• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Hvilken type kød er bedst?

Hej Bodylab,

Er der nogle hovedregler omkring hvilke typer kød der kan være mest optimale/sunde at spise? Synes ofte der bliver nævnt det lyse kød i form af kylling, kalkun og fisk som de gode proteinkilder, men aldrig svinekød? -Er der ikke den samme næring her? -Og er der et "max" for hvor stor en andel af proteinindtaget der kan/bør være fra oksekød?
 
 

Svar:

Grunden til at man ofte anbefaler det lyse kød skyldes, at det for det meste er magert kød. Lige med undtagelse af fed fisk, men det er jo alligevel anbefalelsesværdigt pga. det høje indhold af omega-3 fedtsyrer. Men hvis vi udelukkende snakker om kød som proteinkilde, så er svinekød og oksekød nøjagtigt ligeså godt som kylling, kalkun og fisk.
 
Hvor meget oksekød kan man tillade sig at spise? Jeg ville nok ikke spise store mængder oksekød hver dag. Med mindre du udelukkende spiser de dyreste udskæringer fra koen, så vil du få en ret stor mængde mættet fedt, hvis du spiser store mængder oksekød hver dag. Godt nok er mættet fedt ikke så farligt som tidligere antaget, men det er alligevel en god ide at få en god balance mellem umættet og mættet fedt, og hvis du spiser store mængder oksekød hver dag, så forskubber du denne balance. Jeg ville prøve at variere det lidt, hvis jeg var dig. Du kan jo spise noget forskelligt kød på forskellige dage. Og alle kødvarianter kan fungere, hvis vi snakker om at dække ens proteinindtag.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: