Søg
Indkøbskurv Kurv


Skrevet af Brian Henneberg

Hvert år bliver der afholdt en konkurrence, hvis navn stærkt antyder, hvad man er ude på at finde, nemlig: Verdens stærkeste mand. Eller på udenlandsk: World’s Strongest Man (WSM).

Konkurrencen startede egentlig som et underholdningsshow på tv-kanalen CBS i 1977, med vægtløfteren Bruce Wilhelm som vinder.

Konkurrencen tog dog hurtigt fart, og blev et tilløbsstykke for både stærkmænd, vægtløftere og styrkeløftere, som gerne ville forsøge, at vinde den prestigefyldte titel som verdens stærkeste mand.

Modsat styrkeløft som, rent kommercielt var, og er, en undergrunds og minoritetssport, og modsat vægtløftning, som måske nok er en anerkendt Olympisk sport, men hvis deltagere heller ikke ligefrem bliver David Beckham-kendte, så er der dog en hvis pondus i, og offentlig interesse for den, der bærer den letforståelige titel ’Verdens Stærkeste Mand’. I offentligheden er det bare noget helt andet at have vundet ’Verdens stærkeste mand’, end at have vundet VM i styrkeløft i IPF regi i 120 kg + klassen. Mange i den generelle befolkning vil genkende Mariusz Pudzianowski’s ansigt som et de har set et sted før, om end de måske ikke kan sige nøjagtigt hvem det er, mens et ikon som Ed Coan, for de fleste almindelige mennesker er fuldstændig ukendt. Vinderen af VM i styrkeløft, er dog måske når det kommer til stykket lige så stærk som, eller stærkere end, vinderen af Worlds’ Strongest Man.  Og netop dette dilemma, er det jeg gerne vil ind på i denne artikel.

Styrkløft

For egentlig burde det være en let sag at afgøre hvem der er verdens stærkeste mand. Lav en konkurrence, hvor man skal være stærk for at vinde. Inviter de stærkeste mænd i verden, og find en vinder. Den der vinder flest gange må være den stærkeste. Sådan! Ser vi sådan på det, må vinderen være Mariusz Pudzianowski, som har vundet WSM 5 gange, og desuden er blevet nr. 2, to gange.

Der kunne dog også, og måske endnu mere overbevisende, argumenteres for, at det kunne være Žydrūnas Savickas, som måske kun har vundet WSM 3 gange, og er blevet nr. 2 fire gange, indtil videre, men også har vundet Arnold Strongman Classic (ASC) 6 gange, og er sluttet i top 3 alle de 9 gange han har deltaget. I ASC har han endog slået den ellers mytiske Pudzianowski alle de 3 gange de begge har deltaget i konkurrencen (2003, 2004 og 2006). Savickas var også voldsomt dominerende i de få år det konkurrerende stærkmandsforbund International Federation of Strength Athletes (IFSA) afholdt konkurrencer mellem 2005-2008, men det skal hertil siges, at Pudzianowski ikke var med i de konkurrencer, da han ikke havde kontrakt med IFSA. At Savickas havde kontrakt med IFSA betød også, at han ikke måtte deltage i WSM i 2005-2007, hvor Mariusz vandt 2 af sine sejre og fik én 2. plads. En joker i WSM regi må være Bill Kazmaier, som var så dominerende i konkurrencen i 1980, 1981 og 1982, at han ikke blev inviteret igen før 1988, hvor han på grund af teknikaliteter ”kun” blev nr. 2 efter islændingen Jón Páll Sigmarsson. Havde Kazmaier fået lov at deltage i ’83, ’84, ’85, ’86 og ’87, ville han med stor sandsynlighed have været den mest vindende gennem tiden, hvis han formåede at holde sig skadesfri.

Men er WSM og ASC egentlig de bedste konkurrencer til at afgøre hvem der er verdens stærkeste mand? Hvad med vægtløftning og styrkeløft? Nogle vil påstå, at iraneren Hossein Reza Zadeh, som er 4-dobbelt verdensmester, dobbelt olympisk mester og verdensrekordholder i vægtløftning, er verdens stærkeste mand. Om ikke andet er han nok den mand i verden der er mest eksplosiv samtidig med at han er ufatteligt stærk. Der er næppe nogen deltagere i WSM, ikke engang Savickas, der kunne gentage hans løft hvis de prøvede, da de Olympiske løft simpelthen er for teknisk krævende. Og hvad med de allerbedste styrkeløftere, både RAW og udstyrsløftere, hvordan passer de ind i puslespillet? Hvis vi tager Hossein Reza Zadeh, Andrey Malanichev, Mariusz Pudzianowski og Ed Coan, hvem er så stærkest?

Citat elementFor egentlig burde det være en let sag at afgøre hvem der er verdens stærkeste mand


Bænkpres

Det er umuligt at sige, da det er meget forskellige, og højt specialiserede sportsgrene de konkurrerer i. Men tanken er interessant. Skal vi tage kemi med i vores spekulationer, så er der ingen tvivl om, at der er flere rene vægtløftere, end der er rene stærkmænd og styrkeløftere. Hvordan ville det se ud, hvis Hossein Reza Zadeh tog samme mængde anabolika som Pudzianowski? Og hvad hvis vi tog Ed Coans anabolika fra ham?

Vi må jo nok erkende, at der er mange måder at være stærk på. Hosseins eksplosivitet og teknik gør ham til den stærkeste, hvis vi taler om de Olympiske løft, og Ed Coan er helt sikkert en af de allerbedste i verden til de 3 løft man konkurrerer i, i styrkeløft. Ser vi lidt nærmere på WSM og ASC, er der en fornuftig forklaring på, at Pudzianowski har domineret WSM, mens Savickas har domineret ASC. Forklaringen ligger i konkurrencernes opbygning. De tester for styrke på 2 forskellige måder. Lad os se lidt på den vægt der bruges i de 2 konkurrencer:

  • Yoke Walk: WSM = 400 kg, ASC = 506 kg
  • Farmer’s Walk: WSM = 310 kg, ASC = 392 kg (op ad bakke)
  • Overhead press: WSM = 125 kg, ASC = 166 kg
  • Dødløft: WSM = 340 kg, ASC = Så tungt som muligt
  • Atlas Stones: WSM = 160 kg, ASC = 238 kg

Som det med al tydelighed fremgår, er der en stærk tendens til, at der arbejdes med meget tungere vægte i ASC end i WSM. Grunden til dette, skal vi finde i hele idéen med ASC. Idéen til konkurrencen kom egentlig fra den tidligere styrkeløfter og vægtløfter Terry Todd, som syntes der var visse problemer med WSM formatet. Han syntes mere konditionerede atleter blev favoriserede, på grund af de ”lette” vægte, mens dem der egentlig var de stærkeste, hvis vi ser på rå brutal styrke, ofte tabte til de lidt svagere, men mere konditionerede atleter. Dermed er det jo ikke verdens stærkeste mand per se, man finder, men den bedste, hvad skal vi kalde det, styrke-atlet måske? Todd snakkede med Schwarzenegger om idéen om en konkurrence, hvor man i højere grad fandt den STÆRKESTE, og i 2002 var den første konkurrence klar til at blive afholdt.

Disciplinerne, og den vægt der blev brugt, var udtænkt i et samarbejde mellem Todd og bl.a. Bill Kazmaier. Målet var at fokusere på den rå brutale styrke, hvilket passede perfekt til en mindre scene som ASC foregår på, modsat WSM, hvor atleterne farer rundt på et større areal med pulsen højt oppe i mange af disciplinerne. Pudzianowskis styrke i WSM hang meget sammen med netop hans konditionering, hurtighed og atletiske evner. Savickas kunne på dette tidspunkt ikke følge med aerobt. Han var dog stærkere i den rene rå styrke som ASC favoriserede, hvorfor denne konkurrence blev hans domæne de næste mange år.

Citat elementVi må jo nok erkende, at der er mange måder at være stærk på


Bænkpres

Skulle man udtænke den ultimative på-tværs-af-alle-sportsgrene-styrkekonkurrence, hvor man skulle finde den stærkeste mand, blandt verdens styrkeløftere, vægtløftere og stærkmænd, og hvem der ellers mener de er stærke nok, skulle man lave en konkurrence, der ikke favoriserede hverken styrkeløfternes, vægtløfternes eller stærkmændenes traditionelt stærke sider. Man skulle desuden undgå discipliner med disse karakteristika:

  1. Discipliner der er meget teknisk krævende (vægtkast over en stang, (som fældede Kazmaier i 1988) eller clean and jerk f.eks.

  2. Discipliner der stiller store krav til aerob kondition (squat for reps, farmer’s walk eller mange af de andre discipliner man ser til WSM.

  3. Discipliner der kræver meget specifik styrke eller udholdenhed (f.eks. statisk hold af et objekt, det kunne være en økse holdt ud i strakt arm, hvor front delts skal være meget udholdende)

  4. Discipliner, hvor udstyret ikke er konsistent fra deltager til deltager (f.eks. den disciplin de har til WSM, hvor man squatter eller dødløfter en stor beholder, og der efter hver rep, smides en olietønde mere i, som lander tilfældigt og giver forskellige belastninger for hver deltager)

De discipliner man derimod skulle have med, er discipliner der er rimeligt simple at udføre, og som i høj grad tester den rå utæmmede styrke der er rimelig uafhængig af teknik, kondition, udholdenhed og atletiske evner generelt. Det kunne f.eks. være logpress, en dødløftvariant, eller en simplificeret squatbevægelse. Der skulle være fokus på tunge 1 RM løft til fordel for discipliner med lettere vægte og flere reps. En sådan konkurrence, i fald den kunne tiltrække verdens stærkeste mænd fra de tre nævnte sportsgrene, ville muligvis kunne afgøre sagen om hvem der egentlig er verdens stærkeste mand, én gang for alle. Og dog. Selvom Mark Felix dødløftede 511,5 kg Hummerdæk til ASC i 2013, en disciplin der må siges at opfylde de ovennævnte krav, så er det nok de færreste der betragter ham som Verdens Stærkeste Mand.

Der skulle altså være flere krav. Før det første skulle man fastholde den strategi man har i WSM i dag med, at de endelige discipliner ikke bliver røbet før nogle få uger før konkurrencen. Derved bliver alle deltagere nødt til at have fokus på at blive all-round stærke, og ikke specialisere sig i enkelte discipliner.

Antallet af discipliner, og dage konkurrencen løb over, skulle nok være omtrent det samme som i ASC i dag. Omkring 6 discipliner fordelt på 2-3 dage. Dette betyder, at de stærke atleter når at restituere fuldt ud, modsat WSM, hvor der ofte konkurreres i 13 discipliner over 9 dage, eller endnu værre, i IFSA, hvor der blev konkurreret i 11 discipliner over 5 dage, hvilket er så takserende, at man ofte ser atleterne mange råstyrke i de sidste discipliner, hvorfor de bedst konditionerede, og ikke de stærkeste, løber af med sejren.

Folkene bag ASC er opmærksomme på de ovennævnte ting, og er nok den konkurrence der i øjeblikket og i fremtiden kommer tættest på at opfylde alle kravene. WSM hænger mere fast i deres traditionelle publikumsfavoritdiscipliner, og vil af denne grund, nok altid have tendens til at favorisere all-round atletisk formåen i kombination med styrke, fremfor den rå brutale styrke, som ASC favoriserer.

Citat elementSkulle man udtænke den ultimative styrkekonkurrence, skulle man ikke favoriserede hverken styrkeløfternes, vægtløfternes eller stærkmændenes traditionelt stærke sider
 

Kilde:

Mark Andrew Holowchak – What it really takes to be the World’s Strongest Man – A Philosophical Investigation of “Strength” (2010)
 
Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

  • Bodylab Omega 3 (120 stk)
    663 anmeldelser
    • God kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer
    • 3 kapsler indeholder 990 mg EPA og 660 mg DHA
    • 120 kapsler á 1000 mg ren fiskeolie
    99,00DKK
    99,00DKK
  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    120 anmeldelser
    • Vores populære multivitamin
    • Med B6, magnesium, zink og chrom
    • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse
    159,00DKK
    159,00DKK

Den ultimative styrkekonkurrence

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler