• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Alt der er værd at vide om protein


Af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

Ordet ”protein” kommer af det græske ”proteios”, der betyder noget i retning af ”det primære”. Fokusset på protein som en vigtig bestanddel af kosten er altså ikke kun noget, der hører nutidens fitnesskultur til. Ikke desto mindre har protein fået meget plads i sundhedsjournalistikken i de seneste år.

Overskrifterne varierer typisk mellem anprisninger af protein-mirakelkure, til advarsler som ”kød giver cancer!”, eller ”protein ødelægger nyrerne” - altså den ene ekstrem til den anden. Set i lyset af dette, er det ikke nogen overraskelse at folk bliver forvirrede, og ikke kan finde ud af om de skal spise skyr dagen lang, eller om et højt proteinindtag er usundt. I denne artikel tager vi et kig på hvad videnskaben egentlig siger om protein i kosten, og hvad der er værd at vide i forhold til træning og sundhed.
 

Hvad er protein?

Protein udgør sammen med fedt og kulhydrat (og alkohol) kostens makronæringsstoffer. Protein består af aminosyrer, som er bundet sammen i de såkaldte polypeptidkæder. Disse er i proteinet foldet i forskellige strukturer. Når vi indtager protein gennem kosten, brydes disse strukturer af mavesyren og enzymer (denaturering), og peptidbindingerne mellem de enkelte aminosyrer kan kløves, hvormed aminosyrerne kan bruges i opbygningen af kroppens egne proteiner. Som de fleste ved består muskler af protein, hvorfor styrketræning medfører et øget behov for protein, til genopbygning af musklernes egne proteiner og muskelvækst. Proteiner har dog også en lang række andre funktioner i kroppen, blandt andet som enzymer, receptorer og signalstoffer, og som bestanddele i andre kropsvæv. Proteiner og aminosyrer er altså en livsnødvendig del af organismen, og vi kan derfor ikke undvære at få tilført protein fra kosten. Men hvor meget protein har man egentlig brug for?

Proteinrig kost
 

Proteinbehov

Af de Nordiske Næringsstofanbefalinger fremgår det at det gennemsnitlige daglige proteinbehov for befolkningen er 0,66 g pr. kg kropsvægt. Med baggrund i dette anbefales et proteinindtag på 0,8 g pr. kg kropsvægt, hvilket vil sige 10-20 % af kostens samlede energiindhold, da man antager at 97,5 % af befolkningen vil få dækket deres proteinbehov ved dette indtag. Danskerne spiser i gennemsnit 1,1 g protein pr. kg kropsvægt, og indtager dermed et godt stykke over den lavere anbefaling. (1)

Anbefalingen på 0,8 g protein pr. kg kropsvægt, som de Nordiske Næringsstofanbefalinger desuden deler med WHO, har dog fået nogen kritik. Det er blandt andet med udgangspunkt i at visse befolkningsgrupper måske har gavn af et højere proteinindtag end 0,8 g pr. kg. Børn, ældre, og gravide ser i nogle studier ud til at have af et gennemsnitligt proteinbehov på 1,2-1,5 g pr. kg – altså et væsentligt stykke over det anbefalede indtag. (2) Kombineret med det faktum at et højere proteinindtag ikke er forbundet med nogen sundhedsrisiko (3), leder det i et nyere review frem til en anbefaling af en fleksibel referenceramme på 1,5-2,2 g pr. kg kropsvægt om dagen. Dette review har jeg tidligere beskrevet mere dybdegående i denne artikel: Nyt studie om kostanbefalinger: Spis mere protein

1,5-2,2 g pr. kg kropsvægt er altså over det dobbelte af hvad man finder i de offentlige anbefalinger, og er faktisk på højde med hvad man generelt ser anbefalet til folk, der dyrker hård styrketræning. Styrketræning har nemlig en forøgende effekt på proteinbehovet, hvilket vi vil se på i det følgende.

Proteinindtag i forbindelse med styrketræning

Det er velkendt at proteinbehovet stiger i forbindelse med fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet, og i særdeleshed styrketræning, øger både nedbrydningen af protein, såvel som proteinsyntesen (opbygningen af nye proteiner). Derfor er det som styrketrænende en god idé, at være sikker på at man indtager nok protein. Men hvor meget protein har man som jernflækkende individ brug for?

Det daglige proteinbehov for fysisk aktive individer ligger sandsynligvis et sted mellem 1,2 og 2,0 g pr. kg kropsvægt. (4,5) Kredsløbstrænende kan holde sig i den lavere ende af spektret, hvor styrketrænende med fordel kan ligge i den højere ende af anbefalingen (6,7). Der er generelt rimelig god faglig konsensus, om at der ikke er noget at hente ved et højere proteinindtag end dette, under normale forhold – hvor man fx antager at de øvrige behov for næringsstoffer og kalorier er dækket. Det er ikke nødvendigvis svært at nå op på de mængder protein, når man samtidig spiser meget, og en typisk træningskost med rigelige mængder sund mad, vil ofte kunne dække dette indtag uden problemer.

Så som styrketrænende, kan man med fordel indtage lidt under 2 g protein pr. kg kropsvægt. En praktisk anbefaling lyder ofte på 1,6-1,8 g/kg, hvilket fint kan opnås med en god appetit, såfremt ens kost indeholder proteinrige fødevarer som kød, æg og mejeriprodukter.

Du kan læse mere om proteinindtaget i forbindelse med styrketræning her: Hvor meget protein kræver muskelopbygning?

Citat elementProteiner og aminosyrer er altså en livsnødvendig del af organismen, og vi kan derfor ikke undvære at få tilført protein fra kosten

Proteinindtag efter styrketræning
 

Øget behov til trænede?

På trods af en rimelig konsensus om at et proteinindtag på over 2 g ikke har nogen umiddelbare fordele i forhold til styrketræning og muskelmasse, så er der alligevel nogle der argumenterer for et højere proteinindtag. En forskergruppe der har beskæftiget sig en del med meget høje proteinindtag i forbindelse med styrketræning er Jose Antonio et al. De har undersøgt effekten af at indtage henholdsvis 4,4 vs. 1,8, samt 3,4 vs. 2,3, og 3,3 vs. 2,6 g protein i trænede individer. (8-10) Interessant nok fandt man i alle studierne, at selvom høj protein-grupperne spiste markant flere kalorier, så øgede ingen af dem deres fedtmasse, i forhold til kontrolgrupperne. I studiet hvor man sammenlignede 3,4 g med 2,3 g protein pr. kg kropsvægt, havde højproteingruppen faktisk et signifikant større fedttab – på trods af denne gruppe spiste gennemsnitligt 400 kcal mere! (9) Ud fra disse resultater, ser det altså ud til at et højt proteinindtag kan være favorabelt, når mængden af kalorier øges. Forskerne tilskriver blandt andet dette til den termiske effekt af protein – altså at fordøjelsen af protein er mere energikrævende, end for fedt og kulhydrat. Man kan dog argumentere for at resultaterne skal tages med et gran salt. Dels er kalorieindtaget baseret på selvrapportering, der altid er forbundet med en vis usikkerhed. Dels har det studie, som viser den mest favorable effekt af et højt proteinindtag, en så stor spredning af data, at man kan mistænke målingerne for at være upræcise. Således var der blandt de 48 forsøgspersoner både folk der tabte fedtfri masse og samtidig tog fedt på, og flere individer der øgede deres fedtfri masse med 6-7 kg, og samtidig tabte op til 4 kg fedt. For trænede individer, der ikke bruger anabole steroider, sker det bare ikke på 8 uger. Ikke desto mindre må man forholde sig til at der ikke ses nogen øgning i fedtmasse, på trods af et højere kalorieindtag på tværs af alle studierne, og at dette muligvis har noget med det højere proteinindtag at gøre.

Øger vægttab proteinbehovet yderligere?

Og så skal man huske at flere af studierne i proteinindtag, er lavet på gennemsnitlige voksne mennesker. Således kunne man godt forestille sig at meget muskuløse og slanke personer, hvor en større del af kropsvægten udgøres af muskelmasse, kan have et lidt højere proteinbehov end den typiske anbefaling på op mod 1,8 g. Ligeledes ved man at det at være i energiunderskud øger proteinbehovet, ligesom styrketræning gør det. Derfor er det nærliggende at styrketræning og energiunderskud i kombination øger proteinbehovet yderligere. Og det ser faktisk ud til at være tilfældet. (5) Proteinbehovet i energiunderskud er ikke lige så godt undersøgt, som i neutral energibalance, men et nyere review indikerer at det er lidt højere end den gængse anbefaling til styrketrænende, og ligger på 2,3-3,1 g pr. kg fedtfri masse. (11) Jo større kalorieunderskud man er i, og jo lavere procent man har, jo højere vil man ligge indenfor dette interval. Anbefalingen er ikke helt så let at anvende i praksis, da den tager udgangspunkt i fedtfri masse frem for kropsvægt, og det er mere omstændigt at udregne ens fedtfri masse. Til gengæld må man formode at det er en mere præcis anbefaling, da den både tager højde for graden af kalorierestriktion, og at en lavere fedtprocent og højere muskelmasse naturligvis medfører et højere proteinbehov.

Så hvis målet er vægttab, er det ikke nødvendigvis en dårlig idé at indtage over 2 g protein pr. kg kropsvægt. Ikke mindst fordi protein mætter mere end fedt og kulhydrat. Når man vil tabe fedt er det en god idé at øge indtaget af fødevarer med et højt mæthedsindex (hvilket vil sige at de mætter meget i forhold til kalorieindholdet), og sådanne fødevarer er generelt kendetegnet af at have et højt indhold af protein, vand, og/eller kostfibre.

Citat elementFysisk aktivitet, og i særdeleshed styrketræning, øger både nedbrydningen af protein, såvel som proteinsyntesen

Fødevarer med højt proteinindhold
 

Hvilken slags protein skal man spise?

Nu har vi snakket om proteinindtag, men det er heller ikke ligegyldigt hvor proteinerne kommer fra. Nogle proteiner er nemlig af en højere kvalitet end andre. Der findes forskellige indekser for proteinkvalitet, men fælles for dem er at de tager udgangspunkt i indholdet og tilgængeligheden af essentielle aminosyrer i proteinerne. Det er nemlig ikke alle aminosyrer der er lige vigtige. De såkaldte essentielle aminosyrer kan kroppen ikke producere selv, og de skal derfor tilføres i tilstrækkelige mængder fra kosten. Derfor anvender nogle trænende også kosttilskud af essentielle aminosyrer – eller blot leucin eller BCAA (leucin, isoleucin og valin), da leucin egenhændigt kan øge proteinsyntesen. Man kan dog sagtens få dækket sit behov for alle de essentielle aminosyrer (herunder BCAA), hvis man spiser tilstrækkeligt med kvalitetsprotein. Og hvad er så ”kvalitetsprotein”?Jo, kvalitetsproteiner finder man primært i animalske proteinkilder som kød, fisk, æg, og mejeriprodukter. Fælles for disse er at de har et højt indhold af letoptageligt protein, med et komplet spektrum af essentielle aminosyrer. Særligt mejeriprodukterne udmærker sig med en høj tilgængelighed af essentielle aminosyrer, hvorfor et proteinpulver som valleprotein (fra mælk) generelt vil være at foretrække over et vegansk proteinpulver som risprotein. Valleprotein eller kasein kan altså fint bruges som et belejligt tilskud til kosten, men det er ikke bedre end at få proteinerne fra andre animalske fødevarer. (2, 12)

De vegetabilske proteiner har generelt en mindre optimal sammensætning af essentielle aminosyrer. Dels er indholdet af essentielle aminosyrer generelt lavere, dels har vegetabilske proteiner tendens til at manglende enkelte essentielle aminosyrer, og altså ikke indeholde et komplet spektrum. Hvis man derfor primært får sine proteiner fra vegetabilske proteinkilder, skal man være særligt opmærksom på at være dækket ind med essentielle aminosyrer. Dette kan man opnå ved at sørge for at indtage komplette proteiner. At et protein er ”komplet” vil sige at proteinet indeholder alle de essentielle aminosyrer i tilstrækkelige mængder. Et eksempel på et komplet vegetabilsk protein er sojaprotein, som mange indtager i form af sojabønner, eller sojaproteinpulver. I modsætning til andre vegetabilske proteiner er sojaprotein faktisk af tilsvarende kvalitet, eller endda bedre, end de fleste animalske proteinkilder. (12, 13) Indholdet af methionin er ganske vist relativt lavt, men dette kan let opvejes ved også at indtage kornprodukter, der har et højere indhold af denne aminosyre. Dette kaldes proteinkomplettering, og dækker over at man ved den rigtige kombination af forskellige proteiner, kan dække eventuelle mangler. Indtager man fx kornprodukter eller risproteinpulver, som begge har et lavt indhold af lysin, kan man dække denne mangel ved også at spise bælgfrugter og bønner. (14) Så selvom det kræver lidt flere anstrengelser at dække sit proteinbehov, hvis man spiser vegetarisk eller vegansk, så kan det sagtens lade sig gøre. Man skal blot sørge for at indtage komplette proteiner, som sojaprotein, og desuden sørge for at de proteiner man ellers indtager kompletterer hinanden – ved fx både at indtage kornprodukter og bælgfrugter, i stedet for kun én af delene.

Citat elementHvis målet er vægttab, er det ikke nødvendigvis en dårlig idé at indtage over 2 g protein pr. kg kropsvægt

Kvinde i træningscenter
 

Har det nogen betydning hvornår man indtager protein?

Tidligere var der generelt den opfattelse i træningsmiljøet, at det var enormt vigtigt at indtage protein lige efter træning. Forskningen viser dog efterhånden ret tydeligt at det såkaldte ”window of opportunity” lige efter træning er en myte, eller i hvert fald af langt mindre betydning, såfremt man ikke har trænet fastet. Således fandt to metaanalyser af Schoenfeld et al. at det samlede proteinindtag var af langt større betydning, end hvornår protein blev indtaget – inklusiv efter træning. (15,16) Idéen om at man død og pine skal have hurtigtoptageligt protein lige efter træning er altså ikke noget der er understøttet af evidens.Dermed ikke sagt at timing af protein ikke har nogen som helst betydning. Forskerne bag førnævnte metaanalyser beskriver selv hvordan forskningen på dette område har væsentlige begrænsninger. Blandt andet er en stor del af denne forskning udført i utrænede forsøgspersoner, hvilket ikke nødvendigvis er repræsentativt for effekten i den trænende befolkning. Og faktisk er der noget der tyder på at timing af protein i forhold til træning kan have en større betydning i trænede individer. Således har et nyt review fundet at responset i proteinsyntese efter træning, er meget mere akut og kortvarigt i trænede personer. Hvor utrænede personer havde markant forhøjet proteinsyntese i op mod 48 timer efter træning, peakede de trænede individers muskelproteinsyntese allerede indenfor de første 5 timer efter træning, og lå kun lidt over baseline efter 10 timer. (17) Det kan potentielt betyde at det er vigtigere at få protein i timerne efter træning, for trænede personer.

I overensstemmelse med dette review fandt et studie at der var en positiv effekt på nitrogenbalancen, ved at indtage protein og kulhydrat lige efter træning, frem for 6 timer efter, hvilket indikerer et større potentiale for muskelopbygning efter træning – og interessant nok var denne effekt kun til stede i de trænede individer, og ikke i de utrænede. (18) Så selvom idéen om et ”window of opportunity” helt sikkert er overvurderet, så er der altså et teoretisk rationale for at der stadig kan være noget at hente for trænede. I de førnævnte metaanalyser af Schoenfeld et al. anbefales det netop også at man indtager 20-40 g kvalitetsprotein før og efter træning, og ikke adskilt af mere end 3-4 timer. Netop for, så at sige, at være på den sikre side.

Nu har vi både været inde på hvor meget protein man har brug for, samt om det har nogen betydning hvornår man indtager protein. For nylig er der dog kommet fokus på hvor meget protein man indtager pr. måltid, frem for størrelsen af det samlede proteinindtag, eller hvornår det indtages. Således er der nyere forskning, der indikerer at det kan være en fordel at indtage protein i doser/måltider på mindst 30 g ad gangen. (19) Efter indtag af protein er der en efterfølgende periode, hvor yderligere doser protein ikke har nogen positiv effekt på proteinsyntesen. Derfor virker det oplagt at adskille doserne af mindst 30 g med mindst 3 timers mellemrum. Det er dog et emne, der kræver en beskrivelse i detaljer, hvorfor jeg er gået i dybden med dette i denne artikel: Hvor meget protein skal man spise pr. måltid?

Citat elementDet er ikke ligegyldigt hvor proteinerne kommer fra. Nogle proteiner er nemlig af en højere kvalitet end andre

Proteinpulver
 

Er et højt proteinindtag skadeligt?

Slutteligt kan vi ikke komme udenom fødevaredæmoniseringen, der som med så mange andre komponenter i kosten, også omgærder protein, og proteinrige fødevarer.

Som nævnt i indledningen bliver kød ofte beskyldt for at være kræftfremkaldende. Omend der er en sammenhæng mellem kødspisning og udviklingen af visse former for cancer, så er denne sammenhæng slet ikke så klar, som den ofte fremstilles. Hvor der ganske vist er en sammenhæng mellem indtag af rødt kød og cancer, så ved vi ikke om alt rødt kød er kræftfremkaldende, eller kun meget forarbejdet rødt kød (bacon, pølser, pålæg osv.). Dertil ved vi heller ikke i hvilket omfang sammenhængen mellem indtag af rødt kød og cancer specifikt skyldes det røde kød, eller at folk der spiser meget rødt kød har større tendens til at være fysisk inaktive, overspise, eller udvise anden usund adfærd. Desuden kan man spekulere i om en eventuel kræftrisiko ikke hænger sammen med tilberedningsmetoden, hvor kraftig stegning af rødt kød kan danne kræftfremkaldende forbindelser. Problemstillingen om rødt kød og cancer er forklaret mere dybdegående i denne glimrende artikel af Morten Elsøe: Er bacon ligeså farligt som rygning?

at sige at alt kød er kræftfremkaldende, er ganske simpelt forkert. Man ved ikke engang om kræftrisikoen gælder for alt rødt kød. Sandheden fordrejes endnu mere, når et højt indtag af protein nogle steder påstås at være kræftfremkaldende. Ikke nok med at det langt fra er alt kød, der er kræftfremkaldende, så kan kvalitetsprotein jo fås fra en lang række andre fødevarer end kød, såsom mælkeprodukter, æg og fisk.

Skader protein nyrerne?

Et højt proteinindtag er også blevet beskyldt for at kunne give nyreskader. Nu er ”højt” selvfølgelig et relativt begreb, men selv doser et godt stykke over hvad der er fordelagtigt til styrketrænende, ser ikke ud til at føre til problemer i folk med raske nyrer. I de førnævnte studier af Jose Antonio et al., med meget høje mængder protein, så man blandt andet på blodværdier for nyresundhed i nogle af forsøgspersonerne. (9,10) Disse viste ingen tegn på nedsat nyrefunktion, på trods af indtag der var op mod 4 gange det man generelt ser anbefalet til styrketrænende! Du skal altså ikke regne med at du fræser dine nyrer i stykker, hvis du spiser 2 g protein pr. kg kropsvægt, er fysisk aktiv og spiser sundt. Hvorfor proteinindtaget i forbindelse med styrketræning ikke ser ud til at være skadeligt for raske nyrer er tidligere beskrevet i denne artikel Protein, det er squ ikke så slemt... og denne artikel Højt proteinindhold er farligt for nyrerne - myten der ikke vil dø.

Citat elementSandheden fordrejes endnu mere, når et højt indtag af protein nogle steder påstås at være kræftfremkaldende
 
 

Referencer

(1) Nordic Nutrition Recommendations 2012.

(2) Paul B. Pencharz, Rajavel Elango, Robert R. Wolfe. Recent developments in understanding protein needs - How much and what kind should we eat? 2016. Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism, 10.1139/apnm-2015-0549

(3) Institute of Medicine. Dietary reference intakes for energy, carbohydrates, fiber, fat, protein and amino acids (macronutrients). 2005; Washington, DC. The National Academies Press.
(4) Campbell B, Kreider RB, Ziegenfuss T, La Bounty P, Roberts M, Burke D: International society of sports nutrition position stand: protein and exercise. J Int Soc Sports Nutr. 2007 Sep 26, 4: 8-

(5)  Thomas DT, Erdman KA, Burke LM. Position of the Academy of Nutrition and Dietetics, Dietitians of Canada, and the American College of Sports Medicine: Nutrition and Athletic Performance. J Acad Nutr Diet. 2016 Mar;116(3):501-28. doi: 10.1016/j.jand.2015.12.006.

(6) Lemon PW, Tarnopolsky MA, MacDougall JD, Atkinson SA: Protein requirements and muscle mass/strength changes during intensive training in novice bodybuilders. J Appl Physiol. 1992 Aug, 73 (2): 767-775.

(7) Lemon PW: Beyond the zone: protein needs of active individuals. J Am Coll Nutr. 2000 Oct, 19 (5 Suppl): 513S-521S.
(8) Jose Antonio, Corey A Peacock, Anya Ellerbroek, Brandon Fromhoff, Tobin Silver. The effects of consuming a high protein diet (4.4 g/kg/d) on body composition in resistance-trained individuals. J Int Soc Sports Nutr. 2014; 11: 19. Published online 2014 May 12. doi: 10.1186/1550-2783-11-19

(9) Jose Antonio, Anya Ellerbroek, Tobin Silver, Steve Orris, Max Scheiner, Adriana Gonzalez, Corey A Peacock. A high protein diet (3.4 g/kg/d) combined with a heavy resistance training program improves body composition in healthy trained men and women – a follow-up investigation. J Int Soc Sports Nutr. 2015; 12: 39. Published online 2015 October 20. doi: 10.1186/s12970-015-0100-0.

(10) Jose Antonio, Anya Ellerbroek, Tobin Silver, Leonel Vargas and Corey Peacock. The effects of a high protein diet on indices of health and body composition – a crossover trial in resistance-trained men Journal of the International Society of Sports Nutrition 2016 13:3 DOI: 10.1186/s12970-016-0114-2
(11) Helms ER, Zinn C, Rowlands DS, Brown SR. A systematic review of dietary protein during caloric restriction in resistance trained lean athletes: a case for higher intakes. Int J Sport Nutr Exerc Metab. 2014 Apr;24(2):127-38. doi: 10.1123/ijsnem.2013-0054.

(12) Schaafsma G. The protein digestibility-corrected amino acid score. J Nutr. 2000 Jul;130(7):1865S-7S. Review.

(13) Hughes GJ, Ryan DJ, Mukherjea R, Schasteen CS. Protein digestibility-corrected amino acid scores (PDCAAS) for soy protein isolates and concentrate: criteria for evaluation. J Agric Food Chem. 2011 Dec 14;59(23):12707-12. doi: 10.1021/jf203220v.

(14) Douglas S. Kalman. Amino Acid Composition of an Organic Brown Rice Protein Concentrate and Isolate Compared to Soy and Whey Concentrates and Isolates. Foods 2014, 3(3), 394-402; doi:10.3390/foods3030394

(15) Brad Jon Schoenfeld, Alan Albert Aragon, and James W Krieger. The effect of protein timing on muscle strength and hypertrophy: a meta-analysis. J Int Soc Sports Nutr. 2013 Dec 3;10(1):53. doi: 10.1186/1550-2783-10-53.
(16) Aragon AA, Schoenfeld BJ. Nutrient timing revisited: is there a post-exercise anabolic window? J Int Soc Sports Nutr. 2013 Jan 29;10(1):5. doi: 10.1186/1550-2783-10-5.

(17) Damas F, Phillips S, Vechin FC, Ugrinowitsch C. A review of resistance training-induced changes in skeletal muscle protein synthesis and their contribution to hypertrophy. Sports Med. 2015 Jun;45(6):801-7. doi: 10.1007/s40279-015-0320-0.
(18)  Mori H. Effect of timing of protein and carbohydrate intake after resistance exercise on nitrogen balance in trained and untrained young men. J Physiol Anthropol. 2014 Aug 6;33:24. doi: 10.1186/1880-6805-33-24.

(19) Loenneke JP, Loprinzi PD, Murphy CH, Phillips SM. Per meal dose and frequency of protein consumption is associated with lean mass and muscle performance. Clin Nutr. 2016 Apr 7. pii: S0261-5614(16)30018-8. doi: 10.1016/j.clnu.2016.04.002.

 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Rice Protein (500 g)
    Bodylab Rice Protein (500 g)

    Letfordøjeligt proteintilskud udvundet af brune ris

    129,00 DKK
    99,66 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Soy Protein (1 kg)
    Bodylab Soy Protein (1 kg)

    Koldvands-ekstraheret SUPRO® sojaprotein-isolat

    199,00 DKK
    189,50 DKK
    183,00 DKK
    174,75 DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Vegan Protein Blend (500 g)
    Bodylab Vegan Protein Blend (500 g)

    Velsmagende og 100% vegansk proteinpulver

    129,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 Strawberry Milkshake (1 kg)
    Bodylab Whey 100 Strawberry Milkshake (1 kg)

    Specialpris på variant af Whey 100 proteinpulver

    169,00129,00 DKK
    Populær
    Sidste chance
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Eggs & Oats (500 g)
    Bodylab Eggs & Oats (500 g)

    Æggeproteinpulveret med komplet aminosyreprofil.

    129,00 DKK
    126,33 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    Bodylab Whey 100 (1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    169,00 DKK
    149,50 DKK
    146,33 DKK
    144,75 DKK
    143,80 DKK
    141,50 DKK
    138,43 DKK
    136,13 DKK
    133,23 DKK
    131,90 DKK
    127,18 DKK
    124,93 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (2x1 kg)
    Bodylab Whey 100 (2x1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    338,00299,00 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (3x1 kg)
    Bodylab Whey 100 (3x1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    507,00439,00 DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • Økologisk Mælkeprotein (1 kg)
    Økologisk Mælkeprotein (1 kg)

    Økologisk proteinpulver 100 % fri for tilsætningsstoffer

    249,00199,00 DKK
    249,66 DKK
    KøbVælg variant
    Info
Vind 1.000 kr. Du deltager automatisk hver måned

Deltag her

Facebook

92.800+

Kontakt