Hvem bruger steroider, og hvorfor? En nuancering af doping-debatten

Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

Forleden skrev jeg et indlæg til Videnskabshjørnet om et nyt dansk studie (Tidligere steroidemisbrugere har nedsat testosteronniveau flere år efter), der viste at et tidligere misbrug af steroider medførte bivirkninger som nedsat testosteronniveau, i flere år efter endt misbrug.

I dette indlæg skrev jeg afslutningsvis at man savnede en nuancering af typerne af krudtmisbrug, og en skelnen mellem brug og misbrug, og hvilken anden usund adfærd der ellers er forbundet med sidstnævnte.

Som sendt direkte til formålet er der nu dækket et nyt dansk studie af op, som beskæftiger sig med netop dette. Christiansen et al. har nemlig udgivet en såkaldt typologi af brugen af anabole androgene steroider (AAS) blandt styrketrænende mænd. Altså en beskrivelse af forskellige typer brug af steroider, og de forskellige typer adfærd og livsstile der knytter sig dertil. Der er altså på mange måder tale om en nuancering af debatten om brug og misbrug af anabole steroider, og et dybere indblik i og hvem der anvender steroider. Artiklen som netop er blevet udgivet har titlen Outline of a typology of men’s use of anabolic androgenic steroids in fitness and strength training environments*, og den skal vi se nærmere på i denne artikel.

Om typologien

I deres arbejde har Christiansen et al. lænet sig op ad den eksisterende litteratur, og deres arbejde har taget udgangspunkt i et systematisk review af den kvalitative litteratur omkring brugen af anabole steroider. Selve typebeskrivelsen er resultatet af 8 års arbejde, fra 2007-2015, hvor forfatterne har interviewet 37 styrketrænende mandlige brugere af AAS. Interviewene har varet mellem 30 minutter og 3 timer, og en stor del af de adspurgte deltagere var fra Danmark. Ud fra den kvalitative dataindsamling har forfatterne så udviklet en rammebeskrivelse, der skitserer 4 overordnede tilgange til at benytte sig af AAS. Disse placerer sig forskelligt i forhold til hvor stor risiko, der er forbundet med typen af deres AAS-forbrug, og i hvor høj grad de fokuserer på effektivitet.

De 4 typer benævnes henholdsvis som ekspert-, well-being-, YOLO-, og atlet-typen.

De 4 typer

Eksperten (lav risiko, høj effektivitet)

Ekspert-typen har en stor interesse og viden indenfor farmakologi, og er dermed den af typerne der er mest oplyst omkring brugen af AAS. Han nøjes altså ikke kun med at få information fra sin dealer eller brugerne i sin omgangskreds, men opsøger viden omkring AAS online og i den videnskabelige litteratur. Ekspert-typen ser altså på mange måder sin anvendelse af AAS som et medicinsk projekt, og er fascineret af den effekt som præparaterne har på fysiologien, og hvordan han kan anvende sin viden i praksis. Som en 27-årig adspurgt siger:

Ekspert-typen ser sin anvendelse af AAS som et medicinsk projekt

Well-being-typen (lav risiko, lav effektivitet)

Well-being-typen er karakteriseret ved at have et lavere forbrug af AAS end de andre typer, og hans motivation for at bruge dopingpræparater er primært den følelse af velvære som han opnår. Selvom han går op i at have en pæn og muskuløs fysik, så vil han ikke være et massemonster, og den primære årsag til at han bruger krudt, er at det giver ham selvsikkerhed og livskvalitet. Well-being-typen er ofte ældre end de andre typer (han kan tidligere have tilhørt en af de andre kategorier) og doping-præparaterne er for ham en kilde til ungdom, og gør det muligt for ham at leve den livsstil som han ønsker. Som en 36-årig bruger af AAS og væksthormon siger:

Well-being-typens motivation for at bruge dopingpræparater er den følelse af velvære som han opnår

YOLO-typen (høj risiko, lav effektivitet)

You Only Live Once. YOLO-typen er karakteriseret ved at være naiv, utålmodig og udisciplineret. Samtidig er han både uvidende og uinteresseret omkring kost, træning, og AAS, og som et resultat heraf er hans brug af krudt mindre effektiv. For ham er AAS et middel til at stige på den sociale rangstige, få high fives, og lave damer. Han er ikke synderligt bekymret for bivirkninger, og gør ikke en nævneværdig indsats for at forebygge disse, hvorfor hans brug af AAS er forbundet med høj risiko. Han får sin begrænsede viden fra sin dealer og folk i sin omgangskreds, og da han ikke er synderligt bekymret for sit helbred kombinerer han ofte brugen af doping med narkotika og store mængder alkohol.

”Altså, det var steroiderne som havde vores fokus på hverdage. Vi tog sjældent i byen på torsdag eller fredage. Men lørdag samlede vi os ofte efter træning, og nogle gange havde man købt en meget stram t-shirt eller skjorte på forhånd. Vi startede altid med at få noget at spise. Så begyndte vi at drikke, og efterhånden kom amfetamin på bordet... Eller, mest amfetamin, for så kunne vi drikke meget mere og være vågne meget længere, men nogle gange var der også kokain. Og vi drak, selvfølgelig, som alkoholikere. Man kan drikke meget mere end normalt når man tager amfetamin, så jeg tror vi endte med at drikke en hel flaske sprut hver, inden vi tog i byen.” (Oversat fra Christiansen et al.)

YOLO-typen er desuden mere tilbøjelig til at komme i slagsmål end de andre typer, simpelthen på grund af sin livsstil og færden i et miljø, hvor kravene til maskulinitet i et vist omfang er forbundet med aggressivitet og voldelig adfærd. Det kan altså være problematisk udelukkende at lave observationer omkring fænomenet roid-rage ud fra YOLO-typen, som ofte er den stereotyp der hives frem i medierne, da dennes livsstil i sig selv er forbundet med mere aggressiv adfærd.

For YOLO-typen er AAS et middel til at stige på den sociale rangstige, få high fives, og lave damer

Atleten (høj risiko, høj effektivitet)

Atlet-typen er beskrevet ud fra atleter, der stiller op i bodybuilding-konkurrencer, men kan på mange måder også overføres til andre konkurrerende atleter, der vælger at benytte sig af doping. Ligesom ekspert-typen har atleten en stor viden om hormoner, hvordan man kan sammensætte effektive kure, og hvilke risici man løber. Atleten adskiller sig dog fra eksperten ved at have en højere risikovillighed, fordi det kræver større doser AAS at nå til tops indenfor bodybuilding-konkurrencer. Som en fransk 36-årig bodybuilder, der deltager i internationale konkurrencer udtrykker det:

”Naturligvis har din krop nogle grænser. Det er det samme i alle sportsgrene. Folk der dukker op for at se atleterne vil se supermennesker. De vil se folk som kan gå over grænsen […] Jeg har det på samme måde når jeg ser Formel 1, eller noget andet jeg ved jeg ikke selv kan gøre, hvor jeg ved det kræver en masse arbejde, og hvor du er nødt til at være en professionel for at gøre det. […] Så du er nødt til at have en fysik der er udover det naturlige, og derfor er du nødt til at bruge doping […] For mig var det normalt at gøre det. Jeg ved hvor jeg vil hen, jeg ved hvad jeg vil have, så at tage doping var naturligt, jeg skulle egentlig ikke træffe noget valg.” (Oversat fra Christiansen et al.)

Så atleten er villig til at løbe en høj risko, fordi det er en nødvendighed. I modsætning til den anden høj-risiko-bruger, YOLO-typen, lever atleten dog meget disciplineret hvad angår kost, træning og restitution, og har en høj effektivitet i sin indsats. I forhold til well-being typen adskiller atleten sig, ved at være ligeglad med hvad andre udenfor konkurrence-kulturen tænker om ham, og han prøver altid at blive større og bedre, og optimere sin træning, kost og brug af doping. Selvom han har stor viden om AAS, og bivirkningerne af disse, så kan denne type alligevel have en tendens til at underspille omfanget af bivirkninger han oplever, og bilde sig selv ind at han har fuld kontrol over sit doping-forbrug og helbred, selvom det ikke altid er tilfældet.

Atleten er villig til at løbe en høj risko, fordi det er en nødvendighed

Brug og misbrug? Er det ikke det samme?

Det er interessant at anvendelse af doping meget ofte skildres som et ”misbrug”. Særligt i medierne, men også i den videnskabelige litteratur, som i studiet i Videnskabshjørnet jeg indledningsvis nævnte, hvori der aldrig tales om ”use”, men ”abuse”. Nogle vil argumentere for at brug af substanser, der kan have negative effekter på helbredet altid vil være et misbrug, men dette gør sig for eksempel ikke gældende omkring alkohol, hvor man både snakker om alkohol-”forbrug” og alhokol-”misbrug”.

Misbrug opstår når der sker et skred i risikovillighed udover det intenderede, og man mister kontrollen over sit forbrug

Afrunding

Det er vigtigt at pointere at alle dopingbrugere ikke udelukkende tilhører én af de skitserede typer, og at disse ikke dækker alle typer af dopingbrug. I praksis vil der selvfølgelig være overlap, ligesom man over tid kan gå fra en type til en anden.

Typologien giver dog en bedre forståelse for forskellige mænds tilgang og motivation for at tage AAS. I mediernes sensationsjournalistik ser man næsten altid dopingbrugere portrætteret gennem mentalt slukkede kamikaze-krudtende YOLO-typer (*host* Ditlev Madsen *host*), eller kæmpestore professionelle bodybuildere, men virkeligheden er langt mere nuanceret, og det fortjener debatten omkring doping også at være. For den er vigtig. Hvad end ens holdninger er til legalisering eller forbud, samt forebyggelse og behandling af doping-(mis)brug, så er det altafgørende at man forstår hvilken population man har med at gøre. Og her udgør den nye typologi af Christiansen et al. en nuancering som meget gerne må få mere opmærksomhed i den offentlige debat.

(1) Ask Vest Christiansen, Anders Schmidt Vinther & Dimitris Liokaftos (2016): Outline of a typology of men’s use of anabolic androgenic steroids in fitness and strength training environments*, Drugs: Education, Prevention and Policy, DOI: 10.1080/09687637.2016.1231173