• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Citrullin - effekt på udholdenheden?


Af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Forskningen omkring citrullin har vist blandede resultater de senere år. Ét studie har f.eks. vist en negativ indflydelse på præstationsevnen i cykling ved indtag af L-citrullin, mens andre studier har vist en reduktion i DOMS efter træning, ved indtag af vandmelonjuice, som indeholder store mængder L-citrullin.

Man mener at citrullin-malat er med til at forbedre forbrændingen i muskulaturen og øge muskulaturens evne til at lave sammentrækninger. Ultimativt skulle dette være med til at forbedre udholdenheden. Dette er dog endnu blot teorier.

I et nyt studie (1) ville de teste om citrullin-malat havde en positiv inflydelse på udholdenden i cykling ved høj intensitet.

Udholdenhedstræning mand
 

Kort om studiet:

I studiet satte de 10 veltrænede individer til at køre noget hård intervaltræning på cykel (15 sek spurt efterfulgt af 30 sek pause). Dette blev gentaget 10 gange. Herefter fik deltagerne lov til at hvile i 5 min inden de blev sat til at spurte alt hvad de overhovedet kunne indtil de gik kolde. Deltagerne fik lov til at prøve kræfter med denne udfordring af to omgange. Den ene gang uden citrullin-malat og den anden gang med citrullin-malat (12 g i 400 ml væske, indtaget 60 min inden cykeltesten).
 

Hvad fandt man ud af?

I de blodprøver man tog kunne man se at når deltagerne indtog citrullin-malat, steg indholdet af citrullin i blodet 8.8 gange, indholdet af ornithine steg 3.9 gange, og indholdet af glutamin steg 1.3 gange. Disse stigninger så dog ikke ud til at udmønte sig i nogen præstationsfremmende effekt. Med citrullin-malat kunne deltagterne spurte i 120 ± 61 sek, mens de kunne spurte i 113 ± 50 sek uden citrullin. Denne forskel var ikke stor nok til at være signifikant. Der var heller ingen forskel i pH eller i mængden af CO2 og mælkesyre i blodet.
 

Hvad kan vi bruge disse resultater til?

Citrullin er et kosttilskud som bliver ved med at drille os. I ét studie ser vi lovende resultater og i det næste studie sker der ingenting, eller vi ser ligefrem et fald i præstationsevnen. Disse forskellige resultater peger nok mest af alt i retning af at effekten af citrullin er meget afhængig af præcis hvad man laver, hvilken dosis man indtager, hvornår man indtager det og det studiedesign man vælger. Under alle omstændigheder er det interessant at følge med i den forskning der kommer. Det er den eneste måde vi kan blive klogere på præcis hvad vi kan bruge citrullin til.

Du kan læse mere om citrullin her.

Citat elementCitrullin er et kosttilskud som bliver ved med at drille os
 
 

Kilde:

(1) Journal of Strength & Conditioning Research: September 2016 - Volume 30 - Issue 9 - p 2638–2647. doi: 10.1519/JSC.0000000000001338. Acute Citrulline-Malate Supplementation and High-Intensity Cycling Performance. Cunniffe, Brian; Papageorgiou, Maria; O'Brien, Barbara; Davies, Nathan A.; Grimble, George K.; Cardinale, Marco
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: