• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 99,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 99,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Cecilie Sejling

Cecilie Sejling - Mad
Cecilie Sejling Profil
Cecilie Sejling - Team Bodylab

Cecilie er vores #fitmom-inspiration. Og så har vi altså også lidt en svaghed for hendes søde dreng, Villads. Hos Bodylab er vi vilde Cecilie, der altid er ærlig, ligetil og smaddersød. Og så bliver vi altså nødt til at nævne, at Cecilie har Danmarks største Diddl-samling. #GOALS

Fortæl os lidt om dig. Hvad laver du til hverdag, og hvor i landet bor du?

Jeg er 26 år og bor i Arhus med min forlovede Kenni og vores søn Villads på to år. Til hverdag arbejder jeg som skolelærer, hvor jeg underviser i fagene dansk og idræt. Min fritid bruger jeg på mange forskellige ting; foruden tiden med min lille familie er jeg vild med træning, dans og rejser, og så har jeg en svaghed for bland selv-slik.

"Fitnesstræning startede jeg med i 2011, og i 2014 stillede jeg op i bikini fitness. Her blev jeg udtaget til DM, men jeg valgte at takke nej til pladsen."

Hvor længe har du trænet, og hvornår startede du?

Jeg har faktisk trænet det meste af mit liv. Jeg startede med at danse, da jeg var seks-syv år gammel. Det fangede mig rigtig meget, og jeg endte med at danse på eliteplan i mange år. Her konkurrerede jeg og optrådte både nationalt og internationalt.

Fitnesstræning startede jeg med i 2011, og i 2014 stillede jeg op i bikini fitness. Her blev jeg udtaget til DM, men jeg valgte at takke nej til pladsen. Ud over dans og fitness har jeg altid løbet meget, og det gør jeg stadig en del.

Hvad træner du?

Lige for tiden er det mest løb, der er på skemaet. Det er det, jeg har tid til lige nu med livet som mor. Af og til træner jeg også i fitnesscenter eller styrketræner derhjemme. Og hvis lejligheden byder sig, så får jeg også danset lidt. Ellers er jeg jo idrætslærer på den skole, hvor jeg arbejder. Så der kommer da også lidt motion ind.

Cecilie Sejling Brunch
Cecilie Sejling - Løber
Cecilie Sejling - Jordbær Chokolade
”Der er flere øjeblikke, som springer frem for mig. Det første er, at jeg er skide stolt af at have født min søn uden bedøvelse. Det er sgu sejt, hvad sådan en kvindekrop kan!”

Hvordan ser din kost ud?

Min kost ser ikke ud på nogen bestemt måde. Jeg spiser faktisk det, jeg har lyst til, og følger ikke en plan eller lignende. Overordnet spiser jeg sundt - en masse proteiner og grøntsager - men der er bestemt også plads til en masse kulhydrater, rødvin og chokolade. Og så må man ikke glemme bland selv-slik.

Cecilie Sejlings dag i kosttilskud

Hvilket proteinindtag stræber du efter?

Jeg stræber ikke efter noget bestemt proteinindtag, men jeg sørger selvfølgelig for at spise proteinrig kost hver dag.

Er der et øjeblik, du er særligt stolt af?

Der er flere øjeblikke, som springer frem for mig. Det første er, at jeg er skide stolt af at have født min søn uden bedøvelse. Det er sgu sejt, hvad sådan en kvindekrop kan!

På et andet plan har jeg mange oplevelser fra danseverdenen, jeg er meget stolt af – såsom DM, EM og VM. Fitnessmæssigt må det være, da jeg stillede op i bikini fitness tilbage i 2014. Der er det selve rejsen og processen, jeg er stolt af, fordi sceneoplevelsen på ingen måde var ny for mig på grund af mine mange års erfaring med dans.

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

Det er svært at beskrive den perfekte dag fra start til slut, men der er nogle punkter, som jeg gerne vil have opfyldt – for så er jeg godt på vej:

  • Når jeg har sovet godt om natten - #livetsommor.
  • Når jeg er glad og i godt humør. Det er jeg heldigvis for det meste.
  • Når jeg er sammen med mennesker, der gør mig glad og giver mig positiv energi.
  • Når min dreng kysser mig og putter sig ind til mig.
  • Når jeg får trænet eller løbet en dejlig tur ude i den friske luft.
  • Når jeg har styr på alting. Jeg er overdrevet perfektionistisk og kan på ingen måde klare løse ender eller rod omkring mig.
Cecilie Sejling - Pastagryde
Cecilie Sejling - Løb
Cecilie Sejling - Protein Ice Coffee

Hvilke kosttilskud/produkter bruger du fra Bodylab?

Jeg er især glad for de proteinbarer, som Bodylab producerer – og det er alle afskygninger af dem. De er geniale at have med på farten og kan bruges som mellemmåltid. Desuden er Protein Crispies altid en del af diverse salater hjemme hos os.