• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Bodybuildere og doping - hvem, hvad og hvordan?


Skrevet af Brian Henneberg

Bodylab lavede for nyligt en online undersøgelse, der havde til formål at kortlægge holdningerne til doping i fitnessmiljøet.

Denne undersøgelse kan læses her. Som supplement til denne undersøgelse vil jeg i denne artikel præsentere resultaterne fra tre andre, udenlandske undersøgelser, hvor man har set på de dopingmetoder bodybuildere bruger.

Man kan spørge sig selv om Bodylab kan forsvare at publicere en artikel der kan betragtes som en guide til doping, men denne artikel er for det første baseret på studier der ligger frit tilgængeligt på nettet for alle, og alle der har interesse i at tage doping kan uden større besvær finde frem til langt mere detaljeret viden om doping på andre hjemmesider. For det andet er der unægteligt et stykke vej fra at læse om doping på Bodylabs hjemmeside, til at begynde en kriminel løbebane ved at bestille ulovlige stoffer på nettet, afvente postens komme med angstens sved på panden og derefter skyde tvivlsomme medikamenter direkte ind i sin ellers sunde krop. Jeg vil stille mig kritisk over for den tankegang at en artikel på Bodylab, er dråben der får bægeret til at flyde over, og skubber folk i gryden med trylledrik.

Steorider

Formålet med artiklen er ikke at være en guide til doping og skal ej heller betragtes som en opfordring til at tage doping. Jeg har skrevet artiklen for at imødekomme den store interesse der er for, hvilke dopingmetoder bodybuildere egentlig anvender i praksis. På Facebook, Bodybuilding.dk og andre steder hvor folk diskuterer træning online, bliver der ofte postuleret dit eller dat om hvilke stoffer diverse bodybuildere tager og hvilke uhyrlige doser de benytter. Denne artikel skal betragtes som et indspark i denne debat og er møntet på den store flok af fitnessudøvere, der interesserer sig for præstationsfremmende midler, uden på nogen måde selv at have interesse i at tage dem. Undertegnede hører selv til denne kategori. 

Med det sagt, vil jeg hoppe videre til studierne.

Det første studie (Perry et al.) var en anonym onlineundersøgelse som inkluderede 207 vægtløftere og bodybuildere, rekrutteret via annoncer og links på diverse fitness- og bodybuildingrelaterede hjemmesider. Deltagerne var i gennemsnit 27 år gamle; havde trænet i 8 år; brugte ca. 7½ time om ugen på at træne, og var enten konkurrerende bodybuildere (19), konkurrerende vægtløftere (16), ikke-konkurrerende bodybuildere eller vægtløftere (174) eller andet (37). Dette giver mere end 207, men det skyldes at flere af deltagerne var med i flere kategorier.

De medikamenter som disse atleter brugte har jeg linet op i skemaet herunder:
 
Tabel over doping


I gennemsnit brugte hver deltager i studiet 3.1 forskellige dopingstoffer i deres seneste cyklus og næsten halvdelen brugte enten Sustanon, Nandrolone decanoate eller begge. Til sammenligning tog hver deltager i undersøgelsen i gennemsnit kun 2.7 forskellige kosttilskud. Dosis på de enkelte stoffer samt cykluslængde fremgår af nedenstående tabel.
 
Tabel over dopingtyper


Ud over disse anabolske stoffer indtog mange deltagere i undersøgelsen også andre stoffer. Disse inkluderede f.eks. fertilitetsmedicin, astmamedicin, midler til kvinder i overgangsalderen (østrogenhæmmere), medicin til patienter med nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen, væksthormon, insulin, medicin der øger kroppens naturlige produktion af testosteron, midler mod hårtab og diabetesmedicin. Alt i alt en skøn, skøn cocktail af medikamenter som deltagerne indtog, enten fordi de var overbeviste om at det gav store muskler, eller for at mindske bivirkninger ved de andre dopingpræparater de indtog.

Desuden indtog ca. 1/4 af deltagerne en eller anden form for efedrinholdigt produkt. Sandsynligvis for at få fedtprocenten ned og give et SYGT FOKUS til træning.

Citat elementFormålet med artiklen er ikke at være en guide til doping og skal ej heller betragtes som en opfordring til at tage doping


Bodybuilder

Mht. selvrapporterede fysiske bivirkninger af denne dejlige cocktail af medicin, så angav 35 % at de havde fået akne; 10 % havde meget vand i kroppen; 8 % havde testikulær atrofi; 7 % havde bitch tits; 5 % havde fedtet hud; 4 % havde forøget hårtab og 4 % havde forhøjet blodtryk. Derudover var der en række andre bivirkninger hos få af deltagerne som f.eks. impotens, hovedpine, øget svedtendens og hurtigere hjerterytme.

Ser vi på de selvrapporterede psykiske bivirkninger, så angav 11 % at de hurtigere blev irriterede; 11 % var mere aggressive; 12 % havde bedre humør; 6 % havde dårligere humør; 6 % havde humørsvingninger; 11 % havde øget sexlyst; 4 % havde reduceret sexlyst og 6 % led af søvnløshed. Ting som bedre humør og øget sexlyst hørte typisk til de perioder hvor deltagerne var ON (når de tog steroider), og perioder med mindre sexlyst og dårligt humør hørte til OFF perioderne.

Det er jo ikke til at vide om disse fysiologiske og psykiske forandringer har noget med stofferne at gøre. De ting jeg præsenterer her er blot deltagernes diagnosticering af dem selv, og de sammenhænge de selv mener der er mellem tingene. Det er muligt at de tager fejl.

33 % af deltagerne i undersøgelsen levede op til de kriterier der skal være opfyldt for at stille diagnosen ‘Afhængighed af dopingstoffer’. For at stille den diagnose (i det amerikanske sundhedssystem) skal man kunne svare ja til 3/9 af disse spørgsmål:
 
Tabel over doping


Rykker vi videre til den næste undersøgelse (Hackett et al.) så var den ikke helt så omfattende. Der var dog stadig 127 konkurrerende bodybuildere der deltog i studiet. Deltagerne var i gennemsnit 28 år; de var 177 cm høje og vejede 97 kg.

I denne undersøgelse rapporterede 76.7 % af de deltagere der stillede op i amatørbodybuildingkonkurrencer, at de tog steroider. Her brugte deltagerne i gennemsnit 3.6 forskellige præparater. De mest almindelige stoffer her var også nandrolone (48.1 %), Sustanon 250 (46.4 %), boldenone (42.8 %) og testosteron (36.5 %). Også her tog deltagerne andre former for medicin for at modvirke bivirkninger.

Citat elementSamlet set giver de tre studier et billede af en gennemsnitlig dopingbruger, der er engageret i motionsbodybuilding eller i de nedre lag af konkurrencebodybuilding


Kanyler og vægtskiver



I den sidste undersøgelse (Ip et al.) fik man svar fra 506 brugere af steroider. Gennemsnitsalderen var ca. 29 år; BMI var ca. 30; de havde trænet i 9.4 år og de trænede 6.8 timer om ugen. Deltagerne i dette studie brugte i gennemsnit omkring 11 forskellige præstationsfremmende stoffer (heri inkluderet både steroider, stoffer mod bivirkninger og diverse kosttilskud). Antallet af forskellige steroider var i gennemsnit 2.3.

Steroidedosis for disse deltagere lå samlet set på 1188.2 ± 1077.1 mg/uge. Deres cyklusser var typisk 10.7 ± 4.6 uger ON (på steroider) og 20.4 ± 28.3 uger OFF. De mest brugte stoffer var testosterone enanthate (41.1%), methandrostenolone (27.7%), trenbolone (20.8%), testosterone cypionate (20.2%), nandrolone (19.0%), testosterone propionate (16.0%), boldenone (15.0%), testosterone mix (14.4%) og oxandrolone (8.7%). 

I denne undersøgelse spurgte de også ind til baggrunden for at tage steroider og her fik man følgende svar:
 
Tabel over doping


1 = slet ingen betydning; 2 = ikke så vigtigt; 3 = lidt vigtigt; 4 = vigtigt; 5 = meget vigtigt

Ift. selvrapporterede bivirkninger så angav deltagerne i denne undersøgelse at lide af følgende: akne (52.4%), testikulær atrofi (51.0%), smerter fra injektionssteder (42.5%), væskeophobning (33.8%), øget blodtryk (32.4%), humørsvingninger (23.9%), søvnløshed (23.1%), strækmærker (19.0%), bitch tits (15.6%), impotens (13.4%), forhøjet kolesterol (10.9%) og hårtab (10.1%). Der var kun 11.5% of brugerne som ingen bivirkninger havde. Alligevel svarede 93.3 % af de havde planer om at fortsætte brugen af steroider.

I denne undersøgelse var det 23.4 % af deltagerne der kvalificerede som værende ‘Afhængig af dopingstoffer’ ud fra det spørgeskema de også brugte i det første studie vi så på.Og det var vist det. Samlet set giver de tre studier et billede af en gennemsnitlig dopingbruger, der er engageret i motionsbodybuilding eller i de nedre lag af konkurrencebodybuilding. Et sammensurium af medikamenter, bivirkninger og mere eller mindre afhængighed af stofferne ser ud til at være det skønmaleri vi kan male.

Jeg har bevidst undladt at smide for mange fortolkninger ned over tallene, men i stedet blot valgt at præsentere de rå fakta. Man kan dog hurtigt komme til at sidde med spørgsmålet: Hvorfor overhovedet begynde på et så idiotisk projekt, hvor man pumper sin krop fuld af unødvendige lægemidler og andre bizarre stoffer, i en absurd jagt på superhuman muskelmasse? Dette har Thomas Jagd, Ander Nedergaard og jeg selv forsøgt at finde svar på i disse artikler:

Elefantens motivation
”At krudte den, eller ikke at krudte den – Dét er spørgsmålet”
Kontroversielle kroppe

Citat elementEt sammensurium af medikamenter, bivirkninger og mere eller mindre afhængighed af stofferne ser ud til at være det skønmaleri vi kan male
 

Referencer

Perry PJ, Lund BC, Deninger MJ, Kutscher EC, Schneider J. Anabolic steroid use in weightlifters and bodybuilders: an internet survey of drug utilization. Clin J Sport Med. 2005 Sep;15(5):326-30.

Hackett DA, Johnson NA, Chow CM. Training practices and ergogenic aids used by male bodybuilders. J Strength Cond Res. 2013 Jun;27(6):1609-17.

Ip EJ, Barnett MJ, Tenerowicz MJ, Perry PJ. The Anabolic 500 survey: characteristics of male users versus nonusers of anabolic-androgenic steroids for strength training. Pharmacotherapy. 2011 Aug;31(8):757-66

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: