Søg
Indkøbskurv Kurv
"Konsistent kost er alt!"



Navn: Chakib Benhaddou
Alder: 25 år
Arbejde:
Computer Science (Datamatiker) studerende
Hold Instruktør i Fitness World

Hvordan kom du i gang med din træning?



Jeg har fra en ung alder altid være ret aktiv, jeg spillede bl.a. basketball på eliteplan da jeg var 16-17 år. Det hele ændrede sig lidt da jeg fik min dejlige datter, da jeg var 21 år, så gik træning og kost lidt glemmebogen. Dette resulterede i, at jeg gik fra en vægt på 87 kg. til knap 122 kg. i en periode på godt 2 år.

Jeg fik først øje for det, da jeg så et familiebillede fra en sommerferie i et badeland. Der slog det klik, og jeg valgte fra det øjeblik at gøre noget ved det. Nogle år inden havde jeg fået en fantastisk bog af en god ven som hedder ”You Are Your Own Gym” skrevet af Mark Lauren, som var fantastisk læsestof, både ift. kost og træning. Jeg startede med at tage et billede af mig selv i bar overkrop, dette billede skulle være mit udgangspunkt for min fremtidige træning.
 

Hvor får du din motivation fra?



Det billede jeg tog da jeg startede med at træne motiverer mig stadig den dag i dag, knap 2 år senere. Facebookgrupper med fitnessresultater, kost og billeder er også en stor motivationsfaktor mig. Ydermere motiverer de medlemmer som jeg er holdinstruktør for i Fitness World mig også til ikke blot at fortsætte min egen træning, men også til at konstant søge ny viden der omhandler fitnessøvelser, kost og livstilen bag.
 

Hvilket træningsprogram har fungeret bedst for dig?



Det er et svært spørgsmål, jeg har eksperimenteret en del på den front, det tog mig lang tid at lære min egen krop at kende. Vi er jo alle forskellige og har alle vores svage og stærke sider.

Et af mine mål når det kommer til fitness, er at forbedre de elementer hvor man enten er svag eller mindre stærk. Jeg ser kroppen som en helhed, og det er derfor yderst vigtigt at træne de små delelementer af kroppen som fungerer mindre godt.
 
Jeg har altid haft problemer med styrken i mit bryst og prøvede derfor en række programmer, som skulle styrke både mit bryst og resten af kroppen. Et af de programmer jeg oplevede markant resultater ved, var et program som hedder ”Shaun’s 3 Day Muscle Building Split Workout”. Dette 3-split-program var meget givende, og gav rigtige gode resultater. Da jeg sad og prøvede at revidere programmet, fandt jeg ud af at min krop er bygget til at kunne klare mere belastning, og prøvede derfor et andet program.

5-split-programmet, hvor man træner 5 dage i træk, en muskelgruppe om dagen, var helt klart det mest givende program for mig, og var både udfordrende og hårdt i de 4 uger jeg kørte det.
  • Mandag: Bryst *
  • Tirsdag: Arme
  • Onsdag: Ben *
  • Torsdag: Skuldre
  • Fredag: Ryg *
*Disse dage lavede jeg ydermere et noget core-syretræning af både lænd og mave.
 

Hvordan ser dit nuværende træningsprogram ud?



Jeg har prøvet mange forskellige træningsprogrammer, og har med tiden fået et større indblik i hvordan de fungerer. Jeg designede på et tidspunkt et 3-split-program som jeg stadig bruger i dag, men ændrer stadig de enkelte øvelser for at skabe variation for hver muskelgruppe.

Dette er et udpluk af en af de dage hvor jeg selv træner.
  • Bench Cirkel Øvelser: flat, incline, decline, dips, pushups - 6 sæt. Disse øvelser bliver kørt som et cirkelsæt, med øgning i vægt
  • DB Flyes + Cable Flyes - 8 sæt
  • DB Incline Bench Press - 6 sæt
  • Shaq Special: EZ-Bar Curlz + EZ-Bar Reverse Curlz + DB Hammer Curlz. Disse tre øvelser er gode til at tage fat i både biceps samt ens underarme
  • Cable Curls: Et superset som forgår i kablerne, først med reb derefter med stang

Chakibs split


 

Mandag:

  • Bryst + Biceps*

Tirsdag:

  • Mave

Onsdag:

  • Ben og Skuldre*

Torsdag:

  • Mave*

Fredag:

  • Ryg og Triceps

Lørdag + Søndag:

  • Jeg plejer som regel at træne Crossfit disse dage, og ved derfor ikke altid hvilke WOD (Workout Of the Day) jeg kommer ud for, men det er som regel en kombination af cardiobaseret øvelser blandet med nogle olympiske løft af en art.

 
"Vi er jo alle forskellige og har alle vores svage og stærke sider"


 

Hvis du kunne vælge 3 favoritøvelser til træning, hvilke ville det være og hvorfor?


 
  1. Burpees: Nok en af mine farvoritøvelser, netop fordi den er så hård og krævende for hele kroppen.
  2. Shoulder 2 overhead (push press): Fantastisk skulderøvelse, som under press virkelig kan være givende og udfordrende.
  3. Deadlift: En af de store ”kongeøvelser", som giver en fantastisk pump og testosteronboost.

Hvis du kunne gå tilbage i tiden, hvad ville du så fortælle dig selv lige da du startede med at træne?



Konsistent kost er alt!
 

Hvordan ser din kost ud



Lige pt. har jeg ikke en specifik kostplan, men har lært at spise en god fiberrig morgenmad, og altid sørge for at få protein lige efter en træning.
Når det kommer til frokost og aftensmad, fik jeg inspiration fra LL Cool Js bog: 'Platinum Workout' - hvor jeg har lært en filosofi, som jeg stadig bruger den dag i dag:
 
”If you eat until you’re full, you’ve lost the battle. Always leave the table with a desire to consume more food” – Scooter’s Fat-Loss Tip
 
Jeg har lige siden jeg læste den bog, fulgt det princip, og det har givet store resultater igennem hele min transformation.
 

Tager du nogle kosttilskud?



Jeg bruger pt følgende kosttilskud

Hvad er målet med din træning?



Tidligere har målet været at få en markeret krop, med en lav fedtprocent, men i den senere tid har mit fokus ændret sig.  Jeg vil gerne på længere sigt fokusere på konkurrencepræget crossfit, og derfor udvide min horisont inden for alle fitnesssegmenter. Ydermere vil jeg gerne fortsætte med at udfordre de medlemmer som følger mig på min facebookside med de udfordringer jeg laver hver måned.
 

Hvad har træning betydet for dig igennem dit liv?


Det har klart ændret mit syn på min livstil, og den måde at jeg skal leve mit liv på i fremtiden, og derfor er mine prioriteter ændret sig meget i løbet af den tid jeg har trænet.
 
Jeg har klart fundet en større motivation til at fortsætte ved at blive holdinstruktør, det er givende at se at mit hårde arbejde både ved fysisk træning, samt vidensøgning, kan være en stor hjælp for andre personer med passion for fitness og personlige resultater.
   
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    8719 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    259,00DKK
    259,00DKK
    Vælg variant
  • Bodylab Creatine (300 g)
    461 anmeldelser
    • 100% rent mikroniseret kreatin
    • Øger musklernes præstationsevne
    • Et meget veldokumenteret kosttilskud
    179,00DKK
    179,00DKK
  • Bodylab Creatine (300 g) - Ice Tea Peach
    266 anmeldelser
    • Mikroniseret kreatin
    • Forfriskende smag af søde ferskener
    • Øger musklernes præstationsevne
    179,00DKK
    179,00DKK
  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    120 anmeldelser
    • Vores populære multivitamin
    • Med B6, magnesium, zink og chrom
    • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse
    159,00DKK
    159,00DKK

Interview med Chakib

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler