Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,

Jeg har læst at man skal undgå at spise for meget omega-6, og i stedet fokusere på at få nok omega-3. Jeg kan desuden forstå at nødder indeholder ret meget omega-6. Så skal jeg holde mig fra at spise nødder?
 
 

Svar:

Det er korrekt at mennesker i den vestlige verden generelt spiser for meget af omega-6 fedtsyrer, og for lidt af omega-3 fedtsyrer. Men du skal ikke undgå nødder af den grund. Indtag af nødder har simpelthen så mange gode effekter, at de langt overskygger indholdet af omega-6. Det svarer til at lade være med at spise frugt pga. indholdet af fruktose – der er så mange sunde sekundære stoffer, at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at droppe dem. Og det er samme historie med nødder.

Så forsæt du blot med at spise nødder. Indtag af nødder er ikke et problem, så længe man spiser sine fede fisk – og det bør man i alle tilfælde! Det er meget mere relevant at sænke sit indtag af omega-6 fra planteolier. Generelt er nødder og avokado bedre kilder til fedt, end de vegetabilske olier er, så sidstnævnte kan man passende holde igen med.

Og så skal det lige nævnes at nødders indhold af omega-6 varierer meget alt efter hvilken slags nødder der er tale om. Således har mandler, hasselnødder, og cashewnødder den bedste omega-3/6 ratio, hvor fx peanuts og pistacienødder har et højere omega-6-indhold. Det betyder ikke at man skal undgå sidstnævnte, men det er alligevel relevant at være opmærksom på.

Derudover er det relevant at nævne at man skal sørge for at tygge nødder godt igennem, hvis man vil optage alle fedtsyrerne. Således kan op til 38 % af fedtet fra nødder gå uoptaget gennem fordøjelseskanalen. Alternativt kan man lave nøddesmør; Rist nødderne i ovnen ved 180 grader i 5-10 minutter, og kør dem i en foodprocessor sammen med lidt havsalt. Det er lækkert, og sikrer at man optager alt næringen.
 

Undgå omega-6 fra nødder?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler