• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Batter det noget at få en personlig træner?


Skrevet af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Træner du på egen hånd eller har du en personlig træner, der har styr på din træning og følger dine fremskridt? Der er rigtig mange der vælger at få en personlig træner tilknyttet, men der er endnu flere der bare går ned i centret og går i gang på egen hånd.

I et nyt studie (1) ville man se på, hvad en personlig træner betyder for den intensitet man vælger til sin træning. Vælger man tungere vægte, og giver man den mere gas, når man har en træner der tilrettelægger ens træning?

Personlig træner

Kort om studiet:

I studiet rekrutterede man 46 kvinder som bestod af to grupper. Den ene gruppe (27 deltagere) var vant til at træne selvstændigt, og den anden gruppe (19 deltagere) var vant til at træne sammen med en personlig træner. Forskerne tog med hver enkelt kvinde ned i hendes sædvanlige center og satte hende til at lave brystpres, benpres, leg extensions og seated rows. I begge grupper blev deltagerne bedt om at vælge en vægt de sædvanligvis brugte når de skulle tage 10 reps. Deltagerne fik lov til at justere vægten lidt op og ned, og når de endegyldigt havde besluttet sig for en vægt, udførte de 10 reps og man noterede vægten ned sammen med deltagernes opfattelse af hvor hårdt det havde været (RPE).

Efter man havde været alle fire øvelser igennem, fik deltagerne en pause og så gik man over til at teste deres 1RM på alle øvelserne. Efterfølgende lavede man nogle beregninger, hvor man sammenlignede deltagernes 1RM med den intensitet de havde valgt under deres træning.

Hvad fandt man ud af?

Studiet viste at de kvinder der var vant til at træne med en personlig træner (PT), konsekvent valgte tungere vægte end de kvinder der plejede at træne alene (non-PT). I benpres lå intensiteten i PT-gruppen på 50% mod 41% i non-PT-gruppen. I brystpres var tallene 57.4% vs. 48%; i seated rows var den 56% vs. 42% og i leg extensions var intensiteten 43% i PT-gruppen mod 38% i non-PT-gruppen. Den gennemsnitlige intensitet i PT-gruppen var 51.4%, mens den var nede på 42.3% i non-PT-gruppen.

Figur
LP = benpres; CP = brystpres. LE = leg extensions; SR = Seated rows. Fra: Ratamess et al. 2008

Også deltagernes opfattelse af hvor hårde de enkelte sæt var (RPE), var højere i PT-gruppen.

Figur
LP = benpres; CP = brystpres. LE = leg extensions; SR = Seated rows. Fra: Ratamess et al. 2008

Hvad kan vi bruge disse resultater til?

Der var en klar tendens til at de kvinder, der trænede under supervision af en personlig træner, havde tendens til at vælge tungere vægte og give den mere gas til træning (acceptere hårdere sæt). Det er dog bemærkelsesværdigt at selv de kvinder der trænede med en personlig træner, valgte forholdsvis lette vægte <60% af 1RM. Man kan sagtens opnå muskelvækst og øget styrke ved at vælge så lette vægte, men så skal man altså ikke stoppe efter 10 reps, men gerne køre til failure eller i hvert fald tæt på failure. Der er derfor en god sandsynlighed for, at mange af kvinderne i studiet ikke får det store ud af deres anstrengelser i centret, på trods af en personlig træner. 

Hvorvidt resultaterne fra dette studie kan overføres til mænd er nok tvivlsomt, da en del af kvinderne i dette studie, i en spørgeskemaundersøgelse, som også blev lavet i forbindelse med studiet, gav udtryk for at de var bange for at blive for muskuløse (38% af dem der trænede alene og 16% af dem der trænede med en personlig træner). Dette plejer ikke at være et issue hos mænd. Der er derfor nok en tendens til at mænd vælger tungere vægte, også på egen hånd, men det kan ikke udelukkes at der også går mænd derude, som ville give den mere gas til træning, såfremt de fik en personlig træner til at ånde dem i nakken.

Studiet viser altså at kvinder har tendens til at give den mere gas til træning, hvis de har en personlig træner, men at dette ikke er nogen garanti for at træningen bliver optimeret. Det kan derfor være en god idé at teste sin styrke løbende, måske ikke ved at lave 1RM forsøg (her er skadesrisikoen i mange øvelser ofte for stor til at det er risikoen værd), men måske bare ved at lave 5RM forsøg og så f.eks. beregne sin 8RM, 10RM og 12RM. Hvis man aldrig har testet sin styrke for at se hvor stærk man i virkeligheden er, så vil man ofte, især som kvinde, have en tendens til at vælge for lette vægte, og dermed ender man ud med suboptimale resultater.

Citat elementKvinder har tendens til at give den mere gas til træning, hvis de har en personlig træner
 

Kilde:

(1) Ratamess NA1, Faigenbaum ADHoffman JRKang J. Self-selected resistance training intensity in healthy women: the influence of a personal trainer. J Strength Cond Res. 2008 Jan;22(1):103-11.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: