• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Fedtstoffernes fordøjelse og omsætning


Af Jens Lund

I forlængelse af de to artikler om kroppens fordøjelse og omsætning af protein (læs den her) og kulhydrat (læs den her), ser vi i denne artikel nærmere på udnyttelsen af kostens fedtstoffer. I artiklens første del beskrives meget kort de fedtstoffer der findes i kosten.

Derefter gennemgås fordøjelsen og optagelsen af fedt i mave-tarmsystemet samt transporten af fedt rundt i blodet og fedtforbrændingen i cellerne. Til sidst ser vi nærmere på, hvordan kroppen skaffer energi under faste og low-carb diæter.
 

Kostens fedtstoffer

Jeg vil i denne artikel kun kort opsummere, hvilke fedtstoffer kosten indeholder. 

Fedtstofferne i kosten er hovedsageligt triglycerider, men der findes også kolesterol og phospholipider. Triglycerider er et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet 3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer kan enten være mættede eller umættede.

Phospholipider er de fedtstoffer der udgør størstedelen af cellemembraner. De adskiller sig fra triglycerider ved at den tredje fedtsyre på glycerolmolekylet er udskiftet med en phosphatgruppe.

Kolesterol er et molekyle vi ikke kan undvære. Det indgår som en vigtig stivhedsregulerende komponent i cellemembraner og kan omdannes til D-vitamin, galdesyre samt steroidhormoner (køns- og binyrebarkhormoner). Kolesterol er dog ikke noget essentielt næringsstof, idet kroppen selv kan producere det ud fra glukose, fedtsyrer og bestemte aminosyrer. Mere præcist dannes kolesterol ud fra stoffet acetyl-CoA og dette foregår primært i leveren. Normalt tilpasses kroppens egen kolesterolproduktion efter, hvor meget vi får gennem kosten. Dvs. indtager vi meget kolesterol nedsættes produktionen, mens den omvendt øges, hvis vi ikke indtager nok til at dække kroppens behov.

Citat elementFedtstofferne i kosten er hovedsageligt triglycerider, men der findes også kolesterol og phospholipider

Fedtstoffernes fordøjelse figur 1
 

Fordøjelsen af fedt

Fordøjelsen af fedt starter i munden ved at tungen udskiller enzymet lipase, og fortsættes i mavesækken vha. gastrisk lipase der udskilles fra maveslimhinden. I mavesækken spaltes ca. 10 – 30 % af kostens triglycerider. Fra mavesækken føres den delvist fordøjede føde ud i tolvfingertarmen, hvor den resterende mængde fedt fordøjes. Bugspyttet, som udskilles til tolvfingertarmen fra bugspytkirtlen, indeholder også lipase, som nedbryder triglycerider til monoglycerider, frie fedtsyrer og glycerol. Både for at effektivisere spaltningen af fedt samt for at skabe kontakt mellem fedtet og de fedtspaltende enzymer, er det nødvendigt at emulgere fedtperlerne. Fedt og vand er ikke blandbart, hvorfor fedtet i kosten vil samle sig i store fedtdråber nede i fordøjelseskanalen. Jo større et overfladeareal lipase kan virke på, desto mere effektivt foregår fordøjelsen af fedt.

Galden, som dannes i leveren og opkoncentreres i galdeblæren, indeholder de såkaldte galdesure salte. De galdesure salte har både en vandopløselig og negativ ladet del samt en fedtopløselig del. Tarmens bevægelser er med til at slå de store fedtdråber i stykker og i kombination med de galdesure salte holdes fedtdråberne fra hinanden. Dette sker ved, at den fedtopløselige del vender ind i fedtdråben, mens den vandopløselige og ladede del sørger for at fedtdråberne ikke glider sammen igen – de negativt ladede dele på de galdesure salte, som stikker ud af de små fedtdråber, frastøder hinanden!

Citat elementFordøjelsen af fedt starter i munden ved at tungen udskiller enzymet lipase, og fortsættes i mavesækken vha. gastrisk lipase der udskilles fra maveslimhinden

Fedtstoffernes fordøjelse figur 2
 

Optagelsen af fedt

Når triglyceriderne er færdigspaltede til monoglycerider, fedtsyrer og glycerol kan de optages i tolvfingertarmen og den øverste del af tyndtarmen. Glycerol og de kortkædede fedtsyrer er opløselige i vand, hvorfor de uden problemer optages i tarmepitelcellerne. Det er dog lidt mere omstændigt med monoglyceriderne og de langkædede fedtsyrer (fedtsyrer med mere end 10 kulstof-atomer). Disse bliver sammen med kolesterol og de fedtopløselige vitaminer omgivet af galdesure salte, idet der dannes miceller. Micellerne er meget små, og er således i stand til at komme i tæt kontakt med tarmslimhindens små folder, så de kan blive optaget.

Fedtstoffernes fordøjelse figur 3
 

Transporten af fedt og kolesterol i blodet

Inde i tarmepitelcellerne bliver glycerol og fedtsyrerne igen bundet sammen til triglycerider, mens kolesterol påsættes en fedtsyre og således bliver til en kolesterolester. Da både triglycerider og kolesterol ikke er opløselige i vand (og altså heller ikke opløseligt i blod), må de transporteres vha. de vandopløselige chylomikroner, som dannes i tarmepitelcellerne. Disse chylomikroner består inderst af triglycerider og kolesterol, og yderst af en kappe af phospholipider og proteiner. Chylomikronerne er dog for store partikler til at kunne trænge ind i de kapillærer, der omgiver tarmepitelcellerne. De optages derfor i tarmens lymfekar og føres med lymfen til venstre nøglebensvene, hvor de sendes ud i blodet. Når chylomikronerne passerer muskel- og fedtvæv vil et enzym kaldet lipoprotein lipase (LPL) spalte triglyceriderne i chylomikronerne. De herved dannede glycerolmolekyler og fedtsyrer kan så enten deponeres eller forbrændes i cellerne. Chylomikronerne med deres resterende indehold af triglycerid og kolesterol transporteres derefter til leveren, hvor de optages.Hvor chylomikronernes opgave var at transportere triglycerider og kolesterol fra tarmen og ud i blodet, så er VLDL-partiklernes opgave at transportere de samme stoffer fra leveren og ud i blodet. Når VLDL (very low density lipoprotein) passerer muskel- og fedtvæv sker samme spaltning af triglyceriderne som hos chylomikronerne, og efterhånden som indholdet af triglycerid falder i VLDL-partiklerne, bliver partiklerne mindre, og gradvist omdannes de til IDL (intermediate-density lipoprotein). Ca 50 % af IDL-partiklerne optages af leveren, mens resten omdannes til LDL (low-density lipoprotein), idet yderligere fedtsyrer fraspaltes.

LDL-partiklernes opgave er at forsyne kroppens celler med kolesterol. LDL bliver derfor optaget i cellerne så kolesterol kan bygges ind i cellemembranerne. I huden kan kolesterolet indgå i dannelsen af D-vitamin, mens det i binyrebarken og testiklerne (eller æggestokkene) kan indgå i dannelsen af hormoner.

HDL-partiklernes (high-density lipoprotein) opgave er, i modsætning til LDL, at opsamle overskydende kolesterol, som kan være lækket fra celler ud i blodet. I HDL-partiklerne omdannes kolesterolet, ligesom i tarmepitelcellerne, til kolesterolestere og føres tilbage til leveren.

Citat elementInde i tarmepitelcellerne bliver glycerol og fedtsyrerne igen bundet sammen til triglycerider, mens kolesterol påsættes en fedtsyre og således bliver til en kolesterolester

Fedtstoffernes fordøjelse figur 4
 

Forbrændingen af fedt

Vi ser i dette afsnit nærmere på, hvordan fedt forbrændes i kroppens celler. Først skal fedtet dog fragtes fra fedtdepoterne ud til f.eks. de arbejdende muskler.

Fedtvæv består af fedtceller, som har en særlig evne til at aflejre triglycerider i fedtdråber. Udover det fedt der findes under huden, så findes der også fedtvæv omkring de indre organer samt i musklernes bindevæv. Når fedtet i underhudens fedtdepoter skal benyttes som energikilde, spalter enzymet triglycerid lipase triglyceriderne til glycerol og frie fedtsyrer. Begge dele forlader fedtcellerne og fedtsyrerne bliver i blodet bundet til transportproteinet albumin for at gøre dem vandopløselige. Via blodet transporterer albumin fedtsyrerne til f.eks. musklerne, hvor de kan anvendes under langvarigt arbejde. Glycerol kan blive transporteret til leveren, hvor det kan omdannes til glukose (glukoneogenese).

Når fedtsyrerne forbrændes i muskelcellen sker der først en aktivering af den enkelte fedtsyre i cellevæsken. Dernæst spaltes fedtsyren til acetyl-CoA. Denne spaltning kaldes beta-oxidation og foregår i cellernes kraftværker – mitokondrierne. De fleste af de fedtsyrer, der findes i kosten, indeholder et lige antal kulstof-atomer, og da acetyl-CoA består af 2 kulstof-atomer, kan der altså dannes et bestemt antal acetyl-CoA alt afhængig af, hvor lang en fedtsyre, der er tale om. Palmitinsyre er en mættet fedtsyrer med 16 kulstof-atomer.
Når palmitinsyre nedbrydes kan beta-oxidationen altså gennemføres 7 gange og der dannes således 8 acetyl-CoA. De 8 acetyl-CoA kan derefter indgå i citronsyrecyklus, hvorved der produceres hydrogen til elektrontransportkæden. På denne måde gendannes ATP ved forbrænding af fedtsyrer. For hver gang acetyl-CoA tager en runde i citronsyrecyklus dannes ca. 10 ATP. Sammenligner man f.eks. palmitinsyre med glukose, opdager man hurtigt, hvorfor der er mere energi i fedt end i kulhydrat. Spaltning af glukose resulterer i 2 pyruvat der omdannes til acetyl-CoA – altså 2 runder i citronsyrecyklus pr. glukosemolekyle. Ved forbrænding af 1 palmitinsyre blev der dannet 4 gange så mange acetyl-CoA og dermed også markant mere energi end ved forbrænding af glukose.

Forbrændingen af mættede og umættede fedtsyrer er en anelse forskellig pga. dobbeltbindingerne i de umættede fedtsyrer, og rent faktisk kan der ikke udvindes lige så meget energi fra en umættet fedtsyre som fra en tilsvarende mættet fedtsyre – 1,5 ATP mindre pr. dobbeltbinding for at være præcis. Men dette er dog meget langt nede i småtingsafdelingen og fedt giver stadig ca. 38 kJ uanset om der er tale om animalsk eller vegetabilsk fedt!

Citat elementNår fedtsyrerne forbrændes i muskelcellen sker der først en aktivering af den enkelte fedtsyre i cellevæsken

Fedtstoffernes fordøjelse figur 5
 

Hormoner, low-carb og ketonstoffer

Vi så i artiklen om kulhydrater, at hormoner i høj grad påvirker omsætningen af næringsstoffer. Dette gælder også for fedtstofferne. Insulin øger optagelsen og syntesen af fedtsyrer samt deres deponering som triglycerider i fedtvæv. Kortisol, væksthormon og adrenalin er alle hormoner som fremmer lipolysen – altså spaltningen af triglycerider til glycerol og frie fedtsyrer, hvilket er noget der især er brug for under f.eks. faste eller low-carb diæter.Ved faste eller under low-carb diæter tilføres kroppen ikke kulhydrat i de mængder der normalt findes i kosten. For at skaffe tilstrækkeligt med energi tvinges cellerne derfor til at øge fedtforbrændingen. Hjernen og de røde blodlegemer er dog stadig absolut afhængig af, at der tilføres glukose – de fungerer simpelthen ikke uden. Derfor øges glukoneogenesen i leveren. Glukoneogenesen betyder ”nydannelse af glukose, og er altså den proces hvormed der dannes nyt glukose ud fra stoffer som f.eks. aminosyrer, glycerol og laktat. Glukosen kan dog også dannes ud fra stoffet oxaloacetat. Oxaloacetat indgår, som vi så i artiklen om kulhydrater, i citronsyrecyklus, og for at citronsyrecyklus kan forløbe kræver det, at der konstant er nok oxaloacetat tilstede i mitokondrierne. Normalt er mangel på oxaloacetat ikke noget problem, da det jo gendannes under citronsyrecyklus, men under faste eller ved meget kulhydratfattige diæter er glukose en mangelvare, hvorfor oxaloacetat føres til leveren og her omdannes til glukose. Dette medfører mangel på oxaloacetat i andre cellers mitokondrier, hvorfor citronsyrecyklus her går i stå. Når citronsyrecyklus ikke kan forløbe, må fedtstofferne omsættes af en anden vej. Efter beta-oxidationen og omdannelsen til acetyl-CoA, omdannes acetyl-CoA derfor i stedet til ketonstoffer. Et af ketonstofferne er acetone som let fordamper og derfor er let at lugte i ånden. 

Blodets koncentration af ketonstoffer er normalt lille og under 0,1 mmol/L. Ved faste kan den dog stige op til 7 mmol/L og ved ukontrolleret sukkersyge helt op til 25 mmol/L, hvilket kan give syreforgiftning.  Hos raske personer, som spiser en normal kost, vil der dog stadig blive produceret en vis mængde ketonstoffer, når leveren forbrænder fedt. Det er dog intet problem, idet hjerte og nyrer fungerer fint på afbrænding af ketonstoffer. 

Citat elementVed faste eller under low-carb diæter tilføres kroppen ikke kulhydrat i de mængder der normalt findes i kosten

Sunde fedtstof kilder
 

Opsummering

For at kroppens celler kan udnytte kostens fedtstoffer (triglyceriderne), skal disse først fordøjes – altså spaltes til mindre enheder, så de er små nok til at kunne blive ført gennem tarmvæggen og over i blodet. Fordøjelsen af fedt starter i munden og i mavesækken, men størstedelen af triglyceriderne spaltes i tolvfingertarmen af enzymet lipase til monoglycerider, glycerol og frie fedtsyrer. De korte fedtsyrer og glycerol optages direkte, mens de lange fedtsyrer og monoglyceriderne optages, sammen med kolesterol og de vandopløselige vitaminer vha. micellerne. Fra tarmen inkorporeres fedtstofferne i chylomikroner og føres via lymfen til blodet. På sin vej rundt i blodet afgiver chylomikronerne triglycerider til især fedt- og muskelceller inden de, med deres restindhold, ankommer til leveren.

Ude i muskelcellen optages fedtsyrerne, og hvis de skal forbrændes, aktiveres fedtsyrerne i cellevæsken, inden de føres ind i mitokondriet. I mitokondriet spaltes fedtsyrerne til acetyl-CoA som derefter kan træde ind i citronsyrecyklus. Under faste eller ved mangel på kulhydrat går citronsyrecyklus dog i stå pga. mangel på oxaloacetat. Oxaloacetat vil nemlig i sådan en situation blive ført til leveren for at blive omdannet til livsnødvendig glukose for nerveceller og røde blodlegemer. Når citronsyrecyklus går i stå, må fedtsyrerne, for at der kan udvindes energi fra dem, omdannes til ketonstoffer.

Citat elementUde i muskelcellen optages fedtsyrerne, og hvis de skal forbrændes, aktiveres fedtsyrerne i cellevæsken, inden de føres ind i mitokondriet
 
 

Litteratur:

L. Stryer m.fl: Biochemistry, 6. Udgave, W. H. Freeman and company, 2007

Nedergaard, Gustav: Human ernæring – Grundbog i ernæringslære, 4. udgave, Nucleus, 2006.

Schibye & Klausen: Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, 2. udgave, FADL’s forlag, 2005.

Nielsen & Springborg: ind under huden – Anatomi og fysiologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark, 2005.

Bremer, Jens: Biokemi og molekylærbiologi, 2. udgave, Nucleus 2005.

 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    Bodylab Bodymin (240 stk)

    Vitamin/mineraltilskud med ekstra B6, Zink og Chrom

    109,00  DKK
    99,50  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 (120 stk)
    Bodylab Omega 3 (120 stk)

    Glimrende kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer

    89,0059,00  DKK
    50,00  DKK
    45,00  DKK
    40,00  DKK
    Populær
    Udsolgt
    Info
  • Bodylab Energizer (120 stk)
    Bodylab Energizer (120 stk)

    Stærke koffeinkapsler med guarana ekstrakt

    139,00  DKK
    110,00  DKK
    100,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Kreatin pulver (400 g)
    Bodylab Kreatin pulver (400 g)

    100 % rent mikroniseret kreatin monohydrat pulver

    119,00  DKK
    99,50  DKK
    81,25  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 Liquid (150 ml)
    Bodylab Omega 3 Liquid (150 ml)

    Flydende omega 3 med et højt indhold af EPA og DHA

    99,0069,00  DKK
    49,66  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 Liquid (3x150 ml)
    Bodylab Omega 3 Liquid (3x150 ml)

    Flydende omega 3 med et højt indhold af EPA og DHA

    297,00149,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 Extra Pure (1 kg)
    Bodylab Whey 100 Extra Pure (1 kg)

    100 % rent udenatureret valleprotein-isolat

    249,00  DKK
    239,50  DKK
    229,66  DKK
    219,75  DKK
    KøbVælg variant
    Info

Facebook

92.800+

Kontakt

  • bodylab.dk
  • bodylab.fi
  • bodylab.no
  • bodylab.se