• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 99,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 99,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Kan tomatsauce erstatte friske tomater?


Hej Bodylab,

Jeg bruger en del tomatsauce og flåede tomater i min madlavning; i kødsovs, gullasch, kødboller i marinarasauce osv. Selvfølgelig fordi det smager godt, men også fordi jeg synes det er en let måde at få lidt ekstra grønt ind på. Men er det lige så sundt som at spise friske tomater, der er ikke er blevet tilberedt?

Svar:

Man kan faktisk argumentere for at flåede tomater og tomatsauce endda er bedre end friske tomater! Biotilgængeligheden af den kraftige antioxidant lycopen, som tomat er særligt rig på, stiger nemlig ved tilberedning. Du optager altså mere lycopen fra tilberedt tomat (som en god tomatsauce), end fra friske tomater.

Lycopen kan muligvis forebygge prostatacancer, og ser desuden ud til at have en gavnlig effekt for huden – heriblandt beskyttelse mod UV-stråling fra solen. Så det er slet ikke så dumt at indtage.  Man optager dog ikke alverden fra friske tomater, da det er bundet til kostfibrene. Ved tilberedning derimod, stiger biotilgængeligheden op til 4 gange. Lycopen er desuden fedtopløseligt. Og de retter du nævner indeholder jo noget fedt, hvilket altså også hjælper markant på optagelsen af lycopen.

Så er der selvfølgelig også andre vitaminer og fytokemikalier i friske tomater, hvor man nok mindsker indholdet ved tilberedning, så det skader ikke at spise begge dele. Men der er bestemt ikke noget i vejen for at bruge masser af tomatsauce og hakkede tomater i din madlavning!

Her til sidst er det værd at nævne at en del konserves indeholder BPA, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Så spiser man store mængder dåsetomat, kan det måske være en god idé at vælge tomater på glas eller papbøtter i stedet – i hvert fald hvis man vil være på den sikre side.
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: