Hvem bruger steroider, og hvorfor? En nuancering af doping-debatten.

Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

Forleden skrev jeg et indlæg til Videnskabshjørnet om et nyt dansk studie (Tidligere steroidemisbrugere har nedsat testosteronniveau flere år efter), der viste at et tidligere misbrug af steroider medførte bivirkninger som nedsat testosteronniveau, i flere år efter endt misbrug.

I dette indlæg skrev jeg afslutningsvis at man savnede en nuancering af typerne af krudtmisbrug, og en skelnen mellem brug og misbrug, og hvilken anden usund adfærd der ellers er forbundet med sidstnævnte.

Som sendt direkte til formålet er der nu dækket et nyt dansk studie af op, som beskæftiger sig med netop dette. Christiansen et al. har nemlig udgivet en såkaldt typologi af brugen af anabole androgene steroider (AAS) blandt styrketrænende mænd. Altså en beskrivelse af forskellige typer brug af steroider, og de forskellige typer adfærd og livsstile der knytter sig dertil. Der er altså på mange måder tale om en nuancering af debatten om brug og misbrug af anabole steroider, og et dybere indblik i og hvem der anvender steroider. Artiklen som netop er blevet udgivet har titlen Outline of a typology of men’s use of anabolic androgenic steroids in fitness and strength training environments*, og den skal vi se nærmere på i denne artikel.

Steorider

Om typologien

I deres arbejde har Christiansen et al. lænet sig op ad den eksisterende litteratur, og deres arbejde har taget udgangspunkt i et systematisk review af den kvalitative litteratur omkring brugen af anabole steroider. Selve typebeskrivelsen er resultatet af 8 års arbejde, fra 2007-2015, hvor forfatterne har interviewet 37 styrketrænende mandlige brugere af AAS. Interviewene har varet mellem 30 minutter og 3 timer, og en stor del af de adspurgte deltagere var fra Danmark. Ud fra den kvalitative dataindsamling har forfatterne så udviklet en rammebeskrivelse, der skitserer 4 overordnede tilgange til at benytte sig af AAS. Disse placerer sig forskelligt i forhold til hvor stor risiko, der er forbundet med typen af deres AAS-forbrug, og i hvor høj grad de fokuserer på effektivitet.

De 4 typer benævnes henholdsvis som ekspert-, well-being-, YOLO-, og atlet-typen.

De 4 typer

Eksperten (lav risiko, høj effektivitet)

Ekspert-typen har en stor interesse og viden indenfor farmakologi, og er dermed den af typerne der er mest oplyst omkring brugen af AAS. Han nøjes altså ikke kun med at få information fra sin dealer eller brugerne i sin omgangskreds, men opsøger viden omkring AAS online og i den videnskabelige litteratur. Ekspert-typen ser altså på mange måder sin anvendelse af AAS som et medicinsk projekt, og er fascineret af den effekt som præparaterne har på fysiologien, og hvordan han kan anvende sin viden i praksis. Som en 27-årig adspurgt siger:

Læs også: Hvordan virker anabole steroider?

”Jeg synes den medicinske videnskab bag det er fascinerende, og jeg kan komme i tanke om mange undskyldninger for hvorfor jeg begyndte at bruge krudt, men jeg kan godt lide idéen om at bruge teori i praksis, og se om man har lært nok af at læse online... Hvis du kan anvende det i praksis. Og det kunne jeg. Så jeg synes det er fedt at man kan lære sådanne ting selv.” (oversat fra Christiansen et al.)

Eksperten går altså op i at anvende AAS så sikkert og så effektivt som muligt, for at opnå den styrke og muskelmasse han ønsker. Han planlægger sit forbrug i cyklusser af foreskrevne længder og doser, og benytter sig af mid- og post-cycle-therapy (MCT og PCT) med andre medikamenter, for at reducere bivirkninger. Eksperten baserer altså sit krudtforbrug på en kalkuleret risikovurdering, hvor han anerkender at der er en risiko, men at han er villig til at accepterer denne hvis udbyttet står mål med med indsatsen:

”Altså, hvis du har et mål synes jeg du bør opveje det mod risici, og hvis de er større end gevinsten... Jeg mener, hvis det du får ud af at opnå dit mål ikke kan opveje risici, så burde du ikke gøre det. For mig er det det værd, så længe at jeg har få bivirkninger, som jeg har nu. Hvis jeg pludselig får en masse bivirkninger med de samme resultater, så ville jeg vælge at sige: ”nåh, jeg er nødt til at stoppe.” For så er det ikke det værd [...] Det er nødt til at være en kalkuleret risiko. Du er nødt til at være villig til at stoppe på ethvert tidspunkt, hvis du kan se det bliver en glidebane. Hvis du er så afhængig at du ikke kan trække dig når det nødvendigt, så skal du søge hjælp. For det er uholdbart.” (Oversat fra Christiansen et al.)

En del af denne risikovurdering vil ofte være at konsultere læger, og få foretaget hyppige helbredstjek af for eksempel blodtryk og levertal. Eksperten mener desuden at folk der anvender doping, generelt har for lidt viden omkring AAS, og deler derfor gerne ud af sin viden indenfor miljøet.

Ekspert-typen ser sin anvendelse af AAS som et medicinsk projekt

Steoridebruger

Well-being-typen (lav risiko, lav effektivitet)

Well-being-typen er karakteriseret ved at have et lavere forbrug af AAS end de andre typer, og hans motivation for at bruge dopingpræparater er primært den følelse af velvære som han opnår. Selvom han går op i at have en pæn og muskuløs fysik, så vil han ikke være et massemonster, og den primære årsag til at han bruger krudt, er at det giver ham selvsikkerhed og livskvalitet. Well-being-typen er ofte ældre end de andre typer (han kan tidligere have tilhørt en af de andre kategorier) og doping-præparaterne er for ham en kilde til ungdom, og gør det muligt for ham at leve den livsstil som han ønsker. Som en 36-årig bruger af AAS og væksthormon siger:

Læs også: En tidligere dopingbruger taler ud

”Jeg tænker det hjælper dig med at forblive ung, ikke? Du har det lidt bedre, og du følger dig mere udhvilet om morgenen. Din hud ser yngre ud, og dit energiniveau er generelt højere. Jeg ser det som et tilskud til at opnå velvære, så jeg bruger det ikke [væksthormon] for at blive større, men primært for at forbedre mit velvære.” (oversat fra Christiansen et al.)

Han er opmærksom på at undgå bivirkninger ved hjælp af PCT, og have et relativt sikkert forbrug, men han er ikke en nørd på samme måde som ekspert-typen. Han har et ganske afslappet forhold til sit krudtforbrug, og i modsætning til atleten kan han fint være tilfreds med hvad han har opnået, uden at ville have mere. For ham kan doping være en livslang løsning til at opretholde sin livsstil og følelse af velvære:

”Jeg kommer sikkert til at bruge det [AAS og væksthormon] resten af mit liv. I hvert fald så længe jeg kan passe på mig selv, og kan fortsætte med at træne. Men jeg tror at jeg nu tænker mere over hvilke stoffer og doser jeg bruger. Og i takt med at jeg er blevet ældre er det nu også mere et spørgsmål om velvære, og om at blive ved med at være fit, i stedet for at sætte urealistiske mål, der kan kun opnås ved at tage høje doser af noget meget giftigt.” (oversat fra Christiansen et al.)

Christiansen et al. gør desuden den interessante betragtning at well-being-typens ønske om at have skille sig ud med sit æstetiske udseende, på samme tid er et forsøg på at passe ind under populærkulturens normer for maskulinitet. Noget der i ekstrem grad gør sig gældende for den næste type, YOLO-typen.

Well-being-typens motivation for at bruge dopingpræparater er den følelse af velvære som han opnår

Bodybuilder

YOLO-typen (høj risiko, lav effektivitet)

You Only Live Once. YOLO-typen er karakteriseret ved at være naiv, utålmodig og udisciplineret. Samtidig er han både uvidende og uinteresseret omkring kost, træning, og AAS, og som et resultat heraf er hans brug af krudt mindre effektiv. For ham er AAS et middel til at stige på den sociale rangstige, få high fives, og lave damer. Han er ikke synderligt bekymret for bivirkninger, og gør ikke en nævneværdig indsats for at forebygge disse, hvorfor hans brug af AAS er forbundet med høj risiko. Han får sin begrænsede viden fra sin dealer og folk i sin omgangskreds, og da han ikke er synderligt bekymret for sit helbred kombinerer han ofte brugen af doping med narkotika og store mængder alkohol.

”Altså, det var steroiderne som havde vores fokus på hverdage. Vi tog sjældent i byen på torsdag eller fredage. Men lørdag samlede vi os ofte efter træning, og nogle gange havde man købt en meget stram t-shirt eller skjorte på forhånd. Vi startede altid med at få noget at spise. Så begyndte vi at drikke, og efterhånden kom amfetamin på bordet... Eller, mest amfetamin, for så kunne vi drikke meget mere og være vågne meget længere, men nogle gange var der også kokain. Og vi drak, selvfølgelig, som alkoholikere. Man kan drikke meget mere end normalt når man tager amfetamin, så jeg tror vi endte med at drikke en hel flaske sprut hver, inden vi tog i byen.” (Oversat fra Christiansen et al.)

YOLO-typen er desuden mere tilbøjelig til at komme i slagsmål end de andre typer, simpelthen på grund af sin livsstil og færden i et miljø, hvor kravene til maskulinitet i et vist omfang er forbundet med aggressivitet og voldelig adfærd. Det kan altså være problematisk udelukkende at lave observationer omkring fænomenet roid-rage ud fra YOLO-typen, som ofte er den stereotyp der hives frem i medierne, da dennes livsstil i sig selv er forbundet med mere aggressiv adfærd.

For YOLO-typen er AAS et middel til at stige på den sociale rangstige, få high fives, og lave damer

Muskuløs mand

Atleten (høj risiko, høj effektivitet)

Atlet-typen er beskrevet ud fra atleter, der stiller op i bodybuilding-konkurrencer, men kan på mange måder også overføres til andre konkurrerende atleter, der vælger at benytte sig af doping. Ligesom ekspert-typen har atleten en stor viden om hormoner, hvordan man kan sammensætte effektive kure, og hvilke risici man løber. Atleten adskiller sig dog fra eksperten ved at have en højere risikovillighed, fordi det kræver større doser AAS at nå til tops indenfor bodybuilding-konkurrencer. Som en fransk 36-årig bodybuilder, der deltager i internationale konkurrencer udtrykker det:

”Naturligvis har din krop nogle grænser. Det er det samme i alle sportsgrene. Folk der dukker op for at se atleterne vil se supermennesker. De vil se folk som kan gå over grænsen […] Jeg har det på samme måde når jeg ser Formel 1, eller noget andet jeg ved jeg ikke selv kan gøre, hvor jeg ved det kræver en masse arbejde, og hvor du er nødt til at være en professionel for at gøre det. […] Så du er nødt til at have en fysik der er udover det naturlige, og derfor er du nødt til at bruge doping […] For mig var det normalt at gøre det. Jeg ved hvor jeg vil hen, jeg ved hvad jeg vil have, så at tage doping var naturligt, jeg skulle egentlig ikke træffe noget valg.” (Oversat fra Christiansen et al.)

Så atleten er villig til at løbe en høj risko, fordi det er en nødvendighed. I modsætning til den anden høj-risiko-bruger, YOLO-typen, lever atleten dog meget disciplineret hvad angår kost, træning og restitution, og har en høj effektivitet i sin indsats. I forhold til well-being typen adskiller atleten sig, ved at være ligeglad med hvad andre udenfor konkurrence-kulturen tænker om ham, og han prøver altid at blive større og bedre, og optimere sin træning, kost og brug af doping. Selvom han har stor viden om AAS, og bivirkningerne af disse, så kan denne type alligevel have en tendens til at underspille omfanget af bivirkninger han oplever, og bilde sig selv ind at han har fuld kontrol over sit doping-forbrug og helbred, selvom det ikke altid er tilfældet.

Atleten er villig til at løbe en høj risko, fordi det er en nødvendighed

Bodybuilder atlet

Brug og misbrug? Er det ikke det samme?

Det er interessant at anvendelse af doping meget ofte skildres som et ”misbrug”. Særligt i medierne, men også i den videnskabelige litteratur, som i studiet i Videnskabshjørnet jeg indledningsvis nævnte, hvori der aldrig tales om ”use”, men ”abuse”. Nogle vil argumentere for at brug af substanser, der kan have negative effekter på helbredet altid vil være et misbrug, men dette gør sig for eksempel ikke gældende omkring alkohol, hvor man både snakker om alkohol-”forbrug” og alhokol-”misbrug”.

Læs også: Steroider i fitnessmiljøet

Typologien af Christiansen et al. er med til at nuancere denne skildring, ved konsekvent at snakke om brug (”use”) frem for misbrug. Således kan alle 4 typer beskrives som brugere, der potentielt kan forfalde til misbrug, hvis de mister kontrollen over deres forbrug. Det udtalte en af forfatterne sig om i radioprogrammet Fitness M/K:

”Det [misbrugeren] er en type som alle 4 i princippet kan degenerere til, hvis de mister kontrollen over deres brug, hvis de mister kontrollen over de pauser man skal have mellem sine kure med steroider, og begynder for eksempel at øge dosis og mindske pauserne mellem kure […] Det er klart at de to øverste kategorier, altså kamikaze-typen [YOLO] og atleten måske er dem der er i størst risiko for at havne som misbrugere, men alle 4 typer kan naturligvis gøre det, i den forstand man mister kontrollen.” - Ask Vest Christiansen til Fitness M/K

Misbrug opstår altså når der sker et skred i risikovillighed udover det intenderede, således at man mister kontrollen over sit forbrug. Som en adspurgt dansk bodybuilder sagde om beslutningen om at øge sit forbrug af AAS til 4200mg/uge:

”Faktisk, så tænker jeg ikke over det [helbredsrisici]. Fordi, hvis jeg begyndte at bekymre mig for meget omkring risici, så ville det nok gå op for mig at jeg ikke kunne opfylde min drøm [om at konkurrere]. Så ville jeg være nødt til at være realistisk og sige ”det er nødt til at stoppe”. Bestemt, der er risici som kan dukke op i fremtiden. Det kan have konsekvenser. Du er bare nødt til at krydse fingre.” (Oversat fra Christiansen et al.)

Misbrug opstår når der sker et skred i risikovillighed udover det intenderede, og man mister kontrollen over sit forbrug

Afrunding

Det er vigtigt at pointere at alle dopingbrugere ikke udelukkende tilhører én af de skitserede typer, og at disse ikke dækker alle typer af dopingbrug. I praksis vil der selvfølgelig være overlap, ligesom man over tid kan gå fra en type til en anden.

Typologien giver dog en bedre forståelse for forskellige mænds tilgang og motivation for at tage AAS. I mediernes sensationsjournalistik ser man næsten altid dopingbrugere portrætteret gennem mentalt slukkede kamikaze-krudtende YOLO-typer (*host* Ditlev Madsen *host*), eller kæmpestore professionelle bodybuildere, men virkeligheden er langt mere nuanceret, og det fortjener debatten omkring doping også at være. For den er vigtig. Hvad end ens holdninger er til legalisering eller forbud, samt forebyggelse og behandling af doping-(mis)brug, så er det altafgørende at man forstår hvilken population man har med at gøre. Og her udgør den nye typologi af Christiansen et al. en nuancering som meget gerne må få mere opmærksomhed i den offentlige debat.

(1) Ask Vest Christiansen, Anders Schmidt Vinther & Dimitris Liokaftos (2016): Outline of a typology of men’s use of anabolic androgenic steroids in fitness and strength training environments*, Drugs: Education, Prevention and Policy, DOI: 10.1080/09687637.2016.1231173