• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

FAQ: Kreatin

Kreatin fra Bodylab

Kreatin er nok det mest benyttede præstationsfremmende kosttilskud overhovedet. Og det er der flere gode grunde til. Kreatin er uden tvivl det mest velundersøgte kosttilskud der findes. Effekten af kreatin er yderst veldokumenteret(1), og samtidig er der lavet mange undersøgelser som viser, at kreatin er uden væsentlige bivirkninger. Der kan forekomme maveproblemer, men det ses oftest i forbindelse med en loading fase, hvor man anvender højere doser end det som normalt anbefales.

Kreatin findes naturligt i kroppen

Kreatin produceres naturligt i kroppen. Syntesen af kreatin foregår overvejende i leveren, nyrerne og i mindre grad i bugspytkirtlen. Syntesen af kreatin beløber sig til cirka 1 gram om dagen. Den resterende del af den kreatin der er tilgængeligt i kroppen, får vi via kosten. Specielt kød indeholder store mængder kreatin. En normal kost vil give i omegnen af 1 gram kreatin pr. dag. 95 % af den kreatin som findes i kroppen, er lagret i skeletmusklerne. De resterende 5 % findes i hjernen, nyrerne og testiklerne. Fordi kreatin primært findes i kød, så har vegetarer normalt lavere kreatinkoncentrationer i kroppen, sammenlignet med folk som spiser kød.

Kreatin egner sig bedst til kraftbetonede sportsgrene

Kreatin virker bedst i forhold til kraftbetonet idræt, såsom bodybuilding, vægtløftning, styrkeløft, sprint osv. Det skyldes, at kroppen skifter til andre energisystemer, når muskelarbejdet foregår over længere tid. Derfor er der ingen fordel i at supplere med kreatin, hvis man dyrker udholdenhedssport som triatlon, maratonløb, landevejscykling osv. Kreatin indvirker på det energisystem man kalder ATP-CP-energisystemet. ATP (adenosin-tri-fosfat) er en organisk, kemisk forbindelse, hvor der sidder 3 fosfatgrupper på. Bindingerne mellem disse fosfatgrupper er særdeles energirige, og når en eller flere fosfatgrupper fraspaltes via hydrolyse, så frigøres en stor mængde energi, som kan bruges til muskelkontraktioner. Kreatin lagres i kroppen som kreatinfosfat (CP), og når et ATP-molekyle mister en eller flere fosfatgrupper, så kan kreatinfosfat træde til som fosfat-donor og dermed ”genoplade” ATP-molekylet. Dette bevirker, at man kan arbejde en smule længere under hårdt, anaerobt arbejde. Det er sådan den præstationsfremmende effekt ved kreatin opstår. Men bliver simpelthen i stand til at forlænge evnen til kraftudvikling, under kortvarigt kraftbetonet muskelarbejde. Rent praktisk får det den effekt, at man bliver i stand til at tage en ekstra gentagelse eller to.

”Non-responder” i forhold til kreatin

Det skal dog siges, at det ikke er alle som får lige meget ud af et tilskud af kreatin. Man estimerer at omkring 30 % af dem som tager kreatin er ”non-responders”. Her er der tale om personer som enten reagerer dårligere på kreatin, eller som ikke oplever en positiv effekt overhovedet. En teori omkring dette er, at ”non-responders” fra naturens side har en højere koncentration af kreatin i kroppen, og derfor ikke får det samme ud af indtagelse af kreatin.

Hvis man vil vide mere om kreatin, så kan man kigge i vores FAQ om kreatin. Her kan du læse mere om produktet, virkningen og hvordan kreatin anvendes.

Kilde:

(1)J Int Soc Sports Nutr. 2012; 9: 33.

Published online 2012 Jul 20. doi:  10.1186/1550-2783-9-33

PMCID: PMC3407788

Creatine supplementation with specific view to exercise/sports performance: an update

Robert Cooper, Fernando Naclerio, Judith Allgrove and Alfonso Jimenez

Spørgsmål:

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: