• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Proteinkvalitet og fordeling betyder noget


Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

De fleste kender nok Layne Norton som en af de mere evidensbaserede personligheder indenfor træningsverdenen, der udover sit virke som træner og formidler, har præsteret fine resultater indenfor både bodybuilding og styrkeløft.

Layne Norton har dog også en Ph.d., og har været involveret i flere forskningsprojekter. Nu er der lige blevet udgivet et nyt studie, som han er hovedforfatter på, og dette studie har flere interessante resultater angående proteinkvalitet og fordelingen af protein. Interventionsstudiet er godt nok udført i rotter, men det underbygger meget godt nogle af de ting, som man har set i observationelle studier i mennesker.

Studiet har titlen Meal Distribution of Dietary Protein and Leucine Influences Long-Term Muscle Mass and Body Composition in Adult Rats og har altså undersøgt proteinkvalitet, samt fordelingen af protein i en rottemodel, i et forsøg på at prædiktere effekten af disse i mennesker (1).

Proteinholdig kost

Kort om studiet:

Norton et al. udførte egentlig to separate forsøgsprotokoller:

I det første forsøg fodrede man rotterne 3 gange om dagen, med den samme fordeling af makronæringsstoffer (16 % protein, 54 % kulhydrat, og 30 % fedt).
Fodringsprotokollen anvendte dog forskellige proteinkilder, af forskellig kvalitet, til 4 grupper af rotter: Valleprotein, æggehvideprotein, sojaprotein, og hvedegluten. Således var leucin-koncentrationen i proteinkilder henholdsvis 10,9 %, 8,8 %, 7,7 %, og 6,8 %.

I det andet forsøg undersøgte man om fordelingen af protein over de 3 måltider havde betydning. Således indeholdt hvert måltid enten 16 % protein, eller hhv. 8 %, 8 %, og 27 % i de 3 måltider. Her var der ingen forskel i proteinkvalitet, og alle rotterne blev således fordret med valleprotein.

Undervejs i forsøgene foretog man målinger af muskelproteinsyntese, og efter 11 uger målte man kropssammensætningen, samt muskelmassen i læggen.

Hvad fandt man ud af?

I det første studie så man kun en stigning i muskelproteinsyntesen efter et måltid, når rotterne fik valleprotein eller æggehvideprotein – ikke når de fik sojaprotein eller hvedeprotein. Massen af lægmusklen gastrocnemius var desuden størst for de rotter der blev fodret med valleprotein, og mindst for de rotter der fik sojaprotein. Æggeprotein og hvedeprotein placerede sig i midten. Til gengæld havde rotterne i hvedegruppen 20 % mere kropsfedt, end dem der blev fodret med andre proteinkilder.

I det andet studie, hvor man i stedet differentierede mellem fordelingen af protein, så man at de rotter der havde fået en ligelig fordeling af protein over måltiderne, overall havde et 30-45 % større respons i muskelproteinsyntese, end dem der blev fodret med en ujævn fordeling. Dette resulterede tilsyneladende i en større muskelmasse efter 11 uger, og således var massen af lægmusklerne gastrocnemius og soleus henholdsvis 6 % og 11 % større, i en gruppe der fik en ligelig fordeling af valleprotein.


Hvad er interessant ved studiet?

Studier i mennesker er selvfølgelig altid at foretrække, men Norton et al.'s laboratoriestudie i rotterne er alligevel interessant.

Dels viser det at det ikke kun er mængden af protein der er vigtig, men at kvaliteten også har betydning for muskelvækst. Dette stemmer ret godt overens med et nyere review af Stuart M. Phillips, der konkluderer at leucin-indholdet er den stærkeste prædiktor for et proteins kvalitet i forhold til muskelvækst (2). Således var det valleprotein, som har det højeste indhold af leucin, der medførte den største muskelmasse. Ligeledes var det kun proteinerne af højest kvalitet (valle og æggehvide), der medførte nogen stigning i muskelproteinsyntese i forsøget af Norton et al.

Stuart M. Phillips' meget interessante review omkring proteinkvalitets betydning for muskelvækst har jeg desuden gennemgået i denne artikel:

Hvad betyder protienkvalitet for muskelvækst?

At det var mest optimalt at fordele proteinindtaget ligeligt over måltiderne understøtter også meget godt nogle af de observationer man har gjort i mennesker. Således viste et nyt studie (hvor førnævnte Stu Phillips også er medforfatter – han er en travl mand indenfor forskning i proteinindtag!) at frekvensen af måltider indeholdende 30-45 g protein var forbundet med større styrke og muskelmasse (3). Denne mængde protein ser netop ud til at maksimere muskelproteinsyntesen efter et måltid (4), hvorfor det virker nærliggende for trænende at fordele deres proteinindtag ligeligt over måltiderne, i doser a' 30-45. Det har jeg desuden beskrevet nærmere i denne artikel:

Hvor meget protein skal man spise pr. måltid?

Citat elementFrekvensen af måltider indeholdende 30-45 g protein var forbundet med større styrke og muskelmasse
 

(1) Norton LE, Wilson GJ, Moulton CJ, Layman DK. Meal Distribution of Dietary Protein and Leucine Influences Long-Term Muscle Mass and Body Composition in Adult Rats. J Nutr. 2016 Nov 30. pii: jn231779.
(2) Phillips SM. The impact of protein quality on the promotion of resistance exercise-induced changes in muscle mass. Nutr Metab (Lond). 2016 Sep 29;13:64.
(3) Loenneke JP, Loprinzi PD, Murphy CH, Phillips SM. Per meal dose and frequency of protein consumption is associated with lean mass and muscle performance. Clin Nutr. 2016 Apr 7. pii: S0261-5614(16)30018-8. doi: 10.1016/j.clnu.2016.04.002.
(4) Macnaughton LS, Wardle SL, Witard OC, McGlory C, Hamilton DL, Jeromson S, Lawrence CE, Wallis GA, Tipton KD. The response of muscle protein synthesis following whole-body resistance exercise is greater following 40 g than 20 g of ingested whey protein. Physiol Rep. 2016 Aug;4(15). pii: e12893. doi: 10.14814/phy2.12893.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: