Af Henrik Panikovski

Da jeg var mindreårig og gik i folkeskole var jeg den lille buttede dreng med hvalpefedt. Jeg vejede 99.9 kg i 7-8 klasse. Jeg kunne godt begynde og se, at jeg var lidt buttet i forhold til andre i klassen, men jeg tænkte ikke rigtigt på det, fordi jeg altid har været den stærkeste i alle mine skoleår. Jeg tænkte bare at andre mennesker der så på mig, syntes jeg så stærk ud.

Da jeg blev 17 år gammel, gik jeg meget sammen med nogle venner som var 1-2 år ældre end mig og de havde trænet i nogle et år.

Pludselig en dag, spurgte de mig om jeg ikke ville med i et fitnesscenter.

Det var der det hele startede:

De havde et træningsprogram og vi trænede mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, og så pause i hele weekenden.

De var rigtig gode til at presse mig, jeg fik mere og mere motivation til at træne og give den gas, fordi jeg kunne se på min krop, at der skete en forandring.

Det første år, drak jeg ikke proteinpulver eller noget, fordi jeg var bange for at det fedede for meget.

Efter det første år, fik jeg mere og mere viden om proteiner i mad, kost og sund livsstil og hvad der var vigtigt at få indenbords når man styrketræner.

De anbefalede bodylab og det prøvede jeg. Jeg kunne se det forandrede min krop endnu mere, og er gået fra 99.9  kg til 84,5 kilo, hvilket er min kampvægt nu.

Jeg ved desværre ikke hvad min fedt % var inden jeg startede med at træne.

Jeg står i dag og er 21 år gammel, vejer 84,5 kilo, med en fedt procent på under 10 %. Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er – styrketræning har ændret mit liv.

Jeg har fået meget mere selvtillid og livsglæde. Jeg kan ikke undvære fitness nu, og går rigtig meget op i det.

Mit motto er:

"I don't stop when i'm tired, I stop when i'm done"

Henriks kost på en typisk dag