Søg
Indkøbskurv Kurv


Skrevet af Rasmus Thorup

Proteinpulver får ofte hug i medierne og diverse debatter for, at det er spild af penge, unødvendigtog dårligt for nyrerne.

I kommentarfeltet til disse indslag,  finder man også påstande om, at proteinpulver er kemisk og unaturligt.
 
I denne artikel ser vi nærmere på om det er hold i disse påstande.

Påstand 1: Proteinpulver er unødvendigt og spild af penge

Er der noget der hives frem igen og igen af medier, så er det at proteinpulver er unødvendigt og spild af penge i forhold til træning. Det samme skrives ofte om proteinbarer.
 
Det er både rigtigt og forkert.
 
Proteinpulver er grundlæggende unødvendigt. Man behøver det ikke for at få resultater fra sin træning. Det er aldrig noget vi har lagt skjul på – heller ikke selvom vi er forhandler af netop proteinpulver.
 
For hvorfor skulle vi lyve om det?
 
Vi ønsker ikke at få noget, der ikke er nødvendigt til at fremstå som livsnødvendigt. Det er utroværdigt og imod vores værdigrundlag, som blandt andet baserer sig på at forholde sig til videnskaben.
 
Men sådan er det jo med mange fødevarer. Rigtig mange af dem er unødvendige. Vi behøver ikke meget af det vi indtager, hvis vi skærer det ind til benet. Men vi spiser og drikker stadig den slags fødevarer.
 
Hvorfor?
 
Det kan der være flere grunde til: nydelse, socialt samvær, smag, praktiske årsager og økonomi. Forskellige grunde som har bund i hvordan man er som person og hvilken hverdag man har.
 
I forhold til proteinpulver er der en række gode argumenter for at bruge det, som intet har med nødvendighed at gøre.

1) Økonomi: Proteinpulver er fx billigere gram for gram protein end kød og mælk er. Der er altså en økonomisk ’vinding’ ved at bruge proteinpulver, hvis man har et forholdsvis højt proteinindtag (som mange der træner jo har – og med god grund).
 
2) Praktiske årsager: Mange tager proteinpulver i en shaker med ned i træningscenteret for at drikke det efter træning, eller med på job, i skole eller lignende som et hurtigt proteinrigt mellemmåltid. For hvad er alternativet? Det er fx at tage proteinrige fødevarer der kræver køl (fx kød, mælk eller lignende) med. Det er både besværligt – og ofte heller ikke særligt lækkert efter opbevaring i tasken. Og som sagt også dyrere.
 
Proteinpulver er derfor enormt praktisk i forhold til at få dækket sit daglige proteinindtag. Det kan tages med overalt, det lugter ikke (der er sikkert nogle af jer der har prøvet at tage tun eller makrel med i skole – det er sjældent et hit blandt andre) og det kræver ikke køl.
 
3) Kvalitet: Valleprotein stammer fra mælk og proteinet i mælk er af særdeles god kvalitet. Det har et højt indhold af essentielle aminosyrer og BCAA, hvilket gør det til en af de bedste proteinkilder der findes (1).
 
Man kommer derfor ikke uden om, at kvaliteten af valleprotein er glimrende og derfor også et godt valg som proteinkilde.
 
Du har nemlig alt hvad du skal bruge i den ene proteinkilde, fremfor og skulle kombinere flere forskellige for at få en god aminosyresammensætning.
 
Proteinpulver er således ikke nødvendigt for at få store muskler, tabe sig eller få dækket sit proteinbehov, men der er stadig helt valide grunde til at bruge det, fx økonomi, komfort og kvalitet. Og det er disse argumenter vi som producent slår på.

Citat elementMan kommer ikke uden om, at kvaliteten af valleprotein er glimrende og et godt valg som proteinkilde


Proteinpulver

Påstand 2: Proteinpulver er ikke rigtig mad og unaturligt

Når snakken falder på proteinpulver i kredse hvor det ikke er almindeligt, vil man ofte høre folk sige noget i retning af: ”Proteinpulver er noget kemisk pulver og ikke rigtig mad”.
 
Der er en opfattelse af, at fordi proteinpulver er pulver – så er det ikke godt for os. Det er ikke ’rigtig mad’ og det er ’unaturligt’.
 
Det såkaldte ’naturlighedsargument’ er, desværre, vidt udbredt. Med denne logik i hånden påstås der, at det der er naturligt, er sundt for os, og det der er unaturligt er usundt for os.

Men denne logik er fuld af fejl og selvmodsigelser. Der er to sprængende punkter:
 
1) Naturlighed kan ikke defineres entydigt.
2) Der er ingen sammenhæng mellem en fødevares opfattede naturlighed og dens reelle sundhedsværdi.
 
Dette kunne der skrives en hel artikel om, og det har cand. scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, Morten Elsøe, også gjort her: Hvad har naturlighed med sundhed at gøre?
 
Mange glemmer også, at valleproteinpulver stammer fra mælk – det er blot isoleret og gjort til pulver. Men det betyder ikke, at det stammer mindre fra mælk af den årsag.
 
Ofte lader det ganske simpelt til at være det faktum, at det er i pulverform, der får folk til at reagere negativt på det. Den samme reaktion ses sjovt nok ikke, når andre fødevarer isoleres og gøres til fx mel.  
 
Man må gerne have den holdning at proteinpulver ikke er rigtig mad og unaturligt, men argumenterne holder ikke vand hvis man sætter dem på prøve.
 
I sidste ende er det ofte et spørgsmål om præference. Hvis man helst gerne vil spise alt sit mad og sit protein i fast form – så står det én frit for at gøre det. Vi opfordrer faktisk jævnligt til, at man først og fremmest sørger for at ens kost består af et godt fundament af solide fødevarer.
 
Proteinpulver vil altid være et supplement og vi har aldrig lagt op til andet.  Men valleproteinpulver består ubestrideligt af kvalitetsprotein og kan være med til at dække ens proteinbehov på en praktisk måde.

Citat elementMan må gerne have den holdning, at proteinpulver ikke er rigtig mad og unaturligt, men argumenterne holder ikke vand hvis man sætter dem på prøve


Proteinpulver

Påstand 3: Proteinpulver er usundt og dårligt for dine nyrer

Påstanden om at proteinpulver er usundt, hænger ofte sammen med opfattelsen af det som værende unaturligt. Men der er intet i den videnskabelige litteratur der bakker op om, at proteinpulver skulle havde skadelige effekter.
 
Tværtimod er det faktisk en del evidens for, at kvalitetsprotein, fx fra proteinpulver – kan have gavnlige effekter, såsom øget muskelproteinsyntese (2, 3 4) og øget muskelmasse (5, 6, 7). Og det kan hjælpe med at bevare muskelmasse under kalorieunderskud og opnå et fedttab (8, 9, 10, 11, 12, 13).
 
Dernæst høres påstanden om at proteinpulver – eller generelt højt proteinindtag – er skadeligt for nyrerne ofte i medierne.
 
Kigger man på den videnskabelige litteratur på området, så er der ikke hold i påstanden. Det kan du læse meget mere om i artiklerne her, her og her.
 
Hvis du blot vil have den hurtige konklusion så er den, at der ikke findes evidens for at proteinindtag i raske mennesker er forbundet med svækket nyrefunktion og har aldrig gjort det (14).
 
Derfor er det også en (vedholdende) myte der skal begraves. For der er ikke bevis for den.
 
Således er påstandene om at proteinpulver er usundt og dårligt for ens nyrer også ganske ukorrekte.

Citat elementHvis du blot vil have den hurtige konklusion så er den, at der ikke findes evidens for at proteinindtag i raske mennesker er forbundet med svækket nyrefunktion


Proteinpulver

Men det siger I jo bare fordi I sælger proteinpulver?

Vi er en virksomhed som lever af at sælge kosttilskud og fødevareprodukter, heriblandt proteinpulver. Det kommer vi ikke uden om og vi har aldrig benægtet at vi gerne vil tjene penge, akkurat ligesom alle andre virksomheder.
 
Og den kritik er berettiget nok – men det betyder ikke, at vi automatisk smider al integritet over bord.

Vi har meget tidligt i vores eksistens vedtaget en saglig grundlinje for vores kommunikation, som betyder, at vi forholder os til videnskaben. Det har fx resulteret i, at vi har udgivet flere atikler om studier der ikke nødvendigvis har et positivt udfald for nogle af de produkter vi sælger.
 
Det er vigtigere for os, at vores kunder kan stole på os og ved at den information de får fra vores side er troværdig. Derfor tager vi altid begge sider med.
 
Ligesom vi også gør her. Vi forsøger ikke at benægte, at proteinpulver ikke er nødvendigt for ens træning, men fokuserer i stedet for de argumenter der rent faktisk er for at bruge det.
 
Det vi dog aldrig vil være med til er, at der fremsættes uvidenskabelige og uretmæssige påstande om vores produkter, som ikke holder vand.

Citat elementDet er vigtigere for os, at vores kunder kan stole på os og ved at den information de får fra vores side er troværdig. Derfor tager vi altid begge sider med
 

Referencer:

(1) Schaafsma G. The protein digestibility-corrected amino acid score. J Nutr. 2000 Jul;130(7):1865S-7S. Review.
(2) Amino Acid Absorption And Subsequent Muscle Protein Accretion Following Graded Intakes Of Whey Protein In Elderly Men. Am J Physiol Endocrinol Metab. 2012 Apr 15;302(8):E992-9. doi: 10.1152/ajpendo.00517.2011. Epub 2012 Feb 14.     
(3) Ingestion Of Casein And Whey Proteins Result In Muscle Anabolism After Resistance Exercise. Med Sci Sports Exerc. 2004 Dec;36(12):2073-81.
(4) Whey And Casein Labeled With L-1-13Cleucine And Muscle Protein Synthesis: Effect Of Resistance Exercise And Protein Ingestion. Am J Physiol Endocrinol Metab.2011 Jan;300(1):E231-42. doi: 10.1152/ajpendo.00513.2010. Epub 2010 Nov 2.
(5) Effect Of Protein-supplement Timing On Strength, Power, And Body-composition Changes In Resistance-trained Men. Int J Sport Nutr Exerc Metab. 2009 Apr;19(2):172-85.
(6) The Effects Of Protein And Amino Acid Supplementation On Performance And Training Adaptations During Ten Weeks Of Resistance Training. J Strength Cond Res. 2006 Aug;20(3):643-53.
(7) The Effect Of Resistance Training Combined With Timed Ingestion Of Protein On Muscle Fiber Size And Muscle Strength.  Metabolism. 2005 Feb;54(2):151-6.
(8)  Whey Protein But Not Soy Protein Supplementation Alters Body Weight And Composition In Free-living Overweight And Obese Adults. J Nutr. 2011 Aug;141(8):1489-94. doi: 10.3945/jn.111.139840. Epub 2011 Jun 15.
(9) The Effects Of A Higher Protein Intake During Energy Restriction On Changes In Body Composition And Physical Function In Older Women. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2011 Nov;66(11):1218-25. doi: 10.1093/gerona/glr120. Epub 2011 Jul 27.
(10) Effects Of Whey Protein Isolate On Body Composition, Lipids, Insulin And Glucose In Overweight And Obese Individuals. Br J Nutr. 2010 Sep;104(5):716-23. doi: 10.1017/S0007114510000991. Epub 2010 Apr 9.
(11) Effect Of Protein-supplement Timing On Strength, Power, And Body-composition Changes In Resistance-trained Men. Int J Sport Nutr Exerc Metab. 2009 Apr;19(2):172-85.
(12) The Effects Of Protein And Amino Acid Supplementation On Performance And Training Adaptations During Ten Weeks Of Resistance Training. J Strength Cond Res. 2006 Aug;20(3):643-53.
(13) The Effect Of Resistance Training Combined With Timed Ingestion Of Protein On Muscle Fiber Size And Muscle Strength. Metabolism. 2005 Feb;54(2):151-6.
(14) Pedersen, A. N., Kondrup, J. & Børsheim, E. Health effects of protein intake in healthy adults: a systematic literature review. Food Nutr Res 57, (2013).

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    8870 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    259,00DKK
    259,00DKK
    Vælg variant
  • 8870 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    179,00DKK259,00
    179,00DKK259,00
    Udsolgt
    Få besked
  • NEW
    Bodylab Casein Protein (750 g)
    24 anmeldelser
    • Langsomt optagelige proteiner
    • Udvundet af frisk mælk
    • Utroligt velsmagende
    219,00DKK
    219,00DKK
    Vælg variant

3 påstande om proteinpulver – holder de vand?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler