Skrevet af Brian Henneberg, fysioterapeut

Knækogere er ret populære hos folk der dyrker idræt og lige så snart folk får de mindste problemer med knæet, har de med at smide en knækoger på. Men giver det egentlig mening?

Findes der nogen forskning omkring effekten af knækogere, og hvad viser den i så fald? Det skal vi se nærmere på i denne artikel.

Hvad er en knækoger?

Lad os lige starte med at definere hvad en knækoger er og hvad en knækoger ikke er. Knækogere er forholdsvis bløde ’hylstre’ eller bandager, der som oftest er lavet af neopren, og som man enten trækker op omkring knæet, eller spænder om knæet med velcro. Nogle modeller har hul til knæskallen, mens andre blot går over knæskallen.

En knækoger er ikke knæbind, som dem man ser styrkeløftere vikle om knæet inden tung squat. Disse knæbind lægges så stramme at de kan skabe ændrede bevægelsesmønstre og kan forbedre styrken markant. Knækogere har ikke denne effekt, hvorfor knækogere da også er tilladte i RAW styrkeløft, mens knæbind ikke er det.

Læs også: Styrkeløft og skader

Knækogere har eller heller ikke knæortoser, dvs. de har ikke indbyggede stivgørende materialer eller plastskjolde, som man ser i de mere hardcore knæbandager man bruger, hvis man f.eks. har revet korsbånd over, er blevet opereret i knæet, overstrækker i knæet eller har andre mere alvorlige skader på knæet.

Hvorfor bruge knækogere?

Ser vi på producenternes hjemmesider så skriver de f.eks. om knækogere: ‘Giver varme og kompression, der øger blodgennemstrømningen og mindsker hævelser’; ‘giver varme og støtte til knæet’; ‘knæbindet øger varmen i leddet, hvilket fører til en øget blodcirkulation i knæleddet og virker samtidig smertelindrende over skadeområdet’; ‘til skader anbefaler vi neoprenbind til at hjælpe musklerne’.

Der ser altså ud til at være en hvis enighed om noget med varme, støtte og smertelindring til skadede knæ. Når jeg selv har brugt knækogere har det f.eks. været under opvarmning på kondicykel, inden jeg skulle squatte tungt. Ofte har jeg beholdt knækogerne på under squat, fordi jeg har haft en følelse af at varme, velopvarmede knæ ‘kører’ bedre end kolde knæ. Jeg tror mange har en lignende oplevelse.

Men hvad siger forskningen?

Én ting er hvad producenter siger og hvad folk selv oplever. En anden er hvad man så rent faktisk har dokumenteret gennem solide forskningsforsøg. Lad os se lidt på det.

Proprioception

Der ligger en del studier, der viser at knækogere kan bedre det, der hedder den proprioceptive sans, også kaldet muskel-led-sansen. Hvis du prøver at lukke øjnene, og forsøger at bøje knæet så det er i 90 grader, så burde du, når du åbner øjnene, konstatere at du er rimelig tæt på de 90 grader. Hvis du lukker øjnene igen og får en anden til at bøje dit ben for dig, så burde du også kunne mærke ca. hvilken vinkel vedkommende holder dit ben i. Om det f.eks. er bøjet 20 grader eller bøjet 100 grader. Det er den proprioceptive sans der er på spil, og der ligger altså en del studier der viser at denne kan forbedres når man anvender knækogere.

I disse studier har man f.eks. sat benet i en bestemt vinkel, ført det ud af denne vinkel igen, og har derefter bedt deltagerne om at finde den samme vinkel igen. I studierne har man set at deltagerne reducerede deres ’fejl’ fra 4.5 grader til 3.4. Man mener dette opnås fordi knækogeren giver noget stimulation via berøring og stræk af huden, som gør at man endnu bedre kan mærke hvilken stilling knæet er i.

Der sidder proprioceptive fibre i f.eks. det forreste korsbånd, og derfor ser man ofte at personer, der får skader på det forreste korsbånd, oplever problemer med muskel-led-sansen omkring knæet. Her kan både knæortoser (i første del af forløbet) og knækogere (i sidste del af forløbet) være relevante at bruge.

Balance

I et af de studier, hvor man har set forbedret proprioception, nemlig et studie fra 2014, fandt man også at denne forbedrede proprioception gjorde at deltagerne kunne balancere på ét ben i længere tid end uden knækoger. I et andet studie fandt man forbedringer i statisk balance på 28% og dynamisk balance på 7-8 %. Der ser altså også ud til at være noget at hente ift. balancen.

Gang

I alle af de (dog få) studier, hvor man har testet om knækogere kan forbedre gangen, fandt man at det kunne de. Her så man f.eks. øget knæfleksion (+1,5-2 grader) i gangen hos personer med slidgigt i knæet, og øget villighed til at tage vægtbæring på det knæ, der ellers var smertefuldt.

Styrke

I et studie fandt man faktisk også at deltagerne var i stand til at løfte tungere med både haser og lårmuskler, på et skadet ben, når de brugte knækogere. Der er dog ekstremt få studier, hvor man har testet effekten på styrken.

Andre tests

Det ser ret sløjt ud når man ser på tests, der involverer hop. Her ser der ikke ud til at være noget at hente ved at bruge knækogere (ingen forbedringer i hoppehøjde). Ser vi på den test der hedder Timed Up & Go (TUG), som går ud på at man rejser sig fra en stol, går 3 m, vender og går tilbage og sætter sig, så var der her blandede resultater, med enkelte forbedringer eller ingen forbedringer.

Konklusion

Et stort problem når man gennemgår studierne omkring knækogere er, at der er ret stor variation i den måde studierne er sat sammen på. Man har testet mange forskellige knækogere; man har lavet balancetests, proprioceptive tests, gangtests, styrketests, hop og diverse funktionelle tests i mange forskellige kombinationer, og man har set på mange forskellige effektmål. Det er derfor svært at drage nogle helt sikre konklusioner, da de resultater man ser, er tæt knyttet til den måde man har valgt at skrue det enkelte studie sammen på.

Knækogere ser dog ud til at kunne forbedre ting som proprioception, balance og gang i et vist omfang. Der er imidlertid ikke klarhed omkring, om de forbedringer man har set i studierne også er praktisk relevante, dvs. om forbedringerne er så store at de rent faktisk gør en forskel for dem der bruger knækogerne. Der er en tendens til at det primært er i mindre udfordrende bevægelser som gang eller stående balance at knækogerne har en effekt, mens der er ringere resultater når man tester effekten under hop.

I nogle af studierne har man også testet knæbandager med stålstivere i siderne. Her har man f.eks. set at disse reducerede det der hedder rotation af tibia, dvs. at den største af knoglerne i læggen roterede mindre ift. lårbensknoglen. Øget rotation af tibia ses især efter skader på forreste korsbånd.

Læs også: Hvad gør fyssen ved dig: Kinesiotape

Kilder

Mohd Sharif NA1, Goh SL2, Usman J3, Wan Safwani WKZ1. Biomechanical and functional efficacy of knee sleeves: A literature review. Phys Ther Sport. 2017 May 6.

Perlau R, Frank C, Fick G. The effect of elastic bandages on human knee proprioception in the uninjured population. Am J Sports Med 1995;23:251–5. doi:10.1177/036354659502300221

Kwon H, Park D, Jeong JR, Jung K. The effect of silicone sleeve and taping on balance and strength in anterior cruciate ligament reconstruction patients. J Korean Soc Phys Ther 2014;26:147–55.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.