Dansk proteinpulver
Dopingens historie del 2 – fra helte til skurke
CyklingDoping inden for cykling, er et helt kapitel for sig. Skandalerne begyndte for alvor at rulle i 1998, da hele Festina holdet, inklusive holdets absolutte stjerne Richard Virenque, blev smidt ud af løbet pga. doping. Også Jesper Skibbys gamle hold TVM, som han var stoppet på året før i 1997, røg i fælden. Doping på cykelholdene viste sig, at være uhyre velorganiseret, og ikke bare, som tilfældet var før i tiden, enkelte rytteres egne eksperimenter. Festinaskandalen var ikke, som mange måske troede på daværende tidspunkt, startskuddet til en større oprydning i sporten, men snarere et kraftigt hint til rytterne om, at de blev nødt til at forfine deres dopingmetoder. Man kunne ikke længere bare have massører eller koner til at køre rundt med bilen fyldt med EPO og steroider, som tilfældet ellers havde været ift. Festinarytterne. Der måtte mere snedige metoder til. Festinaskandalen og de skandaler der fulgte i årene efter, ændrede mange ting ift. offentlighedens syn på cykelsporten og ift. den mængde testning rytterne blev udsat for. Men der er ikke meget, der tyder på, at den ændrede ret meget på, hvor meget der blev dopet inden for cykling. Det virker nærmere som om, at flertallet af rytterne tænkte, at nu var det måske deres chance for lidt glory, hvis de andre ryttere droslede deres forbrug ned. Den omfattende liste af ryttere der er blevet taget for doping peger i hvert fald i den retning.  Doping på cykelholdene viste sig, at være uhyre velorganiseret, og ikke bare, som tilfældet var før i tiden, enkelte rytteres egne eksperimenter.
EPOSelvom både steroider, amfetamin, cortisol og andre stoffer har præget cykelsporten gennem årene, så er der ingen tvivl om, at det helt store wonderdrug, som gav os uforglemmelige Tour de France etaper hele vejen op gennem 90’erne, har været EPO. EPO så dagens lys i slut 80’erne, og blev introduceret til professionelle cykelryttere allerede i 1990-91 af den italienske læge Francesco Conconi. Conconi var bl.a. ansvarlig for Rolf Sørensen, Stephen Roche og Claudio Chiappucci’s introduktion til EPO omkring 1993. Conconi havde en assistent der hed Michele Ferrari, et navn som de fleste kender i dag. Ferrari skulle med tiden, sammen med Eufiamo Fuentes, blive cykelsportens EPO Godfather og bl.a. være medvirkende til, at Lance Armstrong kunne vinde syv Tour de France sejre i træk. Selvom både steroider, amfetamin, cortisol og andre stoffer har præget cykelsporten, så er der ingen tvivl om, at det helt store wonderdrug, har været EPO
VanddrivendeI cykling er vanddrivende midler bl.a. blevet brugt som sløringsstof for steroider. Men ellers er vanddrivende mest blevet brugt i sportsgrene, hvor vægt spiller en afgørende rolle. De vanddrivende midler gør det muligt, hurtigt at tabe noget væske og klare et specifikt vægtkrav. Bodybuildere bruger også vanddrivende midler, for at stå skarpt når de skal på scenen. I 90’erne huserede den vanvittigt ripped bodybuilder Andreas Munzer på diverse bodybuildingscener rundt om i verden. Munzer var en posterboy for diuretics. Han var som regel den skarpeste af alle på scenen, med en konditionering, som sjældent er set mage til, hverken før eller siden. Til verdens største bodybuildingkonkurrence Mr. Olympia, er dopingtests ikke rigtig noget man beskæftiger sig med, men efter en række uheldige episoder, f.eks i 1988, hvor Albert Beckles kollapsede på scenen; i 1992, hvor Mohammed Benaziza døde, bl.a. efter at have indtaget vanddrivende midler; i 1994, hvor Paul Dillett fik kramper på scenen til Arnold Classic; og ikke mindst da Andreas Munzer døde i 1996, med en krop, der var fuldstændig gennemsyret af stort set alle de skader man tilskriver et gigantisk dopingforbrug, som alvorlige lever- og nyreskader, et hjerte der var dobbelt så stort som et almindeligt hjerte og en væskebalance der var helt i skoven, blev IFBB nødt til, at gøre et eller andet. De indførte derfor tests for vandrivende midler til Mr. Olympia i 1996, og nu afdøde Nasser El Sonbaty blev samme år diskvalificeret fra sin 3.plads, da han røg i den nye fælde. Allerede i 1990 havde der været et forsøg på ’rigtig’ dopingtestning til Mr. Olympia, men da det betød, at de fleste atleter mødte op meget lettere end tidligere, blev det droppet igen. Publikum var pisse ligeglade med doping, de ville bare have freaks.Den nye test for vanddrivende midler har også været en forholdsvis håbløs foranstaltning. Ud over Nassers sag fra 1996, har der faktisk kun været ét tilfælde, hvor testen har betydet noget, nemlig i 1999, hvor Markus Rühl blev testet positiv og blev diskvalificeret. I 2001 blev Rühl busted igen, og det samme gjorde 2. pladsen Jay Cutler. Dommen blev dog omstødt, fordi det laboratorie der lavede testene, ikke var et IOC godkendt laboratorie. Siden 2001 er det på mirakuløs vis åbenbart lykkedes IFBB, at eliminere vanddrivende midler fra Mr. Olympia konkurrencen, da der ikke har været én eneste positiv sag siden. Tillykke IFBB. A job well done. Man forstår jo ikke, at IOC ikke er voldsomt interesserede i at optage bodybuilding i det Olympiske program, når IFBB har en så succesfuld dopingstrategi i bagagen. Publikum var pisse ligeglade med doping, de ville bare have freaks
Historien gentager sigHistorien med de østtyske svømmere fra 1976, gentog sig til verdensmesterskaberne i Rom i 1994. Da kineserne troppede op ved bassinkanten kunne enhver se, at der var et eller andet i gære. Kineserne var pludselig blevet uhyggeligt brede over skuldrene. De havde aldrig rigtig vundet noget vigtigt inden for svømning, men til VM og OL i 1992 vandt Kina pludselig 4 guldmedaljer, og til VM i 1994, hvor de troppede op, og lignede swole mænd, vandt de chokerende 12 guldmedaljer. Modsat 1976, hvor ingen af østtyskerne testede positive, så testede 11 kvindelige kinesiske svømmere positivt for dihydrotestosterone senere samme år. 2 år senere, til OL i 1996, hvor der var blevet ryddet ud i geledderne, vandt kineserne kun én guldmedalje. Der er intet der tyder på, at krigen mod doping vil blive vundet i nogen nær fremtidDoping i fremtidenDer er intet der tyder på, at krigen mod doping vil blive vundet i nogen nær fremtid. Der er kemikere, der arbejder på højtryk for, hele tiden, at være et skridt foran dopingmyndighederne. Og sagens natur er jo, at et stof skal fremstilles før der kan laves en test for det. Og i perioden mellem at stoffet bliver skabt, dopingmyndighedene får nys om det, og får lavet en test, er der et tidsrum, hvor atleterne kan benytte det, mere eller mindre i ro og mag. Det var i en sådan periode, at Bjarne Riis opnåede sit største resultat i 1996, hvor han vandt Tour de France, inden der blev lavet en test for EPO. Og det var også i sådan en periode, at Marion Jones vandt 5 medaljer ved OL i Sidney i 2000, inden myndighederne kendte til THG. I fremtiden vil nye metoder som gendoping nok begynde at spille en større og større rolle, og hvilke andre nye stoffer der er, og vil, komme i omløb, får vi måske først vished om, om nogle år, når stofferne bliver opdaget af dopingagenturet, og de begynder at teste, hvad der til den tid, vil være gamle urinprøver, for at opstøve fortidens syndere.Hvad man synes om den form for retrospektive straffesager, hvor man fratager atleter titler de vandt flere år tilbage i tiden, som vi f.eks. har set det med Lance Armstrong, Marion Jones og Alberto Contador, må den enkelte afgøre med sig selv. Men der vil sandsynligvis være nogle af nutidens helte, som vil blive fremtidens skurke og lide samme skæbne. Den noget kyniske holdning til atleter, der for alvor tog fart efter Ben Johnson skandalen i 1988, har allerede kategoriseret f.eks. cykelrytteren Chris Froome og 100 m løberen Usain Bolt i kategorien af ’too good to be true’-atleter. Atleter der er så overlegne, at kynikerne egentlig kun venter på, at de bliver busted for ét eller andet ulovligt stof. Hvorvidt de får ret, må tiden vise. Kilde:Making sense of sports 5th ed. – Ellis Cashmore. Routledge 2010 |
Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:
Bodylab og vores partnere anvender cookies til at give dig den bedst mulige personlige oplevelse på vores hjemmeside, samt til annoncering og analyse.