Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Jeg ved at i er store tilhængere af de store basisøvelse, og knap så begejstrede for mindre isolationsøvelser. Hvad er jeres tanker omkring træning af maven? Ser i det nødvendigt med specifikke maveøvelser?

 

Svar:

Det er nu ikke fordi at "vi" IKKE er begejstrede for isolationsøvelser. Isolationsøvelser har sin berettigelse, og mange af dem er super gode rent kvalitativt. Problemet opstår, når en person som ikke har trænet særligt længe, kører et hav af isolationsøvelser, og kun ganske få basisøvelser. Det er ikke befordrende for fremgang. Hvis en ung gut på 80 kg kører sæt med 60 kg i bænkpres, og 80 kg i squat og dødløft, så er vigtigheden af at blive stærkere i disse øvelser langt, langt større, end at lave flyes, laterals, curls og extensions. Den fremgang i muskelmasse, som man kan hente ved at fordoble eller tredoble sin styrke i de store basisøvelser, er mange gange større, end den fremgang man kan stimulere med et hav af isolationsøvelser. Det er mere det budskab vi forsøger at prædike.
 
Men isolationsøvelser tjener et formål, og det gør mavetræning også. Det er meget vigtigt med en stærk core, hvis man vil optimere fremgangen i squat og dødløft. Men problemet med mavetræning er lidt i samme boldgade, som problemet med isolationsøvelser. Folk laver for mange af dem. Mange kører mave ud fra devisen, at mange øvelser og mange gentagelser, bidrager til at give sixpack. Men sådan fungerer det bare ikke. Pletforbrænding er en myte, og mange gentagelser giver ikke rigtigt den eftertragtede sixpack. Maven skal trænes på samme måde som andre muskler. Tungt og hårdt. Hvis den ikke står tydeligt frem, så er det et problem, som skal løses i køkkenet, eller på kondicyklen. Ikke ved at lave 50-100 reps i situps og leg raises. Vælg 1-2 øvelser af høj sværhedsgrad, såsom dragonflags, ab wheel rollouts osv., eller øvelser som kan vægtbelastes, og hold gentagelser omkring 8-15. Der er ingen grund til at lave +20 reps i maveøvelserne. Det giver ingen mening, hvis man vil have en veludviklet og stærk mavemuskulatur.
 
Så det korte svar er, ja, specifikke maveøvelser har helt klart sin berettigelse. Bare man ikke laver for mange af dem, og samtidig er opmærksom på at vælge de rigtige øvelser og den rigtige rep-range

Mavetræning eller kun basisøvelser?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler