Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Artikler / Styrkesportens rekorder |
| Skrevet af Brian Henneberg, Fysioterapeut Hvem har egentlig lavet verdens tungeste squat nogensinde? Og hvad med dødløft og bænkpres? Hvor tungt løfter de bedste løftere i vægtløftning, og hvad med stærkmand? Hvordan er rekorderne her? Hvis man leder efter svar på denne slags spørgsmål, så kan man godt ende med at bruge en del tid på at surfe rundt på nettet, da der ikke findes nogen samlet oversigt over alle styrkerekorder i verden. Det vil jeg forsøge at råde bod på i denne artikel. Jeg har lavet en samlet oversigt over alle de gældende rekorder (opdateret feb 2019), for at give et billede af, hvor tunge vægte der er blevet løftet gennem tiden. VægtløftningHvis vi starter med vægtløftning, så lyder verdensrekorden i træk (snatch) på 220 kg. Den blev sat af Lasha Talakhadze fra Georgien til VM i december 2017. Og kigger man i de officielle rekordbøger står er godt nok at iraneren Hossein Rezazadeh har verdensrekorden i det andet olympiske løft stød (clean and jerk) med 263 kg (sat i 2004), men denne rekord optræder kun fordi man i 1993 og 1998 ændrede vægtklasserne. Leonid Taranenko fra det gamle Sovjetunionen er faktisk den person i verden der har lavet det tungeste stød. Det skete i 1988, da han løftede 266 kg. Bedste total er sat af træk-champen Lasha Talakhadze til VM i 2017, hvor han løftede 477 kg tilsammen i de to løft. Indtil 1972 var der også et tredje olympisk løft kaldet stem (clean & press), men det er et løft som blev droppet, da det var svært at vurdere om atleterne brugte en godkendt teknik eller snød lidt. Den sidste verdensrekord i dette løft blev sat i 1972 og lyder på 236.5 kg, løftet af Vasily Alexeev fra Sovjet. Det er ikke mange videoer der findes fra den tid, men jeg har fundet et enkelt gammelt grynet klip af en clean & press. Clean and press er siden blevet overtaget af stærkmandssporten, hvor løftet axle press minder lidt om en sloppy clean and press med en tyk stang. Her er verdensrekorden dog kun 216 kg, sat af Eddie Hall i 2017. StyrkeløftVerdensrekordholderen i squat med fuldt udstyr hedder Jonas Rantanen, og kommer fra Finland. Han squattede i 2011, 575 kg, hvilket svarer til 4.18 gange hans egen kropsvægt. Ser vi på det tungeste RAW, squat der nogensinde er lavet til en konkurrence, så er det på 485 kg. Det blev løftet af amerikaneren Ray Williams i marts 2018. Accepterer vi knæbind, så lyder rekorden på 525 kg, sat af Vlad Alzahov i 2018. Også polakken Andrzej Stanaszek fortjener at blive nævnt i squatsammenhæng. Ikke fordi hans rekord er specielt vild, den lyder ‘kun’ på 300.5 kg. Det imponerende er imidlertid at Andrzej kun vejede 50 kg og dermed løftede sin egen vægt 6 gange. Denne rekord blev faktisk sat til et dansk stævne i Vejle tilbage i 2003. Rykker vi videre til dødløft, så lyder RAW rekorden på 461 kg, sat i 2011 af Benedikt Magnusson fra Island. Det er altså uden straps og uden dødløftdragt, men med bælte. I bænkpres løftede Kirill Sarychev fra Rusland 335 kg RAW til et officielt stævne i 2015. Det er dog ingenting imod den rekord som amerikaneren Tiny Meeker satte i 2013 med fuldt udstyr. Den lyder på vanvittige 500 kg. Den vildeste total i styrkeløft blev sat i 2018, da amerikaneren Dave Hoff squattede 555 kg; bænkpressede 442.5 kg og dødløftede 370 kg i fuldt udstyr. Det gav en total på 1367.5 kg. Læs også: The super athletes - stærke fjollede mænd gennem historien StærkmandDen engelske stærkmand Eddie Hall har faktisk dødløftet mere end Benedikt Magnussons verdens rekord på 461 kg, men dette blev ikke gjort i styrkeløft regi, men i en decideret dødløft konkurrence (World deadlift championships), under stærkmandsregler, hvor straps er tilladte. Her løftede han i 2016, 500 kg. Det var en forbedring (+35 kg) af hans egen personlige rekord som han forøvrigt havde sat tidligere på dagen. Ser vi på den tungeste såkaldte cirkus dumbbell, som et menneske har presset over hovedet med én arm, så vejede den 141 kg. Det var stærkmanden Dimitar Savatinov, som løftede den til et stævne i 2016. I log press, hvor man presser en træstammelignende vægt over hovedet, er danske Mikkel Leicht en af verdens bedste. Hans personlige rekord lyder på 210 kg. Dermed har han kun 18 kg op til verdensrekorden på 228 kg, som blev sat af den levende legende Zydrunas Savickas i 2015. Zavickas er imidlertid 6 cm højere end Mikkel (191 cm vs. 185 cm), hvilket blot gør Mikkels rekord endnu mere imponerende. Mikkels løft er også kun 3 kg fra de 213 kg, som verdens stærkeste mand 2018, den 206 cm høje Hafþór Júlíus Björnssons har formået at løfte over hovedet. Rykker vi videre til Atlas Stone, så formåede Brian Shaw i 2016 at løfte en 252 kg tung sten over en platform der var 1.22 m høj. Historisk udvikling af rekorderneSer vi på hvordan verdensrekorderne har udviklet sig gennem tiden, så er der sket vanvittigt meget fra man første gang begyndte at registrere rekorder til i dag. Mange af de løft som stærkmændene lavede i gamle dag var cirkusløft, som ikke rigtigt minder om noget vi laver i dag. BænkpresEn af de tidligst registrerede verdensrekorder i et løft der minder lidt om noget vi kender i dag er Georg Hackenschmidts ca. 120 år gamle rekord i bænkpres, som lød på beskedne 164 kg. Første gang vi fik en mand over 200 kg i bænk, var da Doug Hepburn begyndte at løfte rigtig tungt tilbage i 1960’erne, og 300 kg mærket blev passeret tilbage i 1972, da Jim Williams løftede 306 kg. Ser vi på det dominerende styrkeløft forbund IPF, så skal vi dog helt frem til 1981, før vi fik et officielt løft over 300 kg. Det stod legendariske Bill Kazmaier for. 400 kg grænsen kommer vi sandsynligvis aldrig over uden udstyr, da vi pt er 65 kg fra de 400 kg. Og selv med udstyr, er det ikke ret mange år siden 400 kg grænsen blev sprængt. Det skete tilbage i 2003 da Gene Rychlak løftede 409 kg. Rychlak blev også den første til at sprænge 1000 lbs grænsen (456 kg). Det gjorde han året efter i 2004. 500 kg grænsen eller 1100 lbs-grænsen blev så nået i 2013 med Tiny Meekers rekord, som faktisk kun lyder på 499.86 kg. Som videoen af løftet viser, ligner det også noget der er løgn, med en voldsom bænkprestrøje, mavebælte, håndledsbind, en ROM så lille at det nærmest er grinagtigt, og stor tvivl om hvor meget lockout der egentlig er i de wraps-beklædte albuer. Men sådan er det nu engang når man kører lige på grænsen af den menneskelige formåen. Imponerende på sin egen vanvittige måde, men også virkeligt dumt og absurd med alt det udstyr. SquatSer vi på squat, så var det i starten bare et træningsløft, og ikke et konkurrenceløft, da styrkeløft som sportsgren først så dagens lys sidst i 1950’erne, og den første officielle konkurrence først løb af stablen i 1964. Dengang kunne man vinde guld i de største konkurrencer, med et squat lige over de 300 kg. En af de første styrkeløftpionerer, og den første til at squatte 700 lbs (317 kg) var Terry Todd. Todd blev dog overhalet af sin egen elev Bill Kazmaier, som i starten af 80’erne squattede 420 kg i det som vi i dag nok ville betegne som en rigtig dårlig squatdragt. En af de største squattere gennem tiden, Kirk Karwoski, squattede 455 kg tilbage i 1995. Over de næste 20-25 år steg rekorden langsomt men sikkert op til i dag, hvor vi kun er 25 kg fra de 600 kg. At vi er kommet så langt skyldes sandsynligvis en kombination af vildere og vildere squatdragter og andet udstyr, mere viden om doping, bedre træningsmetoder, større pengepræmier, bedre muligheder for sponsorater og deraf følgende muligheder for talentudvikling. DødløftMens man kunne skrive sig i historiebøgerne med et dødløft på 330 kg tilbage omkring 1970, og et løft på ca. 400 kg omkring 1980 (som Bill Kazmaier f.eks. gjorde), så skal man i dag smide 65-100 kg mere på stangen for at sætte rekord, alt efter om man kører uden eller med udstyr. FremtidenSer vi på dødløft, så har der de senere år været mest opmærksomhed omkring verdensrekorden i udstyrsdødløft, hvor især Eddie Hall har været en af de store spillere, som har rykket rekorden fra omkring 460 kg til 500 kg i løbet af ganske kort tid. Ser vi på RAW dødløft, er det efterhånden ved at være 8 år siden dødløftmonstret Benedikt Magnusson satte sin rekord på 461 kg. Skal man være lidt spydig kan man sige at det alt andet lige nok er nemmere at hente nogle kg i nyt og forbedret udstyr, end det er at finde en ny Benedikt Magnusson. Hans rekord vil sandsynligvis blive slået på et tidspunkt, men lige nu er det svært at se hvem det skulle være. Jerry Pritchett har løftet 465 kg, men det var med straps, og han er desuden blevet skadet i forsøget på at løfte tungere. Hafþór Júlíus Björnsson har løftet 472 kg, men det var også med straps og en elephant bar. Hafþórs rekord i konventionel dødløft, uden straps og dragt, er faktisk kun på 410 kg. Eddie Hall var måske det bedste bud på en udfordrer, da han har løftet 450 kg til træning, dog med straps, men uden bælte og dragt. Eddie Hall er imidlertid gået på en slags tung-vægtspension, da han var bange for at hans krop ikke kunne holde til de helt tunge vægte og det anabolika der fulgte med der. De fleste gældende styrkerekorder, både inden for vægtløftning, styrkeløft og stærkmand, er sat inden for de sidste 10 år, og der er derfor ingen grund til at tro at vi har nået toppen endnu. Selvfølgelig kommer der en grænse. Vi vil jo aldrig se et squat, en bænkpres eller et dødløft på 1000 kg, men grænsen er endnu ikke nået. Der vil sandsynligvis komme superfreaks de næste 20-30 år også, som vil rykke rekorderne opad, men de forbedringer af rekorderne vi kommer til at se, vil med al sandsynlighed blive mindre og mindre som årene går. Det er i hvert fald det billede vi har set inden for andre sportsgrene, hvor man har registreret rekorder i langt flere år end tilfældet er med de løft der er nævnt i denne artikel. Du kan læse meget mere om hvor grænsen mon går henne i denne artikel: Kilder: https://www.powerliftingwatch.com/files/PLWR-M-10-07-18.pdf< Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger. |
