Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Jeg har en diskussion med kammerat, som jeg godt kunne tænke mig en afklaring på. Han påstår, at styrketræning med høje reps giver stærke og slanke muskler, og at lave reps giver store, men langsomme muskler. Jeg mener ikke man kan stille det sådan op. Hvem har ret?

Svar:

Nu ved jeg ikke hvordan du mener det hænger sammen, men din kammerat har i hvert tilfælde ikke ret. For det første er der ikke noget som hedder ”slanke” muskler. Uanset hvad der måtte gemme sig bag denne term, så er det ikke en karakteristika man kan optræne. Muskler kan kun en ting, og det er at vokse i størrelse. Hvordan musklen tager sig ud rent visuelt, har ene og alene noget at gøre med genetik og fedtprocenten i underhuden. Og det er sådan set lige meget om der er tale om høje eller lave reps. Begge typer styrketræning, hvis vi snakker om gentagelser indenfor 1-20 rep området, kan stimulere muskeltilvækst. Og der vil ikke være nogen visuel forskel på hvordan musklen tager sig ud, uanset om man bygget den op med 5 reps eller med 15 reps.
 
Hvis vi snakker om opbygning af styrke, så er din kammerat helt galt afmarcheret. Styrke opbygges ikke optimalt med høje reps. Hvis man vil være maksimalt stærk, så skal man træne tungt, med lave reps nede omkring 1-5 gentagelser. De motoriske enheder som har det største kraftudviklingspotentiale bliver ikke aktiveret ved meget høje gentagelser. De aktiveres bedst med tung og eksplosiv styrketræning, og lave gentagelser.
 
Sidst men ikke mindst, så bliver en muskel ikke ”langsommere” fordi den bliver større. Det er rigtigt, at en person som tager 10 kg muskelmasse på, reelt har mere at slæbe på, hvis vi snakker om udfoldelser som sprint, hop osv. Men isoleret set bliver musklen ikke langsommere. Tværtimod. En større muskler er pr. definition en stærkere muskler. En muskelcelles kraftudviklings-potentiale er ligefrem proportional med muskelcellens fysiologiske tværsnitsareal. Og når kraftudviklingspotentialet er større, så er potentialet for ”hurtighed” også større. Det er selvfølgelig ikke noget man får foræret i kraft af den muskeltilvækst der er forgået. Det skal optrænes via specifik sprinttræning, hop etc., alt efter hvad sport vi snakker om. Så for at gøre en lang historie kort, så har du grundlæggende ret i at din kammerat er ude i hampen.

Er en stor muskel en langsom muskel?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler