• Status
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Fri hjemmelevering over 149,- | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Silja Zillo

Silja Zillo

Mit navn er Silja, jeg er 24 år gammel og bor i Helsingør.

Specialitet:

Crossfit

Yndlings træningsøvelser:

Snatch, clean eller dødløft (Løfte tungt)

Antal træninger om ugen:

5-7 gange om ugen

Favorit bodylab produkt:

Whey 100 - Ultimate Chcolate

Hvordan træner du? Hvor træner du?

Jeg følger Team Bjørnefars programmering, som er et CrossFit program. Jeg træner 6 dage om ugen. Den sidste dag (typisk søndag) er en fuld hviledag, hvor jeg giver kroppen ro. Torsdag er en aktiv hviledag, som typisk vil bestå af en times let cardio eller svømning. En normal træningsdag består af 2 sessions, hvor hver session normalt varer 1-1,5 time. Programmet består af en masse forskelligt heriblandt: vægtløftning, gymnastik, konditionstræning, svømning, løb og styrketræning. Til daglig træner jeg i Strong Gym, som ligger i Helsingør. Hver lørdag tager jeg et smut til Norce Performace i Nordhavn, for at træne med konkurrenceholdet (Team Norce).

Hvorfor er det fedt at være en del af Team Bjørnefar?

Det er fedt fordi vi er en masse mennesker samlet med fælles mål og ambitioner. Vi er gode til at presse hinanden til at blive bedre og komme med konstruktiv feedback.

Hvilke øvelser er du allerbedst til? Hvilke øvelser er de sjoveste? Hvilke øvelser er de sværeste?

Det er altid sjovt at løfte tungt, uanset om det er et snatch, clean eller dødløft, så er det en fed fornemmelse når man får noget op, som man aldrig har turde håbe på at få op. Odd object training og korte sprint intervaller med forskellige øvelser er jeg nu også ret glad for. De sværeste øvelser for mig lige pt er løb og handstand walk. Især handstand walk er noget jeg arbejder på, kombineret med at ha’ en høj puls.

"Jeg har egentlig et stille og roligt forhold til min kost, hvor udgangspunktet i princippet er at få nok mad."

Hvordan ser din kost ud, og hvad er din tilgang til kost?

Når det så er sagt, så har jeg selvfølgelig en ambition om spise sundt og give min krop noget mad med god næring. Jeg tracker ikke min mad, men jeg går efter min mavefornemmelse – har jeg haft en hård træning og er ekstra sulten, så spiser jeg lidt mere. Min tilgang til kosten er også den, at intet er forbudt, jeg kan sagtens spise pizza og kage hvis det er det jeg har lyst til.

Hvilket proteinindtag stræber du efter?

Som skrevet så vejer jeg ikke min mad, men jeg tilstræber at få ca. 1,5-2 gram pr. kg kropsvægt.

Er der et øjeblik, du er særligt stolt af?

Jeg er særlig stolt af, at jeg blev nr. 16 i Danmark overall i Open20.

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

En perfekt dag kunne være en dag hvor jeg vågner udhvilet, drikker en god kop kaffe og spiser en smule mad (solen skinner, selvfølgelig). Herefter tager jeg til en hård og lang træning gerne sammen med min søster Mika. Træningen bliver efterfulgt af en god frokost og afslapning i solen. Dagen afsluttes med en hyggeligt omgang samvær enten med kæresten eller venner/familien.

Hvad er dine mål for 2020?

Jeg har ikke nogle specifikke mål. Generelt så vil jeg gerne blive bedre til alt – men en ting ad gangen.

Hvilke kosttilskud/produkter bruger du fra Bodylab?

Whey 100 - Ultimate Chcolate, proteinbarer, BCAA, Kreatin, Hydro taps.