• Status
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Fri hjemmelevering over 149,- | 0T 0M 0S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Frederik Foged

Frederik Foged

Mit navn er Frederik og jeg er 24 år gammel. Til dagligt studerer kandidaten i humanfysiologi på Københavns Universitet. Dette gør jeg i forlængelse af, at jeg blev bachelor i Idræt i sommers. I skrivende stund har jeg netop afsluttet første semester og venter spændt på at lave virksomhedsprojekt ude i Novo Nordisk det næste halve år, inden jeg skal skrive mit speciale. I min fritid fra studierne bruger jeg meget tid på træning, herudover arbejder jeg som fysisk og personlig træner.

Specialitet:

Crossfit

Yndlings træningsøvelser:

Vægtløftning

Antal træninger om ugen:

5-7 gange om ugen

Favorit bodylab produkt:

Whey 100 Proteinpulver

Hvordan træner du? Hvor træner du?

Jeg træner sammen med de andre på Team Bjørnefar. Det involverer 9 træninger i ugen fordelt over fem dage, samt aktiv restitution (læs: cykling) om torsdagen. Næsten alle træninger foregår i Norce Performance.

Hvorfor er det fedt at være en del af Team Bjørnefar?

Jeg er en af de nyere medlemmer, men nyder allerede godt af det stærke fællesskab, der er atleterne imellem, både på Team Bjørnefar og ude i Norce generelt. Det er motiverede at træne med så stærke, dygtige og dedikerede mennesker. Og så nyder jeg specielt også det sociale ved at træne med andre, da det ellers er mange timer, man bruger alene.

Hvilke øvelser er du allerbedst til? Hvilke øvelser er de sjoveste? Hvilke øvelser er de sværeste?

Jeg har en baggrund i styrkeløft. Derfor er jeg bedst til de tunge basisløft, og helst udført få gange med lange pauser. Desværre er det jo sjældent det som Crossfit går ud på, hvorfor jeg nu er tvunget til at træne lungerne og hjertet meget. Jeg er gået hen og er blevet glad for vægtløftningsdelen (da den jo også er meget styrkebetonet), men synes gymnastikken er udfordrende.

"Jeg har en meget løs tilgang til kost. De to primære ting, som jeg går op i på denne front er, at få nok protein og nok kalorier."

Hvordan ser din kost ud, og hvad er din tilgang til kost?

Jeg forsøger at spise ’gode’ råvarer det meste af tiden, men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at der ikke ryger en burger ned fra tid til anden, typisk efterfuldt af is.

Hvilket proteinindtag stræber du efter? Hvilke kosttilskud/produkter bruger du fra Bodylab?

Protein er den eneste makronutrient jeg sådan ca. tracker. Jeg forsøger at ramme 180g+ om dagen (da dette er 2g pr kilo). Når man lægger så meget tid og energi i at træne og sove så optimalt som muligt, så vil jeg ikke have at det er proteinmangel, der koster fremgang.

Er der et øjeblik, du er særligt stolt af?

Det er svært at vælge noget konkret. Lige nu er jeg nok mest stolt af at være nået så langt med Crossfit, i og med at det kun 4 måneders tid siden at jeg konverterede fra ’bare’ at løfte vægte med vennerne. Fra aldrig at have lavet en muscle up eller en snatch, og ikke drømme om at løbe en tur til at gøre disse ting meget regelmæssigt.

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

Jeg elsker virkeligt at træne, derfor vil jeg på en perfekt dag gerne træne flere gange. Dette behøver ikke kun være med vægte og i baren, men også meget gerne et spil beachvolley eller lignende med gode venner. Det betyder også at solen gerne må skinne og aftnerne være lange - fyldt med smil og latter.

Hvad er dine mål for 2020?

Det vigtigste for mig i 2020 bliver at forbedre mig all-around, primært på gymnastikken og cardiodelen af Crossfit. Derudover skal jeg til Island og konkurrere lidt her til foråret, og forhåbentligt også deltage i andre konkurrencer, som året skrider frem.

Hvilke kosttilskud/produkter bruger du fra Bodylab?

Det vigtigste jeg bruger er proteinpulver, da det gør det meget nemmere at nå dagens indtag. Udover protein så er kreatin også et vigtig kosttilskud for mig at tage. Herudover bruger jeg peanutbutter, proteinbarer og æggehvider, og så bruger hydrotabs, bodymin og fiskeolie.