• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Kan lægtræning reducere tendensen til at snorke?


Skrevet af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

For nylig kom der et ret mærkværdigt studie fra Sleep Research Laboratory ved Toronto Rehabilitation Institute i Canada, hvor man forsøgte at se på om der kan være en sammenhæng mellem lægtræning og snorken. Lad os se på hvordan det mon kan hænge sammen.

Kort om studiet:

I studiet var der 16 sunde, raske deltagere. Fem af deltagerne havde tendens til at snorke ret meget grundet snævre øvre luftveje (mallampati class IV). Deltagerne blev udsat for en usandsynligt kedsommelig protokol, hvor de på ’hviledagene’ skulle sidde stille på en stol i fire timer i laboratoriet, og når de kom hjem, skulle de være så inaktive som muligt. På ’træningsdagene’ skulle de sidde i fire timer og træde på en pedal (Stepit), der gav 6 kgs modstand. Deltagerne lavede ca. 40 reps i minuttet (20 med hvert ben), og når de kom hjem skulle de desuden stå på tæer i 10 sek., fem gange i timen, resten af dagen. Alt i alt en fest af en protokol.

På de forskellige dage målte forskerne hvor meget væske der var i deltagernes ben, og deltagernes tendens til at snorke, blev målt med et specielt apparat (Breso dx) som deltagerne skulle sove med om natten.

sovende personer

Hvad fandt man ud af?

Forskerne fandt at deltagerne fik 216 ± 101.0 ml væske mere i benene når de sad stille på en stol i fire timer, sammenlignet med når de stod op. Når deltagerne trænede lægge mens de sad ned, ophobede de 53.8 ml væske mindre i benene (altså 162.2 ml ophobet væske).

Hos de fem deltagere, der snorkede meget, så man at deres snorken blev reduceret fra 357 ± 132.9 sek/time til 116.2 ± 72.1 sek/time, når de havde trænet lægge, sammenlignet med når de bare sad stille. Altså en reduktion fra ~6 til ~2 min i timen svarende til 63.7 ± 21.7% mindre snorken.

Hvad er interessant ved studiet?

At der findes en sammenhæng mellem lægtræning og snorken har forskerne fastslået i et par andre studier. Her har de vist at væske, som er ophobet i benene, bliver ført til andre dele af kroppen, herunder halsen, når man lægger sig ned. Man mener dette sker fordi det hydrostatiske tryk i det vaskulære system (f.eks. blodkar og lymfekar) stiger i halsen og falder i benene når man går fra den stående til den liggende stilling. Mere væske i halsområdet øget trykket på vævet i halsen, herunder de øvre luftveje. Dette kan føre til en sammenklemning af svælget, som giver turbulens i den luft der passerer. Har man i forvejen smalle luftveje kan dette skift i væsketryk give anledning til forværring af ens snorken.

Ved at spænde lægmuskulaturen gentagne gange i løbet af dagen aktiverer man venepumpen, og væske presses bort fra benene og op mod hjertet. Dermed er der ikke så meget ekstra væske der kan redistribueres til halsen, og ens snorken reduceres.

Studiet viser, at har du stillesiddende arbejde, og har du tendens til at snorke om natten, så kan langvarig, lavintensitets-lægtræning muligvis reducere denne snorken. Selvom deltagerne lavede deres lægtræning om formiddagen, holdt effekten helt indtil de skulle i seng om aftenen, og natten igennem. Det giver derfor god mening at sidde og vippe med fødderne under bordet i løbet af din arbejdsdag, hvis du er en ivrig snorker.

Studiet siger ikke noget omkring om lægtræning, der ikke har til formål at føre væske bort fra læggene, men i stedet har det modsatte formål, nemlig at ophobe væske i læggene (f.eks. være okklusionstræning), så også kan forværre snorken. Det kunne være interessant at undersøge.

4 timers lavintensitets lægtræning med 6 kg’s modstand, og nogle 10 sek. tåhævninger med kropsvægt i løbet af dagen, er nok ikke noget der giver dig swole calves, men som anti-snorknings-protokol ser det ud til at være en effektiv strategi.

Læs også artiklen om hvorfor lægtræning er spild af tid: Om lægge & om Barbell Rows

Citat elementHar du stillesiddende arbejde, og har du tendens til at snorke om natten, så kan langvarig, lavintensitets-lægtræning muligvis reducere denne snorken
 

Kilde:

(1) Singh B1, Yadollahi A2, Lyons O3, Alshaer H4, Bradley TD5.The effect of sitting and calf activity on leg fluid and snoring. Respir Physiol Neurobiol. 2017 Jun;240:1-7. doi: 10.1016/j.resp.2017.02.008. Epub 2017 Feb 16. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28214605

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: