• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

En update på lugtesalt


Skrevte af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Jeg skrev for nylig en artikel om lugtesalt, altså ammoniak som indsnuses inden et tungt løft, hvor jeg så på hvor udbredt brugen af lugtesalt er, og på om lugtesalt egentlig har nogen effekt på præstationsevnen.

Du kan finde denne artikel her. De studier jeg gennemgik dengang viste, at lugtesalt ikke øgede præstationsevnen. Der var imidlertid kun to studier tilgængelige på daværende tidspunkt, og to studier er et ret spinkelt grundlag at drage alt for skråsikre konklusioner ud fra.

Nu er der så kommet endnu et studie (1) som føjer ny information til vores viden om lugtesalt. Lad os se på sagen.

Lugtesalt

Kort om studiet:

Der var 20 deltagere i studiet. 10 mænd og 10 kvinder, alle med >2 års træningserfaring. Deltagerne blev delt op i to grupper og blev sat til at lave dødløft på en platform, der var godkendt til olympisk vægtløftning. Alle deltagere blev testet i dødløft i to forskellige sessioner med 72 timer mellem hver session. Før den ene session fik de lov til at indsnuse lugtesalt, og før den anden session fik de lov til at snuse til noget dejligt dejligt postevand.

De dødløftforsøg deltagerne fik lov til at lave under de to sessioner var 1 rep på 85 %, 90 %, 95 %, 100 %, 102.5 %, 105 % og 107.5 % af deres 1RM. Man havde testet deltagernes 1RM op til forsøgets start (baseline). Dødløftforsøgene blev udført inden for 15 s efter indsnusning af lugtesalt (15% ammoniak, 35 % alkohol, 50 % vand) eller vand.

Hvad fandt man ud af?

Deltagernes max i dødløft ved forsøgets start (baseline) var 93.0 ± 15.3 kg hos kvinderne og 151.8 ± 42.3 kg hos mændene. Da man testede 1RM igen efter indsnusning af postevandsdufte var kvindernes max stort set det samme (92.0 ± 12.5 kg) og det samme var tilfældet med mændene (150.9 ± 37.8 kg). Efter indsnusning af lugtesalt lå deltagernes max på 92.5 ± 16.4 kg (kvinderne) og 153.4 ± 37.9 kg (mændene). Altså igen, stort set det samme. Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem baseline, vand og ammoniak-løftene.

Tabel
Fra: Vigil et al. 2017

Hvad er interessant ved studiet?

Dette er det tredje ud af tre studier som viser at der ingen effekt er ved at anvende lugtesalt. Ligesom med de to andre studier kan man dog komme med den indvending, at der ikke var tale om erfarne styrkeløftere eller vægtløftere; at der ikke var tale om en konkurrencesituation, og at man derfor måske ville have set andre resultater såfremt man havde anvendt andre deltagere og sat dem i en anden situation.

En undersøgelse fra 2014 viste at 50 % af konkurrerende styrkeløftere ynder at anvende lugtesalt, fordi de selv mener det har en effekt. Enten tager løfterne fejl, eller også er de tre studier sammensat på en måde der ikke svarer til den virkelighed hvori lugtesalt bruges. Nogle af brugernes egne grunde for at anvende lugtesalt er f.eks:

- ’Usually tiring by now (inden dødløften, som er sidste løft i en styrkeløftkonkurrence), helps wake me back up’
- ’Feel fatigued during the end of a competition and need something to wake me up’
- ’End of the meet (konkurrencen), need a boost’

Læs også: Den ultimative styrkekonkurrence

Baseret på disse udsagn kan man spørge sig selv om styrkeløftere måske nærmere bruger lugtesalt for at undgå et fald i præstationsevne, end for at booste styrken over vanligt niveau. Denne teori virker ikke plausibel baseret på resultaterne fra det studie vi lige har gennemgået, da man ikke så noget fald i præstationsevne henover løftene i vand-gruppen. Det er dog muligt det er anderledes, hvis man i en styrkeløftkonkurrence har været gennem tre bænkpres forsøg, tre squatforsøg og 1-2 dødløft forsøg. Så kan det godt være at lugtesalt på sidste løft gør at man kan holde niveauet. Men det er ren spekulation. Det kan også være styrkeløftere og vægtløftere bare bruger lugtesalt fordi det er en del af gamet, og det er noget man altid har gjort, og noget som føles godt og rigtigt. Det ville ikke være første gang sportsfolk har benyttet sig af metoder der ikke har ret stor opbakning i litteraturen. Et andet eksempel på dette er f.eks. isbade, som ikke bakkes specielt meget op af litteraturen, men som mange sportsfolk alligevel benytter, fordi det føles godt og professionelt. Det at benytte isbade (og lugtesalt) bliver set som en del af det at være en seriøs atlet. Man tror på træneren og på hans cutting edge metoder. Man laver ekstreme ting fordi man er overbevist om, at det giver én en fordel ift. konkurrenterne. Man kan kalde det placebo effekt hvis man vil, eller bare en psykologisk effekt.  

Citat elementMan kan spørge sig selv om styrkeløftere nærmere bruger lugtesalt for at undgå et fald i præstationsevne, end for at booste styrken over vanligt niveau
 

Kilde:

(1) Vigil, Justin N. M.S.Ed; Sabatini, Philip L. M.S.; Hill, Laura C. Ph.D.; Swain, David P. Ph.D.; David Branch, J. Ph.D. Ammonia inhalation does not increase dead lift one-repetition maximum in college-aged male and female weightlifters. Journal of Strength & Conditioning Research: Post Acceptance: February 13, 2017

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: