Spinatroulade med laks 4 personer Denne superlækre og cremede spinatroulade er perfekt til påskefrokosten. Den er tilmed virkelig nem at lave, og så bliver den kun bedre af, at du laver den i god tid – måske endda dagen før. Opskriften er til fire personer, men hvis den serveres på et frokostbord som en del af flere retter eller som en lille forret, rækker den fint til otte personer. Kalorier 294 kcal pr. person Kulhydrater 14,4 g pr. person Protein 40,2 g pr. person Ingredienser Bund 400 g | spinat (frossen eller frisk) | 500 g | Bodylab Egg Whites | 250 g | hytteost 1,5 % | | Salt og peber | Fyld 70 g | løg | 100 g | gul peberfugt | 100 g | rød peberfugt | 150 g | skyr (græsk yoghurt 2 % kan også bruges) | 50 g | flødeost light | 200 g | gravad laks | 80 g | felt salat/ mix salat blade | | Salt & peber | Tilføj ingredienser til kurven Fremgangsmåde - Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Hvis spinaten er frossen, bør den optøs først. Husk at fjerne overskydende væske herfra.
- Hak spinaten fint, og kom den i en skål med Bodylab Egg whites, hytteost, salt og peber, og rør det hele grundigt sammen.
- Hæld herefter spinatmassen ud på en bageplade med bagepapir. Bag den i den forvarmede ovn i 30 minutter.
- Tilbered fyldet, imens rouladen er i ovnen. Hak løget helt fint, og skær peberfrugterne i små tern.
- Bland skyr, flødeost light, salt og peber i en skål.
- Når bunden er færdigbagt, skal den vendes og lægges på et nyt stykke bagepapir. Lad den herefter køle af i minimum 5 minutter.
- Smør skyrblandingen ud på bunden, og fordel herefter løg, peberfrugter og til sidst laksen ovenpå.
- Rul rouladen stramt sammen – brug evt. bagepapiret som hjælp.
- Sæt gerne rouladen på køl i nogle timer eller til dagen efter. Den bliver kun nemmere at skære i, jo længere tid den står på køl.
- Inden servering fordeles salaten på et stort fad eller nogle tallerkner. Rouladen skæres i skiver og fordeles oven på salatbunden.
|