Min historie handler om hvordan en krise kan påvirke et liv så meget, at det går udover ens krop, sind og helbred og dermed hele ens selvværd. Min mor døde meget pludselig af kræft i 2009. Denne krise i min familie gjorde, at jeg meget hurtigt gjorde den til min undskyldning og forsvarsmekanisme for hvad jeg fyldte min krop med.

Dette havde fatale konsekvenser for mit eget selvbillede, da min krop selvfølgelig ændrede sig i takt med alt det junk jeg spiste for at trøste mig selv.

Efter utallige forsøg med vægttab uden succes, gik det op for mig, hvor meget jeg i virkeligheden hadede mig selv, og at jeg helst undgik mit eget spejlbillede. Jeg tror aldrig mine omgivelser har set mig som direkte fed, men dette var i modstrid med mine egne tanker om mig selv, FOR JEG VAR FED i sammenligning med hvordan jeg tidligere så ud.

Efter utallige forsøg med vægttab uden succes, gik det op for mig, hvor meget jeg i virkeligheden hadede mig selv, og at jeg helst undgik mit eget spejlbillede

Eksistentiel beslutning

Jeg tog en meget eksistentiel beslutning, hvor jeg mindede mig selv om at det kun er mig selv som har ansvaret for mit liv, og at man ikke kan skyde skylden på livsbegivenheder som er en normal del af tilværelsen. Med andre ord: Jeg tog mig sammen.

Jeg ser så mange overvægtige mennesker som gang på gang forsøger, men mister motivationen. Personligt tror jeg at man ligeså godt kan lade værre at forsøge sig med et vægttab før man har fundet en form for indre motivation. Det nytter ikke noget at ville noget en smule, hvis man vil det, må man omstrukturere sit liv, så alt handler om hvad det er der skal fokus på. Man må leve det, og man må gøre det uanset hvor hårdt det er.

Mit vægttabsforløb startede med kostændring og en pokkers masse cardio! Jeg formåede at finde en vis interesse i det, det blev min hobby, hvilket har været meget ideelt for at opretholde min motivation. Og i starten røg kiloene lynhurtigt af, hvilket også var en rigtig god forudsætning for at holde min motivation oppe. Min kropsvægt gik fra 74 kg til 58 kg, og min fedtprocent er gået fra 33% til 23%.

Jeg er rigtig glad for mit resultat, og er glad for at jeg igen kan se mig selv i spejlet, stå ved mig selv, og ikke være offer for den usunde madkultur, som mange mennesker i dag lever under. Selvom jeg er glad for mit resultat, er jeg langt fra tilfreds. Jeg fortsætter, og er blevet en del af fitnessbølgen. Jeg elsker at træne, og jeg har lovet mig selv at jeg aldrig stopper med min nye livsstil.

Personligt tror jeg at man ligeså godt kan lade værre at forsøge sig med et vægttab før man har fundet en form for indre motivation

Louise-tid

Når jeg siger min nye livsstil mener jeg dermed ikke, at der ikke er plads til gode sager og at jeg er en febrilsk sundhedsfreak, for det vil jeg ikke kunne som den madglade pige jeg er. Jeg har derimod lært at kontrollere mig selv og ikke mindst mine tanker. At være gået fra at tvinge mig selv op i træningscenteret, til at det er noget jeg ikke kan undvære, er en kæmpe lettelse. Det er blevet mit frirum, min Louise-tid. Det har ændret min livskvalitet markant!

Det er blevet mit frirum, min Louise-tid
 

Kostplan

I forhold til min kost har jeg gået meget op i at indtage få kalorier pr. måltid, samt få en rigtig proteinrig kost! En stor hjælp for mig til at kontrollere mine måltider, har været at veje alt min mad, og udregne kalorieindtaget, så jeg har sikret mig et tilstrækkeligt kalorieunderskud.