Søg
Indkøbskurv Kurv

Vægttab transformation kvinde
Faktaboks Helle Toudahl
En krop på 104 kg har sjovt nok ikke en iltkapacitet svarende til en maratonløbers. Det blev Helle dagligt mindet om, når hun hver dag hoppede i en str. 46 og dårligt kunne lege med sine børn. Ikke nok med det, kæmpede hun med både fysiske og psykiske udfordringer som resulterede i mange sygedage.

Motivationen til at ændre den knapt så solrige hverdag lå lige foran næsen. Helle var nemlig omgivet af veninder og kæreste, der allerede befandt sig i en noget sundere og glædesfyldt hverdag end den hun selv befandt sig i. Tanken om at blive hovedpersonen i sit eget liv er aldrig for sent, og det førte hende ud på en ukendt, men transformerende rejse. I dag er hun ikke kun en lettere mor. I dag er hun en aktiv og livsglad mor, der lever et velafbalanceret liv.

”Med en vægt på 104 kg havde jeg store knæproblemer og dårlig kondition. Jeg blev forpustet af at gå ture og holdte mange pauser, når jeg legede med mine børn. Jeg havde mange sygedage pga. dårlig fysik, psyke og dårligt immunforsvar. Min selvtillid var lig 0. Jeg havde intet forhold til hverken træning eller sund mad. Jeg var ærligtalt doven anlagt, når det kom til motion og madlavning. Jeg valgte altid den nemme udvej.”

Den ”nemme” vej har alligevel sin pris, når det hverken er sjovt at shoppe med sine veninder eller nemt at lege med sine egne børn. I hvert fald ikke uden at være ved at falde om af manglende iltkapacitet.

”Da jeg fik min første datter gik det op for mig, hvor stor jeg egentlig var blevet, str. 46 i bukser, XL i bluser, ingen kondition eller muskler overhovedet. Shopping var et helvede og misundelsen endnu større over, at veninderne var 4-6 str. mindre end mig. Det gik op for mig, at hvis jeg ikke ændrede mine vaner, var der risiko for sygedomme. Tanken om at jeg ikke kunne lege med mine børn, gjorde mig ked af det.”
 
Helle var træt af at føle sig svag, misundelig og ked af det. Hun vidste dog, at hun var den eneste person, der kunne ændre på tilværelsen. Nu skulle du være!

”Jeg følte en motivation for at blive slank som andre – at kunne gå i smart tøj og lege med mine piger uden at holde pause hvert andet øjeblik.

Jeg startede i det lokale idrætscenter, hvor jeg kom afsted sammen med en veninde for at få motivationen til en livsstilsændring. Vi pressede hinanden til at komme afsted, hvor jeg primært tog på holdtræning - bodypump, bodystep og easyline. At træne på et hold gjorde, at jeg ikke bare kunne give op midt i det hele. Det gav samvær og følelsen af tilfredshed – udmattelsen bagefter var virkelig god.

Jeg fik efterhånden blod på tanden til at give mig i kast med styrketræning, som jeg har holdt mig til lige siden. Jeg har selv lært de forskellige øvelser, men har også udvidet min horisont igennem veninder og min kæreste – vi går meget op i det sammen.”

Citat elementDa jeg fik min første datter gik det op for mig, hvor stor jeg egentlig var blevet, str. 46 i bukser, XL i bluser, ingen kondition eller muskler overhovedet

Kvinde vægttabs transformation
 

Når yoyoen bliver din fjende

Helle begyndte at føle sig selvsikker og havde fundet glæde ved en bedre kondition. Det var dog ikke helt nok bare at blive komfortabel med det lokale fitnesscenter og bøfburet.
Hendes vægt var faldet, men hun kæmpede stadig med yoyovægten. Hun besluttede sig derfor for at blive mere skrap i sin hver dag i håb om, at den svingende vægt ville tage afsked med hende.  

”Jeg prøvede et hav af slankekure, men de virkede kun på kort sigt, fordi jeg hurtigt tog det hele på igen.For 4 år siden gik all-in. Jeg talte kalorier og vejede derfor altid min mad, fulgte kostplaner med de rette makrotal. Jeg undlod fuldstændigt sukker og usunde sager, og satte mig helt ind i hvad kroppen skulle bruge for at overleve og gik 100% ind i det.”

Yoyovægten havde endnu ikke tilgodeset Helles ønske trods ihærdige forsøg. Yoyoen var stadig på spil. Ikke nok med det, begyndte Helle også at føle, at hun gik imod sig selv med så striks en tilgang til livet. Proteinpulver, kylling og ris blev noget fanden havde skabt, og tanken om en langtidsholdbar løsning blev mere og mere tiltalende.

”Efter lidt tid kunne jeg godt mærke på mig selv, at det blev for meget og for ensformigt for mig. Jeg havde fået nok af proteinpulver, havregryn, kylling, ris og de samme grøntsager hver dag, og endnu værre – min vægt var stadig ikke stabil.

For ca. et år siden fik jeg nok af den svingende vægt og besluttede mig for en livsstilændring uden slankekure og kostplaner. Jeg ville finde på noget andet som passede bedre til mig, så jeg også kunne passe mit 40-timers ugentlige arbejde og rollen som fuldtidsmor til 2 piger.

Jeg ville have sund fornuft, sunde madvaner og en træning, der var nem at gå til. Jeg ændrede derfor mine madvaner til at blive styret af sunde tilvalg med sund fornuft, for både min og mine børns skyld.

Den sunde fornuft har givet mig et vægttab på 11 kg og en stabil vægt, jeg stadig holder i dag. Det er langtidsholdbart for mig og jeg føler mig godt tilpas.

Jeg har den overbevisning, at det handler ikke om hvad man spiser, men mængderne af det. En sund livsstil i stedet for slankekure, holder længere og er mindre surt. Der skal være plads til kage, slik og en tur på Burger King engang imellem. ”

Citat elementJeg prøvede et hav af slankekure, men de virkede kun på kort sigt, fordi jeg hurtigt tog det hele på igen

Kvinde vægttab
 

Et vægttab har også sine mørke sider

Helle har dog ikke gennemgået sin transformation uden bump på vejen. Et vægttab har både udfordringer og forhindringer, som til tider gør det svært at holde gejsten oppe, når man er fuldtidsmor, fuldtidsjobber samt indehaver af en yoyovægt.

”Min kamp har været op og ned igennem mange år med mange forskellige slankekure, supper, pulver og udsultning. Jeg har hele tiden tabt mig og taget på, min vægt svingede konstant. Min største udfordring har været at holde gejsten oppe, når vægten har gået op og ned. Det har været optur, når vægten har gået nedad, men også en nedtur, når den viste mere end forventet eller hvis de nye bukser ikke passede. Samtidig har det været en udfordring at få hverdagen til at hænge sammen med job, børn og træning, men jeg har hentet stor inspiration gennem min veninde Katrine og min kæreste Jimmi, som begge træner og ser brandgodt ud. Derudover henter jeg motivation igennem Facebook og Instagram ved at se hvad andre kan opnå. Det giver mig modet til at fortsætte kampen og bevare modet.”Heldigvis har udfordringerne ikke været forgæves. Ikke nok med at et vægttab giver credits på den ydre konto, så giver det i den grad også en masse på den indre konto. Når man pludselig får hovedrollen i sit eget liv, ser fremtiden noget lysere ud og nye udfordringer er kærkommen.

”Det lykkedes og det har betydet alt for mig at tabe alle de kg. Jeg har fået mere selvtillid, viljestyrke, gåpåmod, større selvværd og bedre personlighed. Det har ændret mit syn på livet.

Jeg er ikke længere bange for at prøve nye ting eller tage en udfordring op, og efter jeg er kommet i god fysisk form, mærker jeg intet til mine dårlige knæ længere.

Derudover er jeg blevet en bedre mor i og med, at jeg har et større overskud og kan mange flere ting sammen med børnene. Jeg elsker livet og føler nu, at jeg er styrmanden, ikke omvendt.”

Helle har nu opnået langt mere end bare et lavere tal på vægten. Hun har nu fundet ro og en krop hun holder af, selvom en helt igennem tilfredshed kan være svær at opnå som kvinde. I dag ved hun, at hun aldrig vil byde sig selv eller sine børn risiciene ved at være overvægtig. Men hun tør ikke love, at der pludselig kommer andre mål og udfordringer på agendaen, da hun har fået troen på sig selv tilbage.

”I dag har jeg ingen bestemte mål længere. Mit mål var at komme ned på 65 kg og jeg er nu 6 kg under. Dog vil frygten om at blive en stor pige igen altid sidde i mig, men den er ikke større end jeg med sikkerhed ved, at det aldrig kommer til at ske. Det vil jeg simpelthen ikke byde mig selv. Tilfreds bliver jeg nok aldrig – jeg er jo en kvinde, men jeg kæmper med at få strammet op og få flere markerede muskler. Fornyeligt hoppede jeg faktisk for første gang i en str. S, hvilket jeg aldrig havde troet jeg skulle komme ned i.

Selvom jeg ikke har nogle deciderede mål, så har jeg faktisk en ny udfordring i vente. Næste år har jeg et mål om at gennemføre Nordic Race med min kæreste igennem 5 km terrænløb.”

Citat elementDen sunde fornuft har givet mig et vægttab på 11 kg og en stabil vægt, jeg stadig holder i dag

Vægttabs transforamtion kvinde
 

Bid tænderne sammen og giv aldrig op

Et vægttab har altså ikke været forgæves for Helles mentalitet eller fysik. Hun er sig selv taknemmelig for, at hun omsider nåede i mål, så hun nu kan nyde alle livets facetter, hvilket hun også opfordrer andre til. Hun vil derfor gerne komme med et par gode råd til andre, som måske kæmper samme kamp.

”Giv aldrig op, men gør du det, så kom op på hesten igen. Det er aldrig for sent at komme i gang. Mit råd til dem, der gerne vil tabe sig er: brug tid på at sætte dig ind i tingene, undgå stress, drop slankekurene og gør det til en levestil i stedet. Først og fremmest: få styr på kosten, spis sundt og varieret 6 gange dagligt, drik masser af vand og begræns indtagelse af sukker og fed mad. Kosten er 70%, træningen er 30%.” 
 
Hvis du er nysgerrig på den 45 kg lettere Helle og hendes hverdag, giver hun neden for eksempler på en typisk hverdag i forhold til kost og træning. 
 

Kost

Morgenmad:
1 dl skyr + 1 stk. rugbrød med enten smør, ost eller fedtfattigt pålæg

Mellemmåltid:
1 stk. frugt 

Frokost:
2 stk. rugbrød med hamburgryg eller æg + 100-150 g. grønt 

Mellemmåltid:
20 g. mandler/1 stk. knækbrød med ost/frugt 

Aftensmad:
Jeg laver alm. aftensmad, så jeg undgår at stå med flere forskellige retter. Jeg spiser bare flere grøntsager og kød end ris/pasta/kartofler, og bruger fornuften. 

Aftensnack:
Det er forskelligt, men oftest skyr eller lidt nødder. 

Væskeindtagelse:
Mindst 1,5 L vand om dagen + en svaghed for kaffe.
 

Kosttilskud

1 stk. multivitamin
1 stk. fiskeolie 

Vægttab kvinde
 

Træningsprogram

Cardio: Altid før styrketræning.
  • 20-40 min. skiftende løb/gang (løb: 8 km/t, gang: 5 km/t, høj puls: 10 km/t)  
  • 20-40 min. på crosstrainer (8-10 km/t)
Dag 1: ben, mave
  • Squat: 3x10 
  • Seated leg extension: 3x15 
  • Leg curl: 3x15  
  • Cable abduction: 3xfailure
  • Barbell calf raise: 3x10 
  • Planke: til failure
  • Crunches: til failure
  • Situps: til failure
  • Standing kettleball side bend: til failure
  • Seated russian twist med kettlebell: til failure
Dag 2: skulder, biceps
  • Dumbbell front raise: 3x12 
  • Lying cable raise: 3x12 
  • Cable upright row: 3x12 
  • Face pull: 3x12 
  • Cable underhand biceps curl: 3x12 
  • Cable underhand one armed biceps curl: 3x12 
  • Dumbbell underhand biceps curl: 3x12
  • Dumbbell neutral curl: til failure 
Dag 3: ryg
  • Seated cable lat pulldown: 3x15 
  • Seated cable row close grib: 3x15 
  • Cable straigth arm lat pulldown: 3x15
  • Cable reverse fly: 3x15
  • Back extension: 3xfailure
  • Barbell deadlift: 3x10
  • Assisted pull-ups 
Dag 4: bryst og triceps
  • Standed cable fly decline: 3x12
  • Dumbbell flat bench fly: 3x12
  • Cable straigth bar pushdown: 3x12
  • Cable rope pushdown: 3x12
  • Cable rope overhead extensions: 3x12
  • Cable single arm extensions: 3x12
  • Dips: 3xfailure
Dag 5:
  • Cardio/pulstræning
Citat elementJeg har fået mere selvtillid, viljestyrke, gåpåmod, større selvværd og bedre personlighed. Det har ændret mit syn på livet
 

Funfacts

Yndlingsøvelse: Jeg elsker at træne ben. Jeg har rigtig stærke ben og synes det er fedt at se, hvor meget de kan klare. Jeg elsker også at træne ryg, og har en svaghed for rygmuskler - det er fascinerende at se hvordan den kan komme til at se ud. 

Hadeøvelse: Mave er det mest trælse at træne.

Yndlings spise (sundt): Jeg elsker at lave mad og prøve nye ting, men ris, karry, grøntsager og kylling stegt på panden smager bare fantastisk! 

Største last (usundt): Jeg er et kagemonster og elsker god hjemmebagt kage.

Cardio eller styrke: Ingen favorit, de supplerer hinanden ligesom mælk til havregrynene - de bliver tørre uden mælk.

Andet sjovt: Følg min kamp på Facebook "FrkToudahl Fra 104kg - 65kg
 
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    8719 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    259,00DKK
    259,00DKK
    Vælg variant
  • Bodylab Creatine (300 g)
    461 anmeldelser
    • 100% rent mikroniseret kreatin
    • Øger musklernes præstationsevne
    • Et meget veldokumenteret kosttilskud
    179,00DKK
    179,00DKK
  • Bodylab Creatine (300 g) - Ice Tea Peach
    266 anmeldelser
    • Mikroniseret kreatin
    • Forfriskende smag af søde ferskener
    • Øger musklernes præstationsevne
    179,00DKK
    179,00DKK
  • Bodylab Omega 3 (120 stk)
    663 anmeldelser
    • God kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer
    • 3 kapsler indeholder 990 mg EPA og 660 mg DHA
    • 120 kapsler á 1000 mg ren fiskeolie
    99,00DKK
    99,00DKK
  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    120 anmeldelser
    • Vores populære multivitamin
    • Med B6, magnesium, zink og chrom
    • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse
    159,00DKK
    159,00DKK

Når fedme forhindrer en fuldtidsmor

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler