Evidensniveau: III
Arginin er en aminosyre, der spiller en rolle ift. dannelsen af kreatin, udskillelsen af væksthormon og produktionen af nitrogenoxid. Arginins rolle ift. kreatindannelse er minimal, mens effekten på udskillelse af væksthormon er veldokumenteret. Det er dog tvivlsomt, om det så betyder, at der er noget ekstra muskelvækst at hente, ved at kombinere træning og indtag af arginin. Arginin indgår ofte i de såkaldte NO-boostere, hvis formål er, at øge blodgennemstrømningen i de arbejdende muskler, ved at øge produktionen af nitrogenoxid. Nitrogenoxid virker som signalstof og får den glatte muskulatur i blodkarrene til at slappe af, hvorved blodgennemstrømningen stiger. Der er dog indtil videre ingen studier, hvori man har kunnet registrere denne teoretiske effekt.
Studier viser
Der findes studier, der har vist forbedringer på præstationsevnen ved indtag af arginin, men der findes lige så mange, hvori man ingen effekt har set. Der findes endda et studie, hvor man har observeret negative resultater, i form af nedsat udholdenhed. Når man ser på litteraturen er der flere steder rapporteret om bivirkninger i form af næseblod, diarré, kvalme og maveproblemer. Dette ses dog fortrinsvist ved meget høje doser på over 20 g.
Effekt
Blandede resultater/ingen effekt
Lignende kosttilskud
Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: