• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Safran og NSAID - effekt på DOMS?


Skrevet af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Delayed onset muscle soreness (DOMS) er et begreb man bruger til at beskrive den muskelømhed, muskelstivhed og nedsatte styrke man kan opleve i dagene efter hård træning. Især uvant excentrisk arbejde er den direkte vej til massive DOMS.

Nogle jagter faktisk DOMS, fordi de ser DOMS som et tegn på at træningen har virket, mens andre hader DOMS fordi det gør ondt og er ubehageligt. DOMS er ofte også er ledsaget af kramper, og er ens DOMS meget kraftige, kan det være svært at bevæge sig naturligt og man risikerer at måtte udsætte den næste træning, fordi man er for DOMSramt.

I et nyt studie (1) forsøgte man at se på om safran eller gigtmedicin (NSAID) kan forebygge/behandle DOMS. Safran kender vi primært som et krydderi, der er udvundet af støvdragere fra blomsten safrankrokus. Safran bruges i mange retter, bl.a. paella, hvor det er med til at give retten farve og smag. Safran som middel mod DOMS derimod, er et rimelig ukendt stof. NSAID er anti-inflammatorisk og smertedæmpende medicin, og da excentrisk træning forårsager både smerte og inflammation, giver der umiddelbart god mening at NSAID skulle være effektivt til at minimere DOMS.  

Safran

Kort om studiet:

39 unge utrænede mænd blev delt op i tre grupper. En safrangruppe fik 300 mg safran dagligt; en NSAIDgruppe fik 75 mg Indomethacin (NSAID) dagligt, mens en kontrolgruppe fik 300 mg laktose. Disse doser indtog deltagerne i 7 dage før og i 3 dage efter en omgang hård excentisk træning. Træningen bestod af fire sæt excentrisk benpres med 80 % af deltagernes 1RM og 20 reps pr. sæt. Altså en protokol der vil give de fleste utrænede massive DOMS.

I timerne og dagene efter træningen målte man på en række faktorer som den statiske styrke i benpres, den dynamiske styrke i benpres og markører for muskelskade (kreatinkinase), ligesom deltagerne blev bedt om at angive hvor hårdt ramt de var af DOMS på en skala fra 0-6, hvor 0 = ingen smerte, 6 = den værst tænkelige smerte.

Hvad fandt man ud af?

I kontrolgruppen fandt man et stort fald i den dynamiske styrke 24 timer efter træningen (15.3%), 48 timer efter træningen (23.8%), og 72 timer efter træningen (24.3%). Både safrangruppen og NSAIDgruppen klarede sig langt bedre i dagene efter (se den øverste figur herunder). Ift. statisk styrke så man noget overraskende en voldsom stigning i styrken (hele 63.6 %) i safrangruppen i dagene efter (se figuren i midten herunder), mens kontrolgruppen også her oplevede et fald i styrke.

Niveauet af kreatinkinase, en markør for muskelskade, steg kraftigt i kontrolgruppen efter 24 timer og niveauet forblev højt efter både 48 og 72 timer (højeste niveau efter 48 timer = stigning på 125 %). I NSAIDgruppen peakede niveauet af kreatinkinase efter 24 timer og faldt herefter ned til vanligt niveau igen. I safrangruppen var der ingen væsentlige stigninger i kreatinkinase (3.7 % stigning).

figur
Dynamisk styrke (øverst) og statisk styrke (midten) og DOMS (nederst). Fra: Meamarbashi & Rajabi 2015

Ift. DOMS så scorede deltagerne i kontrolgruppen 11.2 gange højere end safrangruppen efter 24 timer. Efter 48 og 72 timer var der ingen af de 12 deltagere i safrangruppen der havde DOMS, mens kontrolgruppen stadig var massivt ramt. NSAIDgruppen lå et sted midt imellem efter 24 timer, hvorefter de stort set kom ned på niveau med safrangruppen.

Man målte forøvrigt også på omkredsen af låret for at registrere hævelse efter træningen. Her fandt man at safrangruppen havde samme omkreds efter træningen som inden træningen, mens man så stigniger i omkreds i de to andre grupper (størst stigning i kontrolgruppen).

Hvad kan vi bruge disse resultater til?

Studiet peger i retning af at 300 mg safran dagligt, kan forebygge DOMS forholdsvis effektivt, og at safran er mere effektivt end NSAID. NSAID er dog også rimelig effektivt, men modsat safran kan det være problematisk at indtage NSAID regelmæssigt.

En bemærkelsesværdig effekt i safrangruppen var at deltagerne i dagene efter træningen, ikke oplevede et fald i styrke som man normaltvis gør, men i stedet oplevede en stor stigning i styrken. Men dette svarer faktisk meget godt til et studie fra 2016 af de samme forskere, hvor man så at 10 dages indtag af safran øgede styrken med 6-10 %. Der er altså et eller andet ved safran der kan være interessant for folk der styrketræner.

Forskerne mener det er stofferne crocin og crocetin, som findes i safran, der giver den positive effekt, da disse stoffer er kraftige antioxidanter, der virker anti-inflammatorisk og antinociceptivt. Nociceptorer er smertereceptorer, og hvis safran virker som forskerne regner med, så kan disse stoffer i safran åbenbart både dæmpe smerte og inflammation. De specifikke mekanismer er dog endnu på teoristadiet og forbliver indtil videre derfor spekulationer. Interessant ser det dog ud, og fremtidig forskning må vise om andre forskere kan genskabe de gode resultater fra dette studie.

Citat elementStudiet peger i retning af at 300 mg safran dagligt, kan forebygge DOMS forholdsvis effektivt
 

Kilde:

(1) Meamarbashi ARajabi A. Preventive effects of 10-day supplementation with saffron and indomethacin on the delayed-onset muscle soreness. Clin J Sport Med. 2015 Mar;25(2):105-12.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: