Søg
Indkøbskurv Kurv

Meet
Jeanette Ottesen

Professional swimmer
Olympic medalist

Hun har vundet alt, der er at vinde. 53 internationale medaljer fra OL, VM og EM gør Jeanette Ottesen til den mest succesfulde atlet i dansk sportshistorie. Team Bodylabs nyeste medlem fortæller om VM-minder, ritualer og ”guilty pleasures” lige her.

Velkommen på Team Bodylab. Hvorfor valgte du at blive en del af holdet?
Jeanette Ottesen

Jeg følte bare, at det gav super meget mening for mig som person. Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg ikke kom med på holdet før nu! Nu har jeg kun et år tilbage af min karriere, så jeg har haft et behov for at gå all-in og optimere min træning. Her var Bodylab det perfekte fit.

Jeanette Ottesen

”Jeg følte mig kasseret, men var aldrig tæt på at give op.”

Jeanette Ottesen
Du var tæt på at miste billetten til OL i Tokyo 2021. Var du på noget tidspunkt ved at give op?
Jeanette Ottesen

Det er klart, at når man bliver gravid og derefter kasseret af Dansk Svømmeunion, så er det svært at holde modet oppe, men jeg var aldrig tæt på at give op. Da jeg fødte min datter, fik jeg sådan en power-følelse, hvor jeg ville bevise over for andre, at man sagtens kan kvalificere til et OL, selvom man lige er blevet mor. Jeg håber virkelig, jeg kan være en rollemodel for andre kvinder.

Fortæl os noget, folk ikke ved om dig!

Puha, den er svær! Jeg tror, at mange ser mig som en meget hård og ligefrem kvinde, men det er nok lidt en facade, jeg gemmer mig bag. I virkeligheden er jeg blød som smør! Jeg er et kæmpe familiemenneske, og så er jeg faktisk meget emotionelt anlagt.

Hvilket øjeblik i dit liv vil du allerhelst genopleve?

Det må være den dag, hvor jeg blev verdensmester for første gang. Det var min første store titel, og oplevelsen var så vild, at jeg simpelthen ikke fattede, hvad der foregik omkring mig. Hvis jeg kunne opleve det øjeblik igen – rent faktisk være til stede og synge nationalmelodien – det ville være fantastisk.

Hvad er det bedste, du kan foretage dig efter en sejr?

Når jeg har vundet, glæder jeg mig bare til at se min familie. Det er helt unikt at komme hjem og føle den kærlighed, der er fra familien – og det vil altid være specielt at mærke glæden fra sin mor, uanset hvor gammel man bliver. I dag er det min mand, som træner mig, og den glæde, jeg mærker fra ham, er helt sindssyg.

Din kostplan må være ret streng. Snyder du nogensinde?
Jeanette Ottesen

Jeg elsker at spise chokolade og pizza! Tidligere fik jeg rigtig meget hjælp til at sammensætte min kost, men nu har jeg været i gamet så mange år, at jeg egentlig ikke har behov for en kostplan. Jeg tror faktisk også, at det er sundt for kroppen og sindet at give sig selv lov til at spise lidt usundt i stedet for at gå og være bange for det. Jeg brænder det jo af igen til træning, så jeg ser det egentlig mere som et lille break.

Jeanette Ottesen
Jeanette Ottesen
Hvordan holder du dig i form?
Jeanette Ottesen

Svømmetræningen er i sig selv rigtig god konditionstræning, men derudover styrketræner jeg for at styrke de relevante muskler. Jeg går også til bowspring yoga to gange om ugen – det er en avanceret form for yoga, hvor man fokuserer på kroppens naturlige kurver. Det føles lidt som at trykke på ’reset’ og få kroppen rettet ud, så det gør jeg altid sidst på ugen efter en hård træning.

Hvilket Bodylab-produkt kan du bedst lide?

Jeg er helt klart en pandekagepige! Jeg elsker Pancake & Waffle Mix med Proteinella og spiser det i virkeligheden nok lidt for meget. Derudover er den nye Carbo Fuel Ice Tea Peach en af de bedste energi- og endurance-drikke, jeg har smagt, så den er også en klar favorit.

Har du nogen ritualer, du bare skal udføre inden et stævne?

Ja, jeg får altid lavet stævnenegle, og jeg skal altid pakke på den samme måde. Da jeg var yngre, var det meget vigtigt, at jeg svømmede i en bestemt badedragt og havde nogle helt bestemte sko på til stævne, men jeg er nok blevet lidt mere ”loose” på mine gamle dage. Jeg kan dog godt lide at se godt ud – det at føle, at tingene spiller for mig, giver mig en følelse af velvære.

Du har vundet alt, der er at vinde. Hvordan ser fremtiden ud?
Jeanette Ottesen

Lige nu handler det kun om OL – det føler jeg ligesom er et godt punktum for min karriere. Det at svømme mit femte OL efter at være blevet mor betyder rigtig meget for mig, så det går jeg benhårdt efter. Hvad der skal ske bagefter, må vi se – men jeg tager nok ikke et OL mere!

Jeanette Ottesen
Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler