• Status
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Fri hjemmelevering over 149,- | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Mika Zillo

Mika Zillo

Mit navn er Mika og jeg er 30 år gammel. Jeg bor i Helsingør sammen med kæreste Simon og vores datter Terne, som er 5 år. Sammen har vi Strong Gym, som er en lokal Crossfit Box, hvor vores primært formål er at gøre Hr. og Fru. Danmark stærkere og videregive glæden ved at bevæge sig i et fællesskab som kan mere end træning. Her har jeg også nogle klienter jeg hjælper med at udvikle sig på deres niveau. Dagligt studerer jeg til Bioanalytiker på København profession højskole, og er færdig i sommeren 2021. Samtidig har jeg en Falck drøm i maven, så hvis jeg bliver optaget, så tager mit liv endnu en fantastisk drejning. Jeg håber på jeg kan få muligheden for at støtte og hjælpe mennesker, der virkelig behøver hjælp.

Specialitet:

Crossfit

Yndlings træningsøvelser:

Ingen bestemt
(Gymnastikken er sjov)

Antal træninger om ugen:

5-7 gange om ugen

Favorit bodylab produkt:

Whey 100 - Vanilla Milkshake

Hvordan træner du? Hvor træner du?

Jeg prioriterer min træning meget højt, og det har været en naturlig del af mit liv, de seneste 9 år. Programmeringen på Team Bjørnerfar indeholder 2 daglige træningspas, 4 dage i ugen + 1 dag active recovery + 1 fælles teamtræning i Norce hver lørdag. Det kræver en del planlægning at få ugens kabale til at gå op. Heldigvis har jeg en mand som støtter mit projekt 100%, og vores samarbejde gør, at jeg stort set får afviklet hele programmet hver uge, som jeg vægter højt. Størstedelen af min træning foregår i Strong Gym i Helsingør, ofte i fællesskab med min søster Silja Zillo, min evige inspiration og motivator.

Hvorfor er det fedt at være en del af Team Bjørnefar?

Jeg har været en del af Team Bjørnefar siden sommeren 2019. Den store forskel blev, at jeg fik en helt anden målestok på hvor mit niveau er, og hvor det skal bringes hen. På Team Bjørnefar er der for mit vedkommende altid én fra teamet der er bedre end mig i en given øvelse eller er stærkere end mig i noget. Det kan til tider være en udfordring at få lidt "tæsk", men det er lige præcis også dét som gør at jeg bliver ved med at udvikle mig. Beskrivelsen af, at du aldrig bliver bedre end dem du træner med, stemmer! Fællesskabet er helt unikt, og alle er så gode til at tage imod en og skabe et rum, hvor man bliver presset og samtidigt løftet til det næste niveau. På Team Bjørnefar er der en god forståelse for at vi skal videns dele og dele erfaringer, så vi som team bliver stærkere. Det er virkelig fedt at være en del af dette hold.

"Jeg har igennem de seneste 9 år, primært interesseret mig for styrketræning og almindelige simple WODs hold i Strong Gym."

Hvilke øvelser er du allerbedst til? Hvilke øvelser er de sjoveste? Hvilke øvelser er de sværeste?

At træne crossfit som en sport, og stille til konkurrence er en meget anderledes træningsform, som jeg overgik til i foråret 2019. Derfor er mine forcer klart styrken. Gymnastikken er noget jeg både finder særligt sjovt, men er samtidig også til tider en del frustrerende at lære. HSW er virkelig en kæphest, som jeg for alvor skal lægge mere energi i, i 2020.

Hvordan ser din kost ud, og hvad er din tilgang til kost?

Jeg er meget afslappet omkring kost. Jeg har ingen restriktioner, og jeg har heller ikke et krav om at min kost skal indeholde noget konkret. Jeg kunne fx aldrig drømme om at veje min mad. Dog er jeg ret bevidst om at sammensætningen af kosten kan have konsekvenser for om min træning føles ekstra hård, eller omvendt mere overskuelig. Derfor har jeg for vane og få fyldt depoterne godt op, så jeg kan performe optimalt. Min kost er derfor nok bare baseret på rugbrøds og havregryns modellen.

Hvilket proteinindtag stræber du efter?

Jeg ville aldrig kunne overskue at beregne proteinindtaget. Men jeg har arbejdet som kostvejleder, og har et kendskab til hvad forskellige fødevarer bidrager med. Jeg kan rigtig godt lide tanken om at befinde mig i et område mellem 1-2 gram pr. kg kropsvægt. Det er for at min muskelmasse kan respondere bedst muligt på styrketræningen. Derfor supplerer jeg ofte min kost med en proteinbar, og blander proteinpulver i min mælk, som kommes på mine havregryn. Jeg prioriterer proteinrigt pålæg på mit rugbrød, og spiser proteinrigt til aftensmad. Derfor har en god fornemmelse for at jeg tilnærmelsesvis rammer mit brede interval.

Er der et øjeblik, du er særligt stolt af?

Jeg er dagligt stolt over at jeg stadig evner at rykke mig, selvom jeg både har studie, kæreste, barn, firma og personlig træning, oveni at jeg er rundet de 30 år. Det synes jeg faktisk er ret fedt. Men hvis jeg skal nævne ét øjeblik, så var det nok at vinde en 2. plads på Rådhuspladsen til CityHall 2019 med min søster, hvor ZilloSister deltog i deres første konkurrence på RX niveau. Det var vildt sjovt.

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

Sove til kl. 7, og drikke masser af dejlig sort kaffe og få en shake med bodylabs proteinpulver. Herefter træning i 2-3 timer. Så spiser jeg en dejlig mættende frokost. Henter min datter i børnehaven, og resten af dagen har vi fri fra de kedelig gøremål, så vi kan have familietid, hvor vi fx tager på en tur eller bare hygger derhjemme med spil.

Hvad er dine mål for 2020?

Mine mål er at lukke huller, og hæve bund niveauet. Jeg har flere elementer som jeg gerne ser optimeret før at jeg kan følge med som en god RX atlet. Særligt mangler der grundtræning i C2B butterfly og HSW. Derefter kunne jeg godt tænke mig generelt at hæve kg i Snatch og Jerk. Jeg vil gerne have opbygget noget konkurrence erfaring ved nogle nationale konkurrencer, enten på hold eller individuelt.

Hvilke kosttilskud/produkter bruger du fra Bodylab?

Jeg elsker BodyLabs proteinpulver, særligt vanilje varianten. Derudover er jeg lidt afhængig af at have en nem proteinbar i tasken, da den altid redder den lille (lækker)sult. Bruger også Bcaa, men det er mest for smagens skyld, da jeg synes det er lækkert at det smager sødt. På de halvtrætte dage, anvender jeg tabs med koffein, som virkelig kan omvende en træt krop til en maskine på arbejde.