processen op til konkurrencen, hvor han kunne se en udvikling med sin krop fra uge til uge, så var det mange gange, han var i tvivl, om han kunne klare konkurrencen.

”Var jeg god nok? Var jeg langt nok nede i fedtprocent? Så mine poseringer rigtige ud? Jeg var i tvivl rigtig mange gange. Men det hele gik jo alligevel”, siger han.

Uendelig træningstimer, strenge diæter og poseringøvelser foran spejlet viste sig at kunne betale sig. Claus vandt ikke blot sin egen klasse men hele konkurrencen for Men’s physique. Og sejren har da også fået Claus til at overveje at stille op i flere konkurrencer i fremtiden.

”Jeg kunne da nok godt finde på at gøre det igen. Man får jo lidt blod på tanden”, siger Claus med et smil.

kostplan

Men det var ikke bare lutter lagkage at være med i konkurrencen. Tre måneder op til den store dag var Claus på en streng diæt for at få sin fedtprocent så langt ned som muligt. Claus havde dog valgt at lave en lille modifikation i sin diæt, fordi en fuldstændig stringent kostplan ikke fungerede for ham. Derfor valgte han, at aftenmåltiden skulle være fri for kalorietælling og vejning af maden.

”Jeg havde brug for den lille buffer i form af aftensmaden, der gjorde, jeg kunne leve et almindeligt liv. Ellers blev det hele bare alt for fastlåst,” fortæller Claus.

Bufferen gjorde, at han kunne tage på restaurant med sine venner eller spise hos sine bedsteforældre uden at skulle medbringe kylling og broccoli i en lille madkasse. Dog understreger Claus, at selvom han havde et lille frirum i form af sin aftensmad, så er livet på diæt altså ikke guld og grønne skove.

”Det er enormt firkantet at leve så stringent. Det er fanatisk, men man bliver bare nødt til at være fanatisk, når man stiller op til en fitnesskonkurrence,” fortæller Claus, der tilføjer, at det ikke altid var lige let at holde den stramme diæt, når man er i junkfoodens hjemland.
 
"man bliver bare nødt til at være fanatisk, når man stiller op til en fitnesskonkurrence"

træningsprogram

”Det var vildt svært at holde diæten i USA, fordi der jo er alverdens lækre ting, og man bliver bombarderet med mad hele tiden” siger Claus.

Den første måned i USA fik Claus altså ikke lov til at spise burger, cheesecake og milkshakes, men måtte i stedet nøjes med kylling, broccoli og proteinpulver. Til gengæld fik han lov til at træne to gange dagligt i Gold’s Gym ved Venice Beach i Los Angeles som er lidt af et mekka for bodybuilding, og han stødte da også ind i Arnold Schwarzenegger et par gange.

Det gjorde det hele lidt sjovere. Og så var det da også fedt at møde mit barndomsidol”, siger han med et smil.
 

Et ensomt liv

En af de ting, som Claus lægger meget vægt på skal fungere, selvom han træner meget og  perioder er på diæt, er hans sociale liv. For som han selv siger, så kan en streng diæt meget let gå ud over ens sociale liv:

”Mad er omdrejningspunktet, når man skal mødes og hygge, og når man er på diæt, så har man mindre overskud, og ens energiniveau er lavt. Og det bliver sgu også så selviscenesættende, hvis man hver gang kommer med sin lille madkasse,” siger han.

Claus’ familie og venner har hele vejen igennem været meget støttende og overbærende, hvilket har gjort diæten og forberedelserne op til konkurrencen lettere for ham. Og selvom diæten til tider gjorde Claus lidt kortluntet, forsøgte han ikke at være alt for vanskelig.

”Så måtte jeg tage mig lidt sammen. Jeg kan godt mærke, når jeg er irritabel, men så må jeg lige holde ud, og så må jeg brokke mig lidt, når jeg kommer hjem for mig selv. Det skal jo ikke gå ud over mine omgivelser, at jeg har valgt at gøre sådan noget fjollet noget,” fortæller Claus.
 
"Og det bliver sgu også så selviscenesættende, hvis man hver gang kommer med sin lille madkasse"
claus fortæller om hvad træning har betydet for ham

Dette var også en af grundene til, at Claus lavede aftensmad til en såkaldt ”buffer” med plads til variation, så han ikke altid skulle melde fra til sociale arrangementer eller skulle komme med sin egen mad. På den måde har Claus fundet en måde at balancere sit sociale liv og sit træningsliv. Dog mener han ikke, at træningen behøver at komme i vejen for det sociale liv.

”Jeg synes egentlig godt, man kan kombinere hygge og træning. Det er jo et spørgsmål om at få prioriteret og så tage ned at træne efter arbejde. Man kan jo nå rigtig meget på en time. Træn hårdt, men effektivt, og så behøver det på ingen måde at gå ud over det sociale liv”.

Selv træner Claus seks dage om ugen i cirka halvanden time. Træningen består af styrketræning, og når han er på diæt, løber han også en halv time. I forhold til, hvor mange reps, vægt og sæt, så er det ikke noget, han går så højt op i:

”Jeg har det sådan lidt: hvis du har sat dig for at tage otte med en given vægt, men du egentlig kan tage elleve, så tag dog elleve, og sæt mere vægt på! Jeg går ikke så meget op i, om jeg tager seks, otte eller tolv. Jeg prøver bare at presse mig selv til det yderste hver gang,” siger Claus.
 
”Træn hårdt, men effektivt, og så behøver det på ingen måde at gå ud over det sociale liv”
 
træning er vigtigt for mig
 

Træning giver identitet

Helt grundlæggende så er Claus bare en rigtig sportsfreak. Hvad enten det er fobold, tennis eller volleyball, så er Claus på. Han holder lige så meget af selv at dyrke sport som at se det i fjernsynet. Og når man så har trænet i tyve år som Claus, så er det også svært at skulle lægge fra sig.

”Træningen er blevet en del af min identitet. Jeg har meget svært ved at se mig selv som småfed og i dårlig form, og så er jeg sgu bare et gladere menneske, når jeg får lov til at passe min træning”,  fortæller Claus.

Derudover hjælper det selvfølgelig også, at Claus gennem sin træning får anerkendelse.

”Det er da motiverende med et skulderklap i fitnesscenteret, og man får at vide, at man sgu egentlig ser ret godt ud”.

Efter tyve års styrketræning har Claus efterhånden også fundet ud af, at han slet ikke kan undvære sin træning. Den dag i dag nyder han stadig sin træning lige som meget, som da han startede. Det gik særligt op for ham, da han efter konkurrencen i Los Angeles rejste fem måneder rundt USA, Canada og Sydamerika, hvor han ofte kun kunne træne en gang hver anden uge, hvis han tilfældigt kom forbi et træningscenter.

”Jeg gik uden om spejlene, fordi jeg vidste, jeg havde taget lidt på.  Jeg havde ikke ordentlig styr på kosten, og træningen gik jo heller ikke, som den plejede. Det var især det, at jeg ikke kunne træne, der var hårdt for mig. Når man har gjort noget dagligt i tyve år, så er det bare rigtig svært pludselig at skulle undvære,” fortæller Claus.
 
"Træningen er blevet en del af min identitet"

så vigtigt er trænings for Claus

Træningen er også med til at give Claus en god energi, selvtillid og øget selvværd. Det at se fit ud og være trænet og i god form er med til at give Claus mere selvtillid, fordi han simpelthen får det bedre mig sig selv.

”Når man har det godt med sig selv, så har man mere selvværd, og man får mere selvtillid, og jeg har det bare vitterligt godt med mig selv, når jeg kommer ned og træne, og jeg kan se, at jeg er i god form,” siger Claus.

Selvom Claus ved, at træningen gør ham til en gladere menneske med mere selvtillid, så er det dog ikke altid, at motionscenteret er det, der trækker mest. Nogle gange er sofaen og chipsene bare mere tiltrækkende end løbebåndet og håndvægtene.

”Specielt under diæten op til konkurrencen gad jeg nærmest ikke at træne. Men jeg vidste jo bare, jeg blev nødt til det, så otte ud af ti gange, hvor jeg ikke gad, kom jeg alligevel af sted”.

Før sin fem måneders lange rejse rundt i Canada og Amerika, havde Claus det svært med ikke at kunne komme til træning bare en enkelt gang. Rejsen har dog lært ham, at det er okay at springe træningen en gang imellem. Også selvom det var hårdt for ham næsten helt at undvære sin træning i fem måneder.

”Det er sgu okay at skippe en træning, fordi så bliver det ikke til en besættelse. Man skal jo også kunne nyde livet, når man ikke træner”.
 
"Det er sgu okay at skippe en træning, fordi så bliver det ikke til en besættelse"
sådan ser claus' træning ud
 

Claus' kostplan


Claus’ diæt i off season er mere løs, men han prøver at ligge på ca 3500- 4000 kcal fordelt på 40% protein - 40% carbs - 20% fedt. Kostplanen er et eksempel på starten af en diæt.
 

Måltid 1:

Måltid 2:

  • 150 g kartofler
  • 100 g bønner
  • 100 g kylling

ELLER

Måltid 3:

  • 250 g kartofler
  • 100 g kylling
  • 200 g bønner

Måltid 4:

  • 1-2 bananer
  • 4 riskiks
  • 15 mandler
  • 30 g proteinpulver

Måltid 5:

  • 1-3 bananer
  • 2 riskiks
  • 40 g proteinpulver
Måltid 6:
 
  • 150-250 g kartofler
  • 250 g broccoli
  • 100-200 g bønner
  • 100-150 g kylling

Måltid 7:

  • 30 g proteinpulver
  • 6 riskiks
  • 5 g olie
  • ½ agurk

ELLER


claus' kostplan
 

Claus' træningsprogram

Claus’ træningsprogram er simpelt - træn hårdt hver gang! Når Claus træner HIIT, er det 30 minutter på løbebåndet. Sammenlagt varer en træning for Claus cirka 90 minutter.

Alle øvelserer mellem 4-8 gentagelser @ 4-5 sæt. Det er fordelt på følgende måde i øjeblikket:
 

Dag 1: Bryst + HIIT

  • Bænkpres
  • Incline bnænkpres
  • Decline bænkpres
  • Db incline bænkpres
  • Cable flyers
  • Db flyers

HIIT:

  • 30 min på løbebånd (2 min spurt med stigning og 2 min gang, forfra)


Dag 2 - ryg og lænd + HIIT

  • Weighted pull ups
  • Dødløft
  • Seated row
  • Barbell rows
  • DB rows

HIIT:

  • 30 min på løbebånd (2 min spurt med stigning og 2 min gang, forfra)

Dag 3 - ben

  • Squat
  • Stivbenet dødløft
  • Benpres
  • Leg extension
  • Leg curl
  • Læg

Dag 4 - arme og mave

  • Barbell Curls
  • Seated db curls
  • Cable curls
  • One arm cable curl
  • Weighted dips
  • French Press
  • Cable arm extension

Dag 5 - skuldre + HIIT

  • Barbell skulderpres
  • Db skulderpres
  • Db lateral raise
  • One arm cable lateral raise
  • Db rear lateral raise
  • Cable rear lateral raise

HIIT:

  • 30 min på løbebånd (2 min spurt med stigning og 2 min gang, forfra)

Dag 6:

  • Hvile

Dag 7:

  • Forfra

Claus' kosttilskud


 
Fotograf: Irfaan Khan
Tak for lån af lokaler til Vesterbronx Gym

 
  • NEW
    - 30 % nedsat
    Bodylab Protein Bar (10 x 55 g) - Skumnisse
    26 anmeldelser
    • Blød skumnissecreme og skumfiduser
    • Uden tilsat sukker
    • 16 gram protein
    169,00DKK250,00
    169,00DKK250,00
  • - 20 % nedsat
    Bodylab Protein Bar (12 x 55 g)
    1813 anmeldelser
    • Blød og cremet proteinbar
    • Uden tilsat sukker
    • 16 g protein fra frisk mælk
    229,00DKK300,00
    229,00DKK300,00
    Vælg variant
  • ##exclude##
    931 anmeldelser
    • 100% rent mikroniseret kreatin
    • Øger musklernes præstationsevne
    • Et meget veldokumenteret kosttilskud
    159,00DKK
    159,00DKK
    Vælg variant
  • Bodylab American Style Protein Pancake & Waffle Mix (500 g)
    2193 anmeldelser
    • Sprøde protein pandekager eller vafler på få minutter
    • Lavt sukkerindhold og hele 30 % protein
    • Tilsæt kun vand!
    99,00DKK
    99,00DKK
    Vælg variant
  • Bodylab BCAA™ (300 g)
    659 anmeldelser
    • Tre essentielle aminosyrer
    • 100% sukkerfri og med naturlige aromaer
    • Vegansk
    • Indeholder Leucin, Isoleucin og Valin
    199,00DKK
    199,00DKK
    Vælg variant
  • Bodylab EAA™ (300 g)
    517 anmeldelser
    • 9 essentielle aminosyrer
    • Vegansk og glutenfri
    • Uden tilsat sukker
    199,00DKK
    199,00DKK
    Vælg variant
  • Proteinella sortiment
    780 anmeldelser
    • Unikt smørepålægsprodukt uden tilsat sukker
    • Mere end 20 % protein fra valleproteinisolat
    • Smagen af ægte kakao og ristede hasselnødder
    • Glutenfri
    49,00DKK
    49,00DKK
    Vælg variant
  • Bedst før: 01-02-2025
    - 50 % nedsat
    Bodylab Protein Crunch (25 x 21,5 g) (Bedst før 01-02-2025)
    931 anmeldelser
    • Bitesize chokoladebar med 16 % protein uden tilsat sukker
    • Ideel som on the go-snack
    • 25 stk pr. kasse
    159,00DKK325,00
    159,00DKK325,00
  • Bodylab Omega 3 (120 stk)
    740 anmeldelser
    • God kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer
    • 3 kapsler indeholder 990 mg EPA og 660 mg DHA
    • 120 kapsler á 1000 mg ren fiskeolie
    139,00DKK
    139,00DKK
  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    143 anmeldelser
    • Vores populære multivitamin
    • Med B6, magnesium, zink og chrom
    • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse
    159,00DKK
    159,00DKK
  • Bodylab ZMA (120 stk)
    79 anmeldelser
    • Zink, magnesium og B6
    • Bidrager til at mindske udmattelse
    • Kapslerne kan skilles ad
    149,00DKK
    0,00DKK
    149,00DKK
    0,00DKK
  • Bodylab Protein Bar (55 g)
    1813 anmeldelser
    • Blød og cremet proteinbar
    • Uden tilsat sukker
    • 16 g protein fra frisk mælk
    25,00DKK
    25,00DKK
    Vælg variant
  • Bodylab Protein Crunch (21,5 g)
    931 anmeldelser
    • Bitesize chokoladebar med 16 % protein og 0 g tilsat sukker
    • Ideel som on the go-snack
    • 25 stk pr. kasse
    13,00DKK
    13,00DKK
  • NEW
    Bodylab Protein Bar (55 g) - Skumnisse
    • Blød skumnissecreme og skumfiduser
    • Uden tilsat sukker
    • 16 gram protein
    25,00DKK
    25,00DKK

"Træning er en ligeså stor del af mig som mit højre ben"

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler