Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,

Nu ligger landet således at jeg er en dreng på 17 år der en del svajrygget fra naturens side. Derfor har jeg svært ved at få mit bryst til at komme ud over min mave. Jeg er hverken tyk eller utrænet, men svajet i min ryg gør, at jeg har en knap så pæn figur.

Jeg ville høre om der var nogle måder jeg kunne styrketræne min krop på således jeg kunne få rettet min krop bare en anelse ud, eller få mere masse på brystet?
Jeg kører et fullbody træningsprogram 3 gange i ugen der lyder på følgende:

  • Squat
  • Rumænsk dødløft
  • Bænkpres
  • Dumbbell Incline bænkpres
  • Pulldowns
  • Dumbbell rows
  • Dumbbell Curl
  • Skullchrushers
  • Dumbbell shoulder press
  • Dumbbell lateral raise
  • Weighted Crunch
  • Barbell standing leg calf raise

Desuden har jeg det problem at jeg siden jeg nu er svajrygget, så kan jeg ikke holde min rygsøjle ret når jeg fx laver squat, det lægger et stort pres på min lænd. Det samme problem har jeg med dødløft. Jeg bruger et bælte til at spænde lænden ind hvilket hjælper lidt, men jeg har stadigvæk ondt efter øvelsen.

Så er der nogle metoder her der kan hjælpe mig med at få en bedre holdning og undgå smerte ved de tunge basisøvelser?

Svar:

Nu kan der være flere årsager til at du er svajrygget. Du bør som udgangspunkt udelukke at der er en patologisk årsag til dit problem. Der er mange sygdomme i rygsøjlen som kan give et svajrygget udseende. Scheuerman’s sygdom er en deformitet af ryghvirvlerne, som afhængig af deres placering kan give rygsøjlen en anden kurvatur end hvad der er normalt. Andre sygdomme kan have den samme effekt.

Hvis det er strukturelle forandringer i rygsøjlen som ligger til grund for dit problem, så bør du selvfølgelig tage de forholdsregler i forhold til din træning, som din læge anbefaler dig.

Hvis der ikke er noget galt med din rygsøjle, så kan dit problem skyldes muskelubalancer og dårlig holdning. Den slags kan korrigeres via styrketræning og bevidsthed omkring din kropsholdning. Det er vigtigt at du holder en god balance mellem træningen af forside og bagside af kroppen. Ens holdning kan forbedres dramatisk, hvis man sørger for at træne musklerne mellem skulderbladene, bagskulderen, samt ens core (dvs. mave, lænd, samt de dybere bugmuskler). De burde med tiden korrigere en stor del af problemet.

Du bør dog også selv gøre noget, ved at være bevidst omkring din kropsholdning, og forsøge at holde kroppen i en god sund position, både når du går, står og sidder.

Styrketræning med svaj i ryggen?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler