• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Anmeldelse: Anne Bech – Tab dig hvor du vil

Af Brian Henneberg



Billede fra: ereolen.dk
 

Anne Bech – Tab dig hvor du vil

Hold da helt fest Anne, endnu en bog? Du kan jo sprøjte slankebøger ud hurtigere end Hollywood kan sprøjte superheltefilm ud. Og det siger ikke så lidt i de her år.

Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg anmelder dine ’bøger’, så vi må hellere komme i sving. Titlen denne gang er meget, hvad skal vi sige, ’myte-agtig’. ’Tab dig hvor du vil’ lyder som noget dejligt, 80’er-agtigt, punktforbrændings vrøvl, men hey, jeg er klar over, at bogtitler skal vinkles hårdt og sættes på spidsen før idioter gider købe lortet, så det er fair nok. Du er ikke den første der har fundet på en dum titel til deres bog.


Billeder fra: pinterest.com/liberalamerica.org

Jeg lader tvivlen komme dig til gode og går ud fra, at der ikke er tale om punktforbrænding, som er en myte der efterhånden er blevet aflivet godt og grundigt.

Målet med Annes nye bog er, at vise dig, hvordan du kan komme af med de 3-5 kg der sidder på det Bamse nok ville kalde dit aller stædigste sted.
Stædige kilo skyldes ifølge Anne tre ting:
  • Genetisk kropsbygning
  • Hormonelle ubalancer
  • Stenaldermenneskets evne til at overleve
     

Det lyder allerede pissespændende ikke?

Og dog. Personligt blev jeg allerede her en smule træt. Kun 3 sider inde i bogen. Og det blev ikke bedre da jeg læste videre. Indledningsvis er der lidt af det sædvanlige halv-videnskabelige mumbo jumbo om uspecificerede hormonelle ubalancer som skyldes vores moderne livsstil, og som åbenbart ikke er alvorlige nok til at kræve lægelig indblanding, men som snildt kan ordnes med lidt tips fra en random slankeekspert.

Der er også lidt snak om, hvorfor slankekure ikke virker. Det beskriver Anne med denne gyldne sætning: ’Hvis du har spist så lidt du kan for at tabe dig, så virker det i en periode lige indtil det ikke virker mere’. Det er kraftedeme en analyse der vil noget. At Annes bog så selv er en ganske klassisk slankekur på 10 uger, er en omgang contradictio in adjecto-agtig selvfornægtelse, som Anne ikke fanger. Men det er en selvfornægtelse, Anne har praktiseret lige siden hendes første bog udkom, og hvorfor ændre på noget der tilsyneladende fungerer.

Også Annes kæphest ’drik rætti meget vand’ er med i denne bog. Denne gang formulerer hun det således: ’Drik vand så kroppen ikke også gør som en kamel og holder på vandet’. Jamen altså Anne din lille poet, sikke sprogbilleder du kan tegne.

Titlen ’Tab dig hvor du vil’ dækker over, at Anne har udvalgt fire klassiske steder, hvor man kan være for tyk: Mave, lår, arme og baller. Og hun giver så en række forklaringer på, hvorfor man er for tyk netop disse steder, og hvad man kan gøre ved det. Anne bruger ca. en halv bog på at bygge op til dette, men vi springer bare direkte til det i denne anmeldelse. Så kan vi tage resten bagefter.

Hvorfor er du fx tyk på armene? Jo, det er fordi hormoner giver armdeller. For lidt væksthormon, for lidt progesteron og for meget omsætning af testosteron til østrogen i kroppen giver tykke arme. Jeg citerer: ’Føles fedtet på dine arme ’hårdt’ og efterlader det røde mærker når du niver dig selv, så er dit fedt hormonelt og inflammatorisk fedt.’ Løsningen på dette er fx at tørbørste dine arme med en hamphandske, spule dine arme med rigtig koldt vand og smøre dem med en chilicreme.



Jeg kunne godt skrive noget sjovt til dette, men det er vist ikke nødvendigt. Joken er indbygget i oplysningerne.  
Er du lårtypen skal du ikke træne for meget. Især ikke hvis du har tendens til væske i benene. Så vil for meget træning nemlig overbelaste systemet. Spinning er også dumt fordi du ’lukker af i hoften’ når du sidder på en cykel. ’Så samler væsken sig i lårene og de bliver større uden at resten af din krop bliver trænet’. Aerobic giver også ’stolpeben’. Jeg lyver ikke. Det står i bogen. En bog der bliver solgt. Til mennesker.

Er du numsetypen, dvs. en af dem med en tyk numse, så skal du skiftevis løbe intervaltræning og en lang tur på 5-8 km. Lår-typen skal kun løbe langt hver tredje gang.


Billede fra: troll.me

Skal du have slanke lår skal du spise efter det Anne kalder THE GOLDEN 8: Grøntsager, kød, nødder, æg, olie, skyr, bær og intet andet. Tæl dem lige. 1,2,3,4,5,6,7…æh, okay. Intet andet er åbenbart nr. 8. Ha ha Anne. Din snedige rad. Hvor er du fuld af narrestreger. Fitnessekspert OG skælmsk ordgøgler, jamen altså Anne, må vi andre lige være her. Jeg elsker at skyr nærmest er blevet sin egen fødevaregruppe. Vi mangler faktisk bare at få skyr ophøjet til at være sit eget grundstof, så er verden fuldendt.



Anne stiller også spørgsmålet: ’Kan cremer give slankere lår?’ Anne svarer, at det kan godt være sådanne cremer findes, men hun har ikke set dem endnu. Altså bortset fra den chilicreme hun lige selv har anbefalet 4 sider tilbage. Men altså, det var jo til armene fjollerøv. Ikke til lårene.

Har du en tyk mave, jamen så er der også en forklaring på dette. Dårlig fordøjelse giver fx mere mavefedt. Væske med bobler kan være med til at give en dårlig fordøjelse da bobler virker som gær i maven. Er fedtet på maven hårdt og efterlader det røde plamager som hvis du har nevet dig selv, så er det ikke hormonelt og inflammatorisk fedt, som tilfældet var med armene. Nu er det i stedet ’stressfedt’ som ’smelter’ hvis du skruer ned for stressniveauet i dit liv.

Jeg er snart ved at løbe tør for fjollede billeder. 

Anne er heldigvis ikke hoppet på myten om, at mavebøjninger giver dig en slankere mave. Hun har derimod opfundet sin egen myte om, at god koordination smelter fedtet på maven. Som hun skriver: ’Hvis dit fedt primært sidder på maven er det vigtigt, at du laver øvelser der stiller krav til din koordination og styrker din kropsbevidsthed. Grunden til, at fedt sætter sig på maven er højst sandsynligt, at kroppens over- og underdel ikke har god nok kontakt.’

Jeg tror det er højst sandsynligt, at det er noget af det mest bizarre pis jeg nogensinde har læst.

Den rigtige træning til de forskellige problemområder kan ifølge Anne gøre din kropsform mere symmetrisk. Yes! Mere symmetrisk. Kæft hvor har jeg hørt mange kvinder sige sætningen: ’Ej altså, jeg er bare så usymmetrisk. Kan jeg ikke træne og slanke mig mere symmetrisk?’ Det kan du sagtens lille ven. Med Annes patenterede symmetriprogram.

Der er to ting, der er meget gennemgående i Annes håndtering af problemområderne: Forbedret blodgennemstrømning og balance i hormonerne.

Ift. forbedring af kredsløbet som fedtforbrændingsmekanisme så er der, som dette studie viser, rent faktisk noget at hente. Problemet er bare, at det er ganske mikroskopisk. Måske har Anne læst for mange artikler på T-nation af Lonnie Lowery, som er stor fan af ’øget blodgennemstrømning giver bedre fedtforbrændings’-myten.

’Ubalance i hormonerne’ er så let en forklaring at slynge ud. Usandsynligt mange guruer bruger dette trick uden at nogen af dem bliver konkrete. Skal man kunne udtale sig kvalificeret omkring, om nogen har ’ubalance i hormonerne’ kræver det imo at man tager blodprøver så man kan monitorere normalværdier og udsving over tid. Hos Anne er der ingen målinger af noget som helst. Det er bare formodninger og hjemmelavet generaliseret fysiologi. Det er simpelthen ikke godt nok, når man er en af Danmarks bedst sælgende slankeguruer.

Men måske er det bare mig der sætter forventningerne for højt. Det er nok ikke Journal of Strength and Conditioning Research, Anne prøver at konkurrere med, men nok nærmere Ude og Hjemme. Og så er det vel fair nok, at niveauet er derefter.

Anne har igen sin metaforiske taburet med, med de tre ben som er kost, livsstil og træning. Dem der har læst min anmeldelse af ’Fit på 100 dage’, kan måske huske, at det er den taburet der vælter, hvis ét af benene mangler. Man kan argumentere for, at kost og træning hører under livsstil og at taburetten derfor reelt set kun har ét ben, men altså, så bliver metaforen jo lidt små-dum, så lad os bare beholde alle tre ben.

Anne saver dog selv benene af et stykke inde i bogen, hvor hun konkluderer, at hormonerne faktisk er vigtigere end kost og træning. Med rod i hormonerne kan du nemlig træne og spise til et 12-tal uden at der sker noget som helst. Kæft nogle potente fucked up hormoner hun, har hende Anne. Men stadigvæk; du behøver ikke gå til læge. Det er fint nok. Bare lad Anne om sagen. Hun skal nok få styr på de hormoner.

Selve træningen er Annes sædvanlige FIT-træning, som de stakkels bogkøbere også blev sat til at lave i ’Fit på 100 dage’. Og pludselig efter hvad, fire bøger eller noget i den stil uden nogen forklaring, har Anne pludselig valgt at underrette os om, hvad hendes FIT-metode egentlig dækker over. FIT står for Firming Intensive Training. Det er første gang jeg har hørt det, og jeg har trods alt læst Annes bøger rimelig grundigt igennem.

Anne skriver flere gange, at det handler om ’muskelopbyggende træning, uden at du får decideret større muskler’. Hvordan den lige skal tolkes, og hvordan det er fysiologisk muligt, aner jeg ikke. Jeg ved heller ikke hvad Annes problem er med muskler, men hun kan sgu ikke lide dem.

Når du skal træne efter Annes Firming Intensive Training, skal du kunne holde styr på tiden, og her er det vigtigt at du har, og jeg citerer: ’et ur der kan bippe’. Okay Anne. Jeg køber et ur der kan bippe. Og lige bagefter en walkman, og så en af de dersens nye VHS maskiner. Mon ikke vi kunne skaffe en eller anden form for app til vores telefon der kan bippe i stedet for at spørge urmageren om han har fået nogle nye fede Casio med lommeregner på lager.


Billede fra: cache.wists.com

Bortset fra digitaluret, er det 100 % det samme træning som i sidste bog. Vandflasker i en sportstaske og alt det der gøgl. Der går let en halv bog med billeder af Anne og beskrivelser af øvelser med fucking fede navne som ’Crunch på stol med benløft og hop’, ’Walk-out med tap’, 'Crunch i håndstand med håndklæde’ og den kryptiske ’Armgang på fødderne’.

I bestræbelserne på at forbedre blodgennemstrømningen anbefaler Anne også zoneterapi. Som hun skriver: ’Mærker du et behov for zoneterapi, der kan lindre, hvad der tynger din krop, så prøv at få bestilt en tid. Det vil gøre din cirkulation, dit stressniveau, din velvære og dine præstationer SÅ meget bedre.’ Sidst jeg mærkede et behov for zoneterapi var nok ca. ... aldrig nogensinde. Men hvis det kan gøre min ikke-nærmere-specificerede ’cirkulation’ og ’præstation’ bedre, jamen så må jeg sgu da hellere få bestilt en tid.

Senere i bogen skriver Anne dog, at det ikke behøver være en professionel zoneterapeut. Det kan også bare være din kæreste der trykker dig lidt under fødderne. ’Det gør en forskel!’ Det er med til at give dig slankere lår. Jo jo. Via øget blodcirkulation. Er du stadig ikke med? Øget blodcirkulation hjælper området med at komme af med ophobet væske og affaldsstoffer = slankere ben. Nu må du da for fanden snart være med. Er du retarderet eller hvad? Logic people!

Anne er også en pisse god motivator. Fx har hun dette spol-fremad tip, hvor 5 min på magisk vis bliver forvandlet til 10 uger: ’Når projektet bliver for hårdt og uoverskueligt, så tag 5 min. Sæt dig ned. Luk øjnene. Og sig til dig selv: Én ting ad gangen. Én time ad gangen. Én dag ad gangen. Lige pludselig er der gået 10 uger og så klarede du det.’


Billede fra: 38.media.tumblr.com

Anne er begyndt at gå lidt mere op i forskning kan jeg se, for hun bruger ofte sætningen: ’Forskning viser…’ eller noget lignende. Fx er der ifølge Anne forskning der viser, at det kræver mere energi af din krop at nedbryde proteiner end du får når du indtager det, og at en lille teskefuld kokosolie i din morgenkaffe, optimerer din fedtforbrænding og får din krop til at frigive energi bedre resten af dagen. Desuden nævner Anne, at fedt fra mælkeprodukter giver ro til stressede nerveender. Annes referencer er dog som altid ikke-eksisterende og jeg har derfor ikke kunnet finde disse revolutionerende studier. Hvis du læser med Anne, så er jeg meget interesseret i disse studier, så vil du ikke lige være en nusergøj og sende dem til mig. På forhånd tak.

Når det kommer til kosten, så holder Anne fast i sin unikke måde at stave glykæmisk på som hun første gang introducerede i ’Guide til Gudindekrop’. Fx skal du aldrig nogensinde spise kornprodukter fordi de har et højt glykemisk indeks og giver dig oppustet mave. Sprogfornyelse OG tips der ikke er særligt dumme. Jamen stop nu med alle de gaver Anne, vi kan snart ikke klare flere guldkorn.

Vanen tro har Anne også en række revolutionerende kostråd. Fx er der en tommelfingerregel omkring hvad du må spise på denne slankekur:
’Hvis det er grønt, knaser som en grøntsag og har vokset i jorden, så må du spise det’. Her skal jeg lige advare mod både pigæble, galnebær, høst-tidløs, guldregn og bulmeurt, som måske nok er grønne, knaser og har vokset i jorden, men som samtidig er pissegiftige. Det er ikke fordi jeg tror at du, kære læser af Annes bøger, er komplet idiot, meeeen, bare det at du har købt en af Annes bøger gør, at jeg føler det bydende nødvendigt med denne botaniske advarsel.

Sukker må du til gengæld ikke spise fordi, og jeg citerer: ’fordi sukker gør dig tyk.’ Sådan! Ikke så meget pis og nuancer. Bare sukker = fucking tyk. Don’t do it!
http://www.youtube.com/watch?v=02qdEfPZrJw&t=1m4s

Lightprodukter er også djævlens værk fordi lightprodukter indeholder så mange tilsætningsstoffer, farvestoffer og andre skjulte skurke, at det ikke er noget vi bør påvirke vores hormonsystem med.

Kostplanerne fylder de sidste 20 % af bogen og består mestendels af måltider der ville få KZ-fanger til at tabe sig. Et eksempel er en random mandag:
 - Morgen: Rødbedesmoothie
 - Frokost: Kålwrap med 150 g kylling
 - Aften: Hvid fisk med vendt kål
Sådan. Ca. 500 kcal bitches! Tag den genstridige mavefedt!

Eller denne random detox-lørdag:
 - Morgen: Rødbedejuice
 - Snack: Gulerodsjuice
 - Frokost: Spinatsmoothie
 - Aften: Blomkålssmoothie

Oh yeah! #VarigeLivsstilsændringer

Til sidst er der Annes opskrifter, der som altid er en kulinarisk fest. Fx denne opskrift på dampet spidskål. Jeg opsummerer lige kort: Tag spidskål. Skær i stykker. Put i kogende vand. Tag op. Spis.




Så er der serveret. I ringer bare fra Spise med Price, hvis der er noget I ikke kan finde ud af. Så kan Anne skære noget kål i stykker og putte det på en tallerken for jer. Billede fra: us.123rf.com

Bemærkninger om, at marietidsel og mælkebøtter virker leverrensende og hjælper på dårlig udrensning, samt at fodbad med Epsom-salt (whatever the fuck that is) er udrensende, vil jeg slet ikke kommentere på. Den slags heksekunst er altid obligatorisk stof i Annes pensum.

Anne har en faktaboks et sted, hvor hun skriver: ’Vidste du at omkring 13 mio. kvinder verden over binder løbeskoene og kommer afsted regelmæssigt?’ Nej det vidste jeg fandme ikke.13 mio? På verdensplan? Arhhhh Anne. Det var satme ikke mange. Kan vi ikke aftale at du i din næste bog har en enkelt side sidst i bogen der hedder ’Kilder’. Det kunne være kodylt hyl, hvis du hoppede med på denne nymoderne trend der gør det muligt at faktatjekke på dine til tider lidt småbizarre påstande.

Nogle steder bærer bogen præg af, at Anne har udgivet jeg ved ikke hvor mange slankebøger i løbet af meget få år. Smed mens jernet er varmt og alt det der ja, men Anne skulle måske sætte tempoet lidt ned i hendes iver efter at udgive flere bøger end Danielle Steele, for denne bog virker altså lidt discountagtig. Det minder om en slankebog man får gratis med i denne uges udgave af Hjemmet, eller som man kan finde i de der ugens tilbud-stålstativer i Aldi, hvor de har lækre random ting som fleecejakker, lommelygter og hæksakse af tvivlsom kvalitet. Der er flere sætninger rundt omkring, der godt kunne trænge til at kærlig hånd. Fx denne her: ’Det vi er ude efter er træning så vi kan se den pæne krop frem, vi er skabt med.’ Huh?

Det er egentlig en meget symptomatisk sætning for Anne Bechs forfatterskab. Hendes bøger er nemlig fyldt med sætninger der reelt set ingen mening giver, men som alligevel lyder som noget der giver mening. Måske er hele Annes forfatterskab ét stort dadaistisk fitnessmanifest. Ophavsmanden til dadaismen, Tristan Tzara udtalte i 1915: ’Det intelligente menneske er nu ren standard. Det, vi mangler, er idiotiet. Dada bruger alle sine kræfter på at etablere idiotiet overalt.’ Shit Anne. Det er først nu jeg ser det. Du er jo en dadaistisk kunster, med slankekuren som dit lærred.



Nå, skal vi ikke stoppe mens legen er god. Jeg vil slutte af med at konkludere, at når du er færdig med din strenge 10-ugers ’Tab dig hvor du vil’-kur, er du nok ret oplagt til at få noget ordentlig mad og dermed blive tyk igen, og så passer det lige med at Anne udgiver en ny bog. ’Spis dig fit’ udkommer den 27 december 2015, så Anne kan lukrere på alle de tykke kvinder, der har dårlig samvittighed oven på julens udskejelser. Og når den bog heller ikke giver resultater, så kan du glæde sig til efteråret 2016, hvor Anne udgiver kalenderbogen ’365 dage med sundhed og velvære’.

Vi glæder os allerede Anne.   
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

92.800+

Kontakt

  • bodylab.dk
  • bodylab.fi
  • bodylab.no
  • bodylab.se